"Nogle grupper får en systematisk dårligere bedømmelse, når det kun er læreren, der bedømmer", siger seniorforsker Beatrice Schindler Rangvid, SFI, på sfi.dk. "Drenge, etniske minoriteter og elever fra ikke så veluddannede hjem klarer sig i gennemsnit dårligere, når de bliver bedømt af deres lærere med standpunktskarakterer, end hvis de går til eksamen og får en mere objektiv bedømmelse".

Hun understreger, at lærere ikke må bruge standpunktskarakteren til at bedømme noget som helst andet elevens opfyldelse af de faglige mål. "Det ifølge folkeskoleloven er meningen, at standpunