"Der er ikke tale om forligsbrud. Det er almindelig politisk praksis, at midler afsat i forlig også skal holde for i generelle besparelser - sådan har det også været under tidligere regeringer. Derfor er det naturligt, at alle driftsmæssige bevillinger omfattes. Med de afsatte midler er der stadig god mulighed for efteruddannelse og opkvalificering af lærerne, og den mulighed håber jeg, at skolerne og kommunerne vil udnytte", siger Ellen Trane Nørby i en skriftlig kommentar til sagen om den skrumpende milliard.

Undervisningsordfører for SF Jacob Mark påpegede på folkeskolen.dk i sidste uge, at man i et forlig har afsat et helt specifikt beløb til et bestemt formål, og derfor mener han, at det er brud på folkeskoleforliget, når regeringen nu beskærer de beløb, som kommunerne får til efteruddannelse i 2016 med to procent, det såkaldte "omprioriteringsbidrag".

Efteruddannelses-milliarden skrumper

Som eksempel på, at også forligsmidler kan blive ramt af generelle besparelser henviser Undervisningsministeriet til, at der i nyligt indgåede politiforlig står "at aftalemidlerne er omfattet af generelle tekniske korrektioner og generelle tværgående effektiviseringsinitiativer i forbindelse med finanslovsprocesser mv.".

En sådan formulering er imidlertid ikke at finde i folkeskolereformforliget fra 2013, hvor der  står "Regeringen vil afsætte i alt 1 mia. kr. i perioden 2014-2020 til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen". Det er 2016-portionen af denne milliard, der nu skrumper med to procent. 

Som et andet eksempel på, at generelle besparelser på forligsmidler er almindelig praksis, peger ministeriet på, at selvom erhvervsskolerne har været underlagt flerårige økonomiske aftaler mellem partierne, senest erhvervsuddannelsesreformen fra 2014, er erhversskolerne ikke blevet friholdt fra generelle besparelser og effektiviseringer.

KL: Regeringens omprioritering vil ramme skolerne

Kommunerne skal levere 1 procent i omprioriteringsbidrag, en besparelse, som foventes at ramme folkeskolen hårdt. Oven i kommer med finansloven to procents beskæringer på de midler, som Folketinget har afsat til folkeskolen - efteruddannelsesmilliarden, resursecenteret for folkeskolen, omlægningen af de nationale test i forbindelse med reformen og arbejdet med den nationale trivselsmåling og støtten til kommunernes inklusionsindsats.