Foreningen Fokus, der arbejder for bedre samarbejde mellem kulturen og skolerne var vært for et møde mellem repræsentanter for kulturlivet, nogle få skoler og kultur- og undervisningsministeren. Den åbne skole er kommet noget famlende fra start. Blandt andet kunne eleverne i foråret 2015 endnu ikke mærke, at skolen skulle være åbnet med reformen. Det viste et reformtjek fra SFI.

Første reformtjek: Elever dumper den åbne skole

Kulturminister Bertel Haarder(V) var i sit oplæg meget begejstret for den åbne skole.

"Nu har skolen heldigvis fået nye mulighed for at åbne sig mod den omgivende verden. Det betyder ikke, at skolen skal sætte sig på en større del af det, eleverne foretager sig. Den åbne skole skal være en kanal til kulturen og idrætten i stedet for at spærre for den. Nogle steder er skoledagen blevet så lang, at det er svært. Men skolen skal bruge den længere skoledag til at være kanal til idræt og kultur. Og skoledagen behøver jo heller ikke at være så lang, det kan man jo bare gøre noget ved", sagde kulturministeren.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) opfordrede skoler og organisationer til at tænke på tværs. "Vi skal holde fast på, at åben skole er en substantiel del - jeg vil faktisk siger noget af den vigtigste del af folkeskolereformen - som handler om de nye elementer. Vi har styrket fagligheden, givet eleverne flere timer i dansk og matematik, naturfag og tidligere sprog. Men et af de nye og vigtige elementer er idræts- og kulturlivet, som handler om bevægelse. 45 minutters bevægelse er ikke bare fodbold, det er også dans, drama, kulturelle udtryksformer. Det vigtige er, at man får pulsen op og måske er lidt akavet og finder ud af, at alt ikke handler om at være fagligt stærk på et parameter". Men det handler også om at skolen ikke må blive lukket om sig selv. Skolen er en del af kulturen i det omgivende samfund. Ministeren mener, at der er færdighedsmål, som kræver samarbejde med verden omkring skolen.

"For eksempel er der et færdighedsmål i 4. klasse om, at 'Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning'. Det er oplagt, at man tilegner sig den kompetence i samarbejde med musikere eller det lokale teater. Vidensmålet siger, at 'eleven har viden om mundtlige, kropslige og billedlige udtryksformer. Jeg tror ikke på, at man kan lære det ved at læse en bog, det skal man ud og erfare".

Se video fra dialogmødet fra Station Next

Manglende faglighed hos faglærere I debatten med salen blev der spurgt til, hvordan man sikrer fagligheden. "Det er min oplevelse, at kreativ nemt kommer til at rime på rekreativ. Der er en mangel på kvalificering af de faglige ansatte. Så her har vi nogle, der kommer ind og laver noget sjovt, men læreren kan sidde bagerst i klassen. Og samtidig forventes billedkunstlærerne i læreruddannelsen at vide, hvad billedkunst er efter 204 timer af 45 minutter. Der er et problem med fagligheden", lød det fra en kulturblogger. Og en repræsentant fra pædagoguddannelsen gjorde opmærksom på, at musikfaget er skåret ned til næsten ingenting i uddannelsen.  Ellen Trane Nørby frygter ikke for fagligheden i de kreative fag i folkeskolen. Hun mener, at det er et udtryk for faglighed, at man for eksempel henter professionelle musikere ind og lader læreren tage sig af det pædagogiske. Bertel Haarder var chokeret over at høre om pædagoguddannelsen. "Jeg er ligeså rystet som spørgeren. Hvad tænker vi os? Det kan godt være jeg er ansvarlig for det, men vil du så ikke godt rette det op, Ellen? Somme tider ved man jo ikke, hvad man gør. Men da vi lavede pæd uddannelsen, så var det bestemt ikke det, vi havde tænkt os".

Hvortil Ellen Trane Nørby svarede: "Vi har flyttet de vidergående uddannelser over i forskningsministeriet. Jeg synes ikke vi skal kloge os på noget, som ikke er vores område. I forhold til de kreative fag, så kan man godt hive dårlige eksempler frem. Men jeg oplever ikke, at vi har dårlige lærere. Jeg har indtryk af, at der er meget dygtige lærere i billedkunst, håndværk og design og musik, men vi har en udfordring med kompetencer. Derfor afsat en milliard til efteruddannelse, for at få fuld kompetencedækning i alle fag, der hvor det er muligt".

Ellen Trane afviser forligsbrud om lærermilliard

Skolen skal roses til åbenhed Flere musikere og repræsentanter fra musikskoler kommenterede, at de ikke mener, at den åbne skole er særlig åben. "Hvordan sikrer man sig, at skolerne får overskuddet til at åbne døren, så man kan få fritidsbrugerne ind tidligere på dagen?" Og der blev spurgt til, hvordan ministrene vil sikre, at der ikke bliver sorte huller, hvor der intet samarbejde er - om de fx vil lave minimumsatser for samarbejdet? Til det svarede Ellen Trane: "Vi vil gerne have, at I melder ind, så vi ved, hvor det ikke fungerer. Og så vil vi gerne fokusere på de kommuner, hvor det fungerer, så vi kan brede de gode eksempler ud. Men der skal også være plads til forskellighederne ud fra, hvad der findes af lokale organisationer. Men vi må også acceptere, at det er en proces, hvor nogle er længere end andre. I Ontario sagde man, at det tog 5 år at implementere reformen, og hvis vi insisterer på, at man skal kunne alting nu, så ender man med at gør tingene halvt" Og Bertel Haarder talte ud af egen erfaring og sagde. "I stedet for at hakke på skolerne fordi det går for langsomt, så hellere sætte fokus der, hvor de gør det rigtig godt og sætte de gode op på en piedestal. Det var noget, jeg lærte efter at have skældt ud på folkeskolen i mange år. Det er meget bedre at rose sig til forandring".