"Føj, hvor det stinker", siger en pige fra 8.i - international linje. To piger prøver at stikke en tændt tændstik ned i reagensglasset. Den går næsten ud, blusser op igen, da de hiver den op.

"Er det en reaktion"?

"Jeg tror det ikke". Gruppen diskuterer og tager noter. Jo, det var nok en reaktion.

Eleanor Paterson Owen begynder at skynde på klassen. Forsøgene skal afsluttes, så de kan komme videre.

Siden 7. klasse har hun undervist klassen i naturfag og matematik.

"Four minutes to go", lyder det myndigt fra Eleanor Paterson Owen, mens hun banker utålmodigt i bordet. Nogle af eleverne flokkes om hende og stiller spørgsmål. Grupperne bliver færdige, rydder op og sætter sig.

Mere autoritær lærer

"Sit properly, please", siger læreren til en pige, der sidder med benene oppe under sig på taburetten.

"Jamen, sådan sidder jeg jo altid", mumler pigen og tager benene ned et øjeblik.

En dreng forklarer om forsøget: "It evaporated".

"No, it reacted", retter læreren. Hun skriver på tavlen, hvad der sker, når man blander magnesium og hydrochlorid. Det bliver til hydrogen og magnesiumchlorid. Formlen bliver skrevet.

"Nogle kan lide ord, andre symboler. Jeg er doven, jeg kan bedst lide symboler", forklarer Eleanor Paterson Owen. På engelsk.

Hun kommer fra Girvan i Skotland og har undervist i mange år i det britiske skolesystem, så det har været noget af en omvæltning at komme til Danmark.

"De ændrede mit job på den skole, hvor jeg var leder af den naturfaglige afdeling, og så tænkte jeg, at nu var det tid til et eventyr. Jeg har engang for mange år siden været i Horsens med min mand, fordi han skulle på fisketur, så jeg har faktisk en gang tidligere spist frokost her i Horsens", fortæller hun om sin ansøgning, da hun fandt jobbet i avisen Times Educational Supplement.

Jobsamtalen fandt sted over Skype.

Hun beskriver sig selv som mere autoritær og vedholdende end danske lærere. Eleverne fortæller, at hun var meget sur og skrap sidste år, men at det går meget bedre nu, og at hun er en af deres bedste lærere.

Skoleleder Anders Olesen citerer Eleanor: "Hun fortæller, at nu har hun forstået det: danske forældre går mest op i, om deres børn har det godt i skolen, og derefter at de lærer noget".

Den internationale linje på Stensballeskolen blev blandt andet oprettet i et forsøg på at holde på nogle elever i udskolingen. Tidligere var der en tendens til, at flere forlod udskolingen til fordel for en privatskole. Men den tendens er væk nu.

Materialer fra England

"I want to be horrible to you…..", siger Eleanor Paterson Owen smilende, og eleverne sidder helt roligt. Resten af fysik/kemiundervisningen handler om syreregn. Om forurening og hvad der skaber syreregn.

Da lektionen slutter, får en elev nogle rosende ord på vej ud af naturfagslokalet, mens hun lige diskuterer noget med et par andre og ønsker alle en god frokost.

Hun fortæller, at hun får sine undervisningsmaterialer fra England og derfor har noget andet, end andre naturfagslærere har.

"Det er nogle dejlige børn her i klassen, de ønsker virkelig at lære noget. Mere end børnene i de andre klasser, synes jeg. Man kan godt mærke, at det er en international linje. Jeg er vikar ind i mellem, og der er forskelle på klasserne".

Hun har 29 lektioner om ugen. I England havde hun flere, men der havde hun en teknisk assistent, der forberedte forsøgene, ryddede op og gjorde ting klar til undervisningen. Sådan en savner hun meget her, hvor hun selv må forberede det hele.

"Jeg har fået Fælles Mål oversat, så jeg ved, hvad de handler om. Jeg forstår ikke meget dansk. Jeg går til danskundervisning og prøver at bruge dansk, når jeg køber ind, men det er svært. Da jeg startede i klassen sidste år, præsenterede jeg mig selv på dansk overfor eleverne, for at vise at de ikke behøver at være generte over deres engelsk. Jeg er meget dårligere til dansk end de er til engelsk", siger Eleanor Paterson Owen.

I begyndelsen var der en ekstra person med i timerne som oversætter, hvis eleverne havde svært ved at forstå noget. Det kørte i tre måneder.

Eleverne fortæller, at hvis de løfter to fingre i vejret, så er det et tegn til Eleanor om at sætte taletempoet ned.

Nu kan vi joke med Eleanor

"Jeg kontrollerer mere end danske lærere og er mere 'hård'. Men jeg tror, ungerne kan lide det. Eleverne her vil rigtig gerne diskutere alting, mere end i Storbritannien til gengæld vil de ikke så gerne arbejde selvstændigt. De arbejder hellere i grupper".

Hun fortæller, at hun var meget mere autoritær, da hun begyndte på skolen sidste år.

Det bekræfter eleverne.

"Hun er en af de bedste lærere her. Hun går meget op i undervisningen, men det er en ulempe, når hun sammenligner os med de britiske elever", siger Gustav med et smil.

"Eleanor lægger meget energi i undervisningen. Hun hopper rundt og fortæller", siger August. Han oplever jævnligt at han er begyndt at tænke på engelsk, når det handler om naturfag og matematik.

Han mener, at matematik er det letteste fag på engelsk, mens fysik/kemi kræver mere og det sværeste er biologi, fordi der er så mange specielle ord.

"Jeg har valgt den internationale linje, fordi jeg gerne ville blive bedre til engelsk. Alle - også mine forældre - siger, at det er godt at kunne en del engelsk", forklarer August.

Gustav har også valgt linjen, fordi han gerne ville udfordre sig selv.

"Jeg er blevet bedre i skolen. Det lød spændende med en international linje, og jeg vil gerne engang arbejde i udlandet, så det var oplagt at vælge den linje".

Oskar fortæller, at han har boet to år i USA, så han har valgt linjen, fordi det egentlig er lettere at blive undervist på engelsk, når han har været vant til det i nogle år.

"Jeg syntes tidligere, at jeg var rigtig dårligt til engelsk. Nu er jeg blevet meget bedre", siger Sara fra 8.i.

Eleverne fortæller, at i starten kunne de ikke joke med Eleanor, men det går fint nu.

"Hun var måske nok nervøs i begyndelsen, og vi forstod ikke så meget engelsk dengang", mener August.

Berigende for skolen

Skoleleder Anders Olesen understreger, at den internationale linje ikke er et eliteprojekt.

"Eleverne skal yde en ekstra indsats på den internationale linje, men de trives med det. De kan formulere sig både på dansk og engelsk, og det er en styrke. Vi har en stærk elevgruppe, der godt kan tåle den ekstra udfordring. Men hvis vi ikke havde haft en hjælper til at oversætte de tre første måneder sidste år, så havde projektet ikke båret", siger han.

"Eleanor er berigende for skolen. Eleverne får en anden kulturforståelse, hun har meget erfaring som lærer, og så kan hun bidrage med at fortælle om brugen af målstyret læring fra England. Ind imellem holder lærerne i teamet udviklingssamtaler på engelsk, men hun er ikke med i alt teamarbejde. Lærerne slår over i dansk, hvis de skal tale om nogle didaktiske spidsfindigheder".

Anders Olesen ser gerne, at den internationale linje fortsætter længere end de tre år, der er sat af til projektet. Og skolen kunne godt tænke sig at ansætte endnu en engelsk lærer.