Ministeriet: Sådan skal paragraf 16bforstås
Ministeriet har i et skriftligt svar givet følgende forklaringaf, hvad der ligger i, at det der kan åbnes for kortere skoledagfor eleverne på mellemtrinnet og udskolingen "i helt særligetilfælde":
"Som det fremgår af loven og vejledningen, så kan fravigelse afreglerne om undervisningstidens længde være hensigtsmæssig, hvisder er tale om en klasse med særlige trivselsproblemer. Det kaneksempelvis hænge sammen med problemer med mobning, eller atklassen er sammenbragt. Det kan desuden være hensigtsmæssigt atfravige timetallet, hvis en eller flere enkelte elever befinder sigi en vanskelig situation, der har betydning for hele klassen. Detkan fx være tilfældet, hvis der er store problemer med uro iklassen, som har baggrund i sociale og emotionelle problemer, ADHDeller lignende, blandt enkelte elever i klassen. Men brug af lovensparagraf 16b forudsætter altid en konkret vurdering af den enkelteklasse.
Der skal foretages en konkret og individuel vurdering af hverenkelt klasse og de problemer, der gør anvendelsen af lovens § 16 bpåkrævet. Godkendelsen kan gives for 1 skoleår ad gangen medmulighed for at opnå ny godkendelse. Det vil være op til en lokalbeslutning på den enkelte skole og i den enkelte kommune, hvilkesituationer eller omstændigheder der kan begrunde, at der genereltkan gives en godkendelse efter folkeskolelovens § 16 b til enklasse i indskolingen fordi det findes hensigtsmæssigt i forholdtil en eller flere problemstillinger i klasse, og hvornår der ertale om helt særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der givesen godkendelse til klasser i mellemtrinnet og iudskolingen".
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hvad skal der til for, at skolelederen kan få lov til at trimme skoleskemaet mere eller mindre for understøttende undervisning? I 13 kommuner er det op til skolelederen at gøre skoledagen kortere for de klasser, der har behov. Men i de kommuner, hvor skolerne skal søge kommunalbestyrelsen eller forvaltningen om lov til at konvertere den understøttende undervisning til en to-lærer-ordning, er svaret langt fra lige til.
I Aalborg gav skoleudvalget 2. februar grønt lys til, at skolerne kan søge skolechefen om lov til at konvertere understøttende undervisning til to voksne i fagtimerne og en tilsvarende kortere skoledag. Men her understreger formand for kommunens skoleudvalg Tina French Nielsen (V), at udvalget læner sig op ad formuleringen "i helt særlige tilfælde", som fremgår af folkeskolelovens paragraf 16b.
Flere end hver tredje kommune åbner for kortere skoledag
"Det er klart, at vi forholder os til lovgivningen om, at det er i særlige tilfælde. Det er ikke bare en generel dispensation", siger hun.
Hvad skal man lægge i den formulering?
"Nu er det ikke mig, der har defineret den i lovgivningen. Det er jo ministeriet og forligsparterne, og jeg har ikke siddet inde i det rum. Men jeg fortolker det på den måde i Aalborg Kommune, at hvis man har nogle sociale og eller faglige udfordringer, hvor man virkelig mener, at man med en målrettet indsats med to lærere kan løfte noget i forhold til klassen, så giver det mening med en dispensation. Men det er rigtigt svært at sige noget generelt, for det vil jo være forskelligt fra gang til gang", fortæller Tina French Nielsen.
Ifølge hende har udvalget givet skolechefen det sidste ord, da det potentielt vil være et for stort arbejde for udvalget at forholde sig til ansøgninger i en kommune med 56 skoler.
Skolelederformand: Læg beslutningen ud til os
Formand for Skolelederforeningen i Aalborg Carsten Søndergaard forventer derfor, at det bliver svært for de aalborgensiske skoler at få grønt lys til at sende eleverne tidligere hjem. Derfor mener han, at kompetencen i stedet skal lægges over til den enkelte skoleleder.
"Hvis man gerne vil, at skolerne skal være mere involverende i forhold til at lave en skoledag, som skolebestyrelse, personale og børnene er glade for, så skal kompetencen ligge hos skolelederen", siger han.
For dyrt at forkorte de mindstes skoledage
Carsten Søndergaard understreger dog, at han indtil videre kun ser en ide i at ændre på skoledagens længde for specialklasser eller klasser med inklusionselever. For han mener, at reformen skal have tid for at falde ordentligt på plads.
Også i Aalborg Lærerforening er man spændt på at se, hvordan skolechefen vil vurdere de ansøgninger, som vil komme.
"Vi bliver næsten nødt til at lade det her komme an på en prøve. Det er for tidligt at sige noget, når vi ikke har fået behandlet nogen sager", fortæller formand Dorthe Kamp.
Endnu har ingen skoler i Aalborg udnyttet muligheden for at søge, men Dorthe Kamp fortæller, at hun har hørt flere skoleledere udtrykke interesse for en kortere skoledag.
