"Hvis man bare sagde, at I kan bare skære ned, så er vi tilbage,  hvor man var tidligere, hvor der var op til et års forskel på skolegangen i Vallensbæk Kommune i forhold til en elever, der gik i skole i Horsens Kommune. Det ønsker vi ikke", sådan lød det fra Ellen Trane Nørby (V), da De Konservatives undervisningsordfører Mai Mercado havde kaldt ministeren i samråd om skoledagens længde.

Konservative: Folkeskoleforliget hænger i en tynd tråd

"Det er væsentligt at sige, at når 16b ikke bare bliver udvidet til, at man kan fjerne halvdelen af skemaet, så handler det om, at man kan sikre en ordentlig kvalitet af undervisningen af eleverne. Derfor kan 16b bruges til at sikre, at man netop ikke kun har fokus på kvantiteten i skoleskemaet", sagde ministeren.

Netop paragraf 16b, der giver skolerne mulighed for at søge om dispensation til at konvertere en del af den understøttende undervisning til tolærerordninger i den almindelige undervisning, var det store samtaleemne på samrådet.

"Pæn gruppe" der klarer sig godt

Adspurgt til, hvordan det går med implementeringen landet over, ville ministeren ikke give et klart svar.

"Jeg kan ikke sidde og sige, så er der så og så mange procent, hvor det går godt og så mange procent, hvor det går dårligt. Jeg tror, at man må sige, at vi har en fornemmelse af, at der er en pæn gruppe, hvor man har godt fod på implementeringen", lød ministerens vurdering.

Hun anerkendte, "at skoledagen er markant længere, end det der var intentionen bag folkeskolereformen". Men hun gjorde det samtidig klart, at forligskredsen har givet skolerne de nødvendige redskaber til at give eleverne tidligere fri, end de i øjeblikket får mange steder i landet.

DF: Eleverne på mellemtrinnet skal have tre skoledage mere om året 

Minister afviser lempelse

Mai Mercado gjorde det klart, at hun ønsker en lempelse af §16b, så det bliver lettere for skolerne at konvertere den understøttende undervisning (rettet 10/11/15 kl. 14:20), og hun vil også gerne tilbage til ordningen fra før sommerferien, hvor lektiecafeerne var frivillige.

Begge dele forslag blev blankt afvist af ministeren. Hun mener, at lovgivningen er til for at forhindre, at skolerne ellers vil udnytte muligheden for at skære i skoleskemaerne for at spare på skolebudgetterne. Hun peger på, at kommunerne ofte pegede sparekniven mod folkeskolen før reformen.

"Jeg synes, at vi så i rigtigt mange kommuner, at der hvert år der blev lavet budgetforhandlinger, så røg der lige en luns til, og det var det, der betød, at der før reformen var så markant stor forskel på, hvad eleverne fik af undervisning alt afhængigt af, hvilken kommune de boede i", sagde Ellen Trane Nørby.

Ministeren nævnte flere gange, at hun er positivt indstillet over for at give dispensationer til, at kommunerne fraviger minimumstallet, men hun understregede, at det kun sker, hvis der er et pædagogisk sigte bag.

"Jeg er som udgangspunkt positivt stillet over for de forslag og ønsker, der er lokalt for at gøre tingene bedre, organisere det på en anderledes måde og udfordre de eksisterende rammer i folkeskoleloven. Men jeg vil gerne sige klart og tydeligt, at når den eneste grund er, at man vil spare penge, så synes jeg, at det er en rigtigt dårlig begrundelse for".

Ikke flere tiltag på vej

Undervejs spurgte Mai Mercado ministeren til, om hun har i sinde at indføre andre tiltag, der kan forkorte elevernes tid i skolen, end forsøgsordningen, der giver skolerne mulighed for at fritage eleverne fra to timer af den understøttende undervisning, så de kan gå til konfirmationsforberedelse.

Dette blev dog afvist. I stedet understregede ministeren, at forligskredsen allerede havde lagt "en markant bredere" fortolkning ned over paragraf 16b. Og samtidig anklagede hun skolerne for ikke at bruge de redskaber, politikerne har givet dem.

Forligskreds: Skolelederne får lov at bestemme over understøttende undervisning

"Indtil videre vil jeg sige, at problemet er jo sådan set ikke, at der er nogle, der synes, at de mangler redskaber. Indtil videre har problemet lidt været, at de slet ikke har brugt redskabet. Og derfor kan jeg egentlig kun opfordre til, at man bruger det", lød ministeren meldingen til kommunerne.

Uenighed om Frederiksberg

Undervejs var der uenighed om, hvordan eleverne på Frederiksberg oplever den lange skoledag. For Venstres medlem af undervisningsudvalget og af Frederiksberg byråd Jan E. Jørgensen fremhævede Frederiksberg som en af de kommuner, der ikke føler sig pressede af den lange skoledag.

Det fik ministeren til at sige, at der var generelt er meget delte meninger om, hvordan det går i den enkelte kommune.

"Det er vigtigt at være opmærksom på, at nogle af de steder, hvor man synes, at det går rigtigt godt, tror jeg godt, at andre kan opleve, at de modtager henvendelser fra elever og forældre, der synes, at det går mindre godt, herunder Frederiksberg", lød det fra ministeren.

Noget Mai Mercado, som også sidder i byrådet på Frederiksberg, var enig i.

"Jeg kan bare konstatere, at Frederiksberg er en af de kommuner, der vil søge (rettet 10/11/14 kl. 14:20) dispensation fra den lange skoledag. Det taler for sig selv", var hendes korte kommentar til folkeskolen.dk efter samrådet.

K: Skuffet over ministeren

At ministeren ikke vil gøre det lettere for skolerne at korte på skoledagen, ærgrede Mai Mercado. Hvis reformen var en almindelig vare fra en butik, er det på tide at klage over varens tilstand, lød det fra hende.

"Jeg må nok erkende, at jeg havde håbet, at ministeren havde rykket sig noget mere. Jeg havde håbet, at der kom en erkendelse af, at der er brug for en større indgriben, end der har været. Jeg tror ikke, at det bliver det sidste samråd om folkeskolen".

Da folkeskolen.dk efterfølgende fanger hende på telefonen, giver hun udtryk for, at hun langt fra er tilfreds med udfaldet er samrådet.

"Der, hvor kæden hopper af for mig, det er, at på den ene side, så anerkender ministeren, at skoledagene er for lange, og at det skal bremses. Men på samme tid er der ingen velvilje til at imødekomme den kritik, der kommer fra en række af partierne efterhånden. Jeg forstår ikke, hvordan hun kan være enig i problemerne, men hun vil bare ikke gøre noget ved dem".

Hun tror derfor ikke på, at eleverne kan se frem til en kortere skoledag i den nærmeste fremtid.

"Hvis man ser bort fra konfirmationsforberedelsen, som jeg synes er glimrende, så er der ikke noget i sol, måne og stjerne, der siger, at eleverne på alle de andre klassetrin får en kortere dag", lød det fra Mai Mercado.  

Konfirmationsforberedelse kan erstatte understøttende undervisning