I mandags udtrykte skolebestyrelsesformand på Lindevangskolen Birgitte Nymark en bekymring for, at de frederiksbergske skolebestyrelser vil ende med at føle sig pressede til at rydde skoleskemaerne for understøttende undervisning for at finde midler til at dække fremtidige besparelser fra regeringens omprioriteringsbidrag, hvis Undervisningsministeriet accepterer kommunens dispensationsansøgning.

Og den frygt står hun ikke alene med. Alle skolelederne på Frederiksberg er modstandere af kommunens ansøgning, lyder det fra skolelederformanden på Frederiksberg, Niels Christophersen. Han er enig i, at det vil være oplagt at vende blikkene mod den understøttende undervisning, når der skal findes penge til regeringens omprioriteringsbidrag.

Frederiksberg ønsker kortere skoledage mod skolers vilje

"Vi er blevet lovet, at ressourcerne bliver på skolen, men jeg frygter, at med et omprioriteringsbidrag ude i horisonten, så vil man kigge på de lovede resurser som timer, der er nice-to-have i stedet for timer, der er need-to-have, som det er nu med den understøttende undervisning. Så jeg er enig med bestyrelsesformanden på Lindevangskolen i, at når man skal finde kommende besparelser, så det de nemme penge at snuppe", fortæller Niels Christophersen.

Han er til dagligt skoleleder på Skolen på Duevej, og her vil et skema uden understøttende undervisning ifølge kommunalbestyrelsens beregninger betyde en årlig besparelse på 1,8 millioner kroner.

Venstre: God grund til bekymring

Venstremedlemmet og formand for Undervisningsudvalget på Frederiksberg Malene Barkhus forstår bekymringen. Hun fortæller, at man ikke har taget stilling til, hvordan man sikrer, at pengene ikke ender som en lappeløsning. Men hun forventer, at det bliver taget op ved budgetforhandlingerne for næste år, hvis kommunen får grønt lys til at droppe den understøttende undervisning.

København: SF bremser skolebestyrelser fra at bestemme skoledagens længde

"Jeg kan godt forstå deres bekymring, når der ikke har været nogen politisk udmelding fra forligspartierne. Men som Venstrekvinde og formand for udvalget er det et mål at bevare de resurser, vi har lovet. Jeg kan dog ikke udstede nogen garantier, for vi er som resten af kommunerne pressede på vores budgetter. Men det er noget, vi vil tage seriøst under budgetforhandlingerne, hvor jeg håber på en solid opbakning fra Liberal Alliance og Konservative, der har været de største fortaler for dispensationsansøgningen", siger Malene Barkhus. "Når man siger A, må man også sige B, og derfor mener jeg også, at såfremt vi skulle få et ja fra ministeriet, så har vi et ansvar for at sørge for, at der politisk bliver lavet en ordning, som sikrer, at skolebestyrelserne ikke ender med at føle sig tvungne til at bruge muligheden til at dække sig ind i forbindelse med kommende besparelser", tilføjer hun.

Konservative: Dispensation kan ikke bruges til at dække besparelser

Det er der dog ingen grund til, mener det konservative medlem af undervisningsudvalget Nikolaj Bøgh. For ifølge ham vil pengene aldrig kunne bruges til at lappe huller i skolebudgettet.

"Det kan jeg fuldstændig afvise. Det er en helt krystalklar forudsætning, at pengene skal blive på den enkelte skole. Konservative insisterer på, at det her ikke er en eller anden snydeøvelse, hvor vi tager pengene om et eller to år. Det handler om, at vi gerne vil have mere indflydelse ud på den enkelte skole og også meget gerne kortere skoledag", lyder det fra det konservative medlem.

Minister: Understøttende undervisning kan klares på én time om ugen

Han forstår slet ikke skolebestyrelsesformanden og formanden for skolelederne på Frederiksbergs bekymring for, at de i fremtiden bliver nødt til at kigge mod den understøttende undervisning for at dække sig ind i forhold til kommende besparelser fra omprioriteringsbidraget. For det er politikerne, der peger på specifikke besparelser, ikke skolelederne eller skolebestyrelserne, fortæller han.

"Det er ikke skolerne selv, der finder besparelserne. For de besparelser, der måtte komme, er politisk definerede meget langt ned i detaljen. Det er ikke sådan, at vi melder rammebetingelser ud på den enkelte skole. Vi bestemmer efter dialog med skolerne og organisationerne på området, hvad der skal spares på", siger Nikolaj Bøgh.

Minister: Kortere skoledag må ikke bruges til at spare

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby har tidligere under et samråd om de lange skoledage understreget, at folkeskoleloven er til for at forhindre, at skolerne skrotter den understøttende undervisning som et led i en spareøvelse. Det er selvsamme paragraf, som Frederiksberg har søgt dispensation fra.