Rødovre: Vi har ikke givet grønt lys til kortere skoledage
I Helsingør og Rødovre ligger beslutningskompetencen hos kommunalbestyrelsen. Men her lyder to vidt forskellige bud på, hvordan man vil se på indkomne ansøgninger. I Rødovre understreger formand for børne- og skoleudvalget Flemming Lunde Østergaard Hansen (S), at udvalget ikke har taget stilling til, hvordan man vil stille sig over for eventuelle ansøgninger. Han mener derfor, at det er at gå for langt at sige, at Rødovre skulle have givet grønt lys til kortere skoledage. Udvalget har siden reformens fødsel givet dispensation til et specialtilbud, men endnu har kommunen ikke modtaget nogen ansøgninger fra almenskoler.
Tre ud af fire elever synes skoledagen er for lang
"Det er klart, hvis der kommer en ansøgning, så vil vi selvfølgelig kigge på den, som vi skal, og hvis der er nogle helt særlige begrundelser, så går jeg ud fra, at vi selvfølgelig vil imødekomme den. Men det er ikke det samme som, at vi giver skolerne lov til at konvertere næsten al den understøttende undervisning til tovoksentimer", fortæller Flemming Lunde Østergaard Hansen.
I Helsingør har man heller ikke modtaget nogen ansøgninger endnu. Men her er tonen en anden. Her har et enigt udvalg meldt ud til kommunens skoler, at man "vil kigge med velvilje", hvis de ønsker en kortere skoledag.
Sønderborg: Vi ender nok også med at åbne op
I Sønderborg er det endnu ikke muligt at søge om lov til at konvertere den understøttende undervisning. Men her fortæller formand for børne- og uddannelsesudvalget Erik Lorentzen, Fælleslisten, at kommunen meget vel kan føle sig tvunget til at åbne for muligheden, efter det er kommet frem, hvor mange kommuner der allerede har åbnet døren for kortere skoledage.
"Vi kommer nok til at skulle forholde os til det. Det kommer nok på den officielle dagsorden om ikke ret længe, og så må vurderer, hvordan og hvorledes vi kigger på det. For vi kan jo godt se, at hvis vi er den eneste kommune, der er tilbage, der ikke gør noget, så skal vi måske til at snakke om det", siger han.
Minister til kommunerne: Lad være at skubbe aben videre
Til folkeskolen.dk har undervisningsminister Ellen Trane Nørby sagt, at hun mener, at kommunerne tager ansvar, når mere end hver tredje kommune giver mulighed for kortere skoledage. Men Erik Lorentzen efterlyser, at ministeren er mere konkret i forhold til, hvad der skal til for, at kommunerne kan lukke op for kortere skoledage inden for lovens regler. For som det er nu, vil det give alt for store lokale problemer, mener han.
"Det kan godt give intern uro blandt forældrene i kommunen, for alle kan ikke få lov til det samme, hvis det skal være i særlige tilfælde. Så lige nu er det nærmest en kamp mellem kommunerne, hvor nogle kommuner gør det ene, og andre kommuner gør det andet".
Derfor så Erik Lorentzen hellere, at der blev indført en lovændring om en generel nedsættelse af undervisningstiden for på den måde at undgå lokale forskelle.
Helsingør: Det er ikke til at finde hoved og hale i loven
I Helsingør er man enig i, at lovgivningen lader meget tilbage at ønske. For selvom man her har meldt ud at se positivt på ansøgninger, er der stor tvivl om, hvad loven tillader. Derfor ved udvalgsmedlem Lisbeth Læssøe (K) ikke, hvordan udvalget vil fortolke loven.
"Vi kan se, at paragraffen bliver tolket bredt rundt omkring. Men vi har ikke lavet en opfølgning på det, siden vi den 8. december blev enige om at kigge positivt på ansøgninger", fortæller hun.
SF: Det skal være lettere at korte skoledagen - men kommunerne bestemmer stadig
Ellen Trane Nørby må derfor gå ud og præcisere, hvad der ligger i formuleringen om, at det kun er muligt at give dispensation for elever på mellemtrinnet og i udskolingen "i helt særlige tilfæde", mener hun.
"Jeg ved, at ministeren siger, at vi sender aben videre, men jeg er bare bange for, at de muligheder ikke helt svarer til det, forældrene forventer. Jeg så jo rigtigt gerne, at man gik ind og præciserede det her. Det nytter jo ikke noget, at man hverken kan finde hoved eller hale i, hvordan man skal tolke denne her lovgivning. Vi har en minister, som taler om, at det er dejligt, at der bliver åbnet op, og at kommune selv kan finde ud af det her. Men på den anden sige, så ser vi også nogen, der påberåber sig, at det er bange for, at de overholder loven og holder sig inden for folkeskolelovens rammer. Så det må man gøre noget ved", siger Lisbeth Læssøe.
Ministeriet: Dispensation kræver vurdering af hver enkelt klasse
I et skrifteligt svar oplyser undervisningsministeriet, at en kortere skoledag "kan være hensigtsmæssig, hvis der er tale om en klasse med særlige trivselsproblemer". Her nævner ministeriet, at problemerne eksempelvis kan skyldes mobning, en sammenbragt klasse, eller hvis en eller flere elever i klassen har problemer, "der har betydning for hele klassen".
Ministeriet understreger samtidig, at der skal foretages en konkret vurdering af, hvorfor muligheden i paragraf 16b vil være til gavn for hver enkelt klasse.
"Der skal foretages en konkret og individuel vurdering af hver enkelt klasse og de problemer, der gør anvendelsen af lovens § 16b påkrævet".
