paragraf 16b i dag
Kommunalbestyrelsen kan, for så vidtangår den understøttende undervisning, efter indhentet udtalelsefra skolebestyrelsen og efter ansøgning fra skolens leder godkendeat fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i§ 14 b, stk. 1, nr. 1, og i helt særlige tilfælde § 14 b, stk. 1,nr. 2 og 3, i op til 1 skoleår med henblik på yderligere fagligstøtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser vedhjælp af ekstra personale i klassen.
Stk. 2. Fravigesbestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed afundervisningstiden, skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne pladsi skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 5, eller i et andetrelevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, udensærskilt betaling fra forældrene.
Sådan lyder SF's ændringsforlsag
Skolebestyrelsen kan, for så vidtangår den understøttende undervisning, efter at have indhentetudtalelse fra kommunalbestyrelsen, fravige reglerne om en mindstevarighed af undervisningtiden for eleverne med henblik på atværkstætte flere timer med undervisning læst af to voksne fx enlærer og en pædagog eller to lærere.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I dag er det kommet frem, at 76 procent af eleverne, allerede før lektiecafeerne blev obligatoriske, mente at skoledagene var blevet for lange.
Det får SF til at kræve en lovændring, der skal gøre det lettere for skolerne at gøre skoledagen kortere til fordel for, at der trækkes en ekstra voksen ind i nogle af fagtimerne. Det fortæller partiets undervisningsordfører Jakob Mark.
Tre ud af fire elever synes skoledagen er for lang
"Det er sådan, at det i praksis nærmest har været umuligt for skolerne at konvertere skoledagen, fordi der i loven står, at der skal være en særlig grund til, at man vil konvertere den understøttende undervisning. Derfor foreslår vi et ændringsforslag på, at det skal være op til den enkelte skole, og så skal skolen indhente en udtalelse fra kommunalbestyrelsen. Så vi vil lægge kompetence omvendt i forhold til, hvordan det er i dag", siger han.
SF: Beslutningskompetencen skifter hænder
I dag er det op til kommunalbestyrelserne, om skolerne skal have lov til at kunne konvertere den understøttende undervisning til tovoksentimer for eleverne fra 4-10. klasse. Kommunalbestyrelsen bestemmer i dag, om de selv forholder sig til ansøgninger fra skoler, eller om de videregiver beslutningskompetence til forvaltningen eller til skolelederne.
Ligger beslutningskompetencen ikke stadig hos kommunalbestyrelsen med jeres forslag?
"Forskellen er, at kommunalbestyrelsen aktivt skal træffe en beslutning om, at skolerne ikke kan beslutte at gøre skoledagen kortere. I dag skal kommunalbestyrelserne modsat træffe en aktiv beslutning om, at beslutningskompetencen skal overgives til skolerne. Så det er udgangspunktet, vi vil ændre. Og det er faktisk ret vigtigt", fortæller Jacob Mark.
Elevernes oplevelse af skoledagens længde mørklægges
I paragraf 16b, som er den, Jacob Mark vil have ændret, fremgår det desuden, at skolerne kun kan konvertere den understøttende undervisning "i helt særlige tilfælde". Denne formulering ønsker han sløjfet, så der ikke længere er særlige hensyn i loven.
Forligskredsmøde i morgen
SF diskutere partiets forslag om at lempe på muligheden for, at skolerne kan gøre skoledagen kortere på næste møde i forligskredsen. Jacob Mark håber på, at de øvrige forligspartier går med på ideen.
Hvad hvis de andre forligspartier ikke vil være med til det?
"Jeg håber, at de vil være med til det. Det er sådan lidt et gætteri. Jeg kan forstå, at Konservative som udgangspunkt synes, at det er en meget god ide."
Partier råber i kor: Ministeren må forklare sig
Men det er vel sådan, at I et forlig kan man vælge at være med eller ej. Socialdemokraterne og Venstre sidder på rigtigt mange mandater i den forligskreds, hvis de to partier ikke synes, at det er en god ide, vil det her så være alvorligt nok til, at I siger, at I ikke længere er med i det her forlig?
"Det vil jeg først sige noget om, når jeg har forhandlet med dem. Alt andet ville jo være revolverpolitik mod de andre, og jeg oplever faktisk, at vi har haft en god dialog, hvor vi har fået et hyrdebrev ud, og nu vil vi prøve at ændre det, og ellers må vi snakke sammen bagefter".
Du skriver i en pressemeddelelse, "at SF fra reformens fødsel har kæmpet for flere timer med to-voksne i klassen". Nu kalder du det for revolverpolitik, men hvis man bliver ved med at sige det samme, så er der vel en smertegrænse for, hvor længe I kan blive ved med at sige det?
"Jeg oplever faktisk ikke, at det har været bragesnak. Det starter med, at SF får indført paragraf 16b. Den havde ikke været der uden SF. Og da der end ikke var gået et år, så trådte jeg ind og sagde 'vi skal udnytte mulighederne'. Så fik jeg ministeren og forligskredsen med på, at vi skal have sendt et hyrdebrev ud til samtlige kommuner. Det, synes jeg ikke, er bragesnak. Nu har det så heller ikke virket, så er mit næste skridt, at jeg foreslår en lovændring, og hvis det ikke virker, så må vi finde ud af, hvad vi gør. Indtil videre er der blevet lyttet, så jeg synes ikke, at det er bragesnak", siger Jacob Mark.
Enhedslisten: Der skal langt mere til
Enhedslisten tror dog ikke på, at det løser reformens problemer. Partiets ordfører Jakob Sølvhøj hilser SF's forslag velkomment, men mener, at der skal langt større ændringer til.
"Jeg synes ikke, at det er nok. Det vil selvfølgelig være et skridt i den rigtige retning. Men jeg synes, at signalerne er så tydelige, at der er brug for at ændre loven markant. Jeg synes, at man skal tage tyren ved hornene og gå ind og lave en lovgivning, som ikke sender sorteper videre til den enkelte kommune. Man må simpelthen gå ind og afkorte dagen direkte i lovgivningen", siger Jakob Sølvhøj.
Han mener, at det er på tide, at forligspartierne inddrager partierne uden for folkeskoleforligskredsen, så alle folketingets partier kan indgå i en dialog om, hvordan der kan skabes en bedre skoledag.
Opdateret den 29. januar klokken 13.27: I den oprindelige artikel fremgik det, at der skulle være møde i forligskredsen i dag den 29. januar. Det møde afholdes først i næste uge.
