"Målet er, at vi selv skal køre videre. Det er blandt andet også derfor, at vi har skolelederne med i projektet", siger projektleder Patrizia Madsen fra Varde Kommune.

Varde bygger bro mellem speciallærere og almenskoler

Tre speciallærere fra Lykkegårdskolen i Varde er netop begyndt at tage ud til kommunens almenskoler for at sparre med lærerne om deres undervisning. Der sker med støtte fra en central pulje på 25 millioner kroner til inklusion. Støtten giver et godt afsæt for skolesamarbejdet, siger den vestjyske projektleder.

Offentliggjort

PULJEN TIL INKLUSION

På finansloven for 2015 er der afsat en pulje på 25 millionerkroner årligt i 2015 til 2017 til at styrke indsatsen med øgetinklusion i folkeskolen. Midlerne kan bruges til frikøb afspecialpædagogiske resursepersoner som lærere og pædagoger ispecialklasser og specialskoler.

I år er de 13 udvalgte kommuner:

Kalundborg

Brøndby

Norddjurs

Haderslev

Bornholm

Slagelse

København

Høje-Taastrup

Hedensted

Varde

Horsens

Vordingborg

Greve

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

13 kommuner deltager i et projekt under Undervisningsministeriet og har fået penge til at frikøbe speciallærere, så det kan tage ud til kolleger i almenskoler og bidrage med viden om undervisning af elever med særlige behov. En af dem er Varde Kommune.

Udvalgte kommuner får hjælp til at øge samarbejdet mellem special- og almenlærere

"Inklusionstanken fylder meget i skolen, både generelt og i forhold til en vedtagelse i byrådet om, at udsatte børn skal have lige så gode chancer for at klare sig som andre børn. Derfor arbejder vi med tidlig opsporing og forebyggelse", siger Patrizia Madsen, der er leder af projektet med udgående speciallærere i Varde.

Kommunen har interviewet lærere om deres udfordringer med at arbejde inkluderende. De svarer, at de mangler kendskab til børn med særlige behov, til et godt teamsamarbejde mellem lærere og pædagoger, til tydelig klasserumsledelse og til, hvordan man arbejde med børn med forskellige behov, når man har 26-27 elever i klassen.

"Projektet giver os mulighed for at afprøve metoder og opnå ny viden, som vi så kan sprede ud", siger Patrizia Madsen.

Skolerne vil meget gerne have tilknyttet en speciallærer

Varde Kommune har valgt at fordele opgaven på tre lærere fra Lykkegårdskolen, som underviser elever med generelle indlæringsvanskeligheder.

"Lærerne skal fungere som et videncenter, som skolerne kan hyre ind til at se på en klasse. Det skal foregå som co-teaching. Vi ser også på ledelsens betydning for inklusion, og hvordan den bakker medarbejderne op", fortæller projektlederen.

Speciallærere skaber god vejledning gennem praksisfortællinger 

Skolerne har ytret stor interesse for at få tilknyttet en speciallærer.

"De har tidligere hyret psykologer ind til at iværksætte en konkret indsats, men her giver vi skolerne mulighed for at blive skarpere på inklusion. Vi har dygtigere lærere og pædagoger, men ved at sparre med speciallærerne kan de blandt andet blive skarpere på, hvor i klassen eleverne skal sidde, og hvordan de skal tilegne sig stoffet. Ofte vil der blot være brug for lidt tilretninger", forudser Patrizia Madsen.

Brobygningen går også den anden vej

De tre speciallærere er valgt til opgaven af ledelsen på Lykkegårdskolen, og projektlederen forventer, at de er dygtige til at observere, at de har et højt fagligt pædagogisk niveau, og at de kan sparre og vejlede lærerne.

Ny finanslov indeholder 75 millioner til frikøb af speciallærere

"Det er ved at skubbe til lærernes pædagogiske ståsted, at man kan udvikle det, og her er det vigtigt, at de tre speciallærere underviser ved siden af. Det giver respekt, at de er i praksis. Det er ikke bare en ophøjet konsulent, der kommer", siger Patrizia Madsen.

Det er ikke kun almenskolerne, som skal lære om børn med særlige behov af specialområdet. Varde Kommune vil også bryde tendensen med, at specialskolerne lukker sig om sig selv.

"De kan også have børn, som skal inkluderes. Om ikke i skolen, så i fritidsaktiviteter, så de har også udfordringer med inklusion. Derfor skal lærere fra almenskolerne også besøge specialskolerne. Så kan de dels se, hvor struktureret speciallærerne arbejder, og de kan spørge ind til, hvorfor de underviser, som de gør. Samtidig kan de give speciallærerne feedback ud fra deres erfaringer fra almenskolen", siger Patrizia Madsen.

Socialrådgiver har særligt fokus på elever med højt fravær

Varde Kommune vil ikke kun bygge bro mellem special- og almenskoler. Der indgår også en psykolog i projektet, som skal arbejde med teamsamarbejde, klasserumsledelse, trivsel og skolehjemsamarbejde i fire klasser fra tre skoler. Desuden er der tilknyttet en socialrådgiver, en kontaktperson, en UU-vejleder til projektet.

"Socialrådgiveren har særligt fokus på elever med højt fravær, og hvis familien har brug for hjælp, skal der bygges bro til socialforvaltningen, så der kan laves en koordineret indsats for familien. Der skal også bygges bro til fritidslivet", skitserer Patrizia Madsen.

I Nyborg hjælper specialskolerne med at få inklusion til at lykkes

Samtidig skal UU-vejlederen tilrettelægge forløb, som kobler skole og erhvervsliv.

"UU-vejlederen skal udvikle samarbejdet med det lokale erhvervsliv, så disse børn kan få en undervisning, der giver dem lyst til at gå i skole", siger hun.

Målet er at fortsætte på egen hånd

Pengene fra den centrale pulje til frikøb af resursepersoner betyder, at Varde Kommune får mulighed for at afprøve metoder og udveksle erfaringer uden at være bundet af en stram økonomi.

Eksperter: Nyborg har fundet en enestående model

"Vi vil gerne være i progression, og støtten fra Undervisningsministeriet giver os luft til at udvikle dette område. Det er også nemmere at få skolerne med på ideen, når vi kommer med en pose penge", siger Patrizia Madsen.

Speciallærere: Vi møder almenskolen med ydmyghed

Hvis samarbejdet fungerer godt, bliver det lettere at fortsætte på egen hånd, når støtten løber ud, vurderer hun.

"Målet er, at vi selv skal køre videre. Det er blandt andet også derfor, at vi har skolelederne med i projektet. Så kan de både se samarbejdet med specialskolerne som en metode, og de kan arbejde videre med det efterfølgende og skabe tid til samarbejdet", siger Patrizia Madsen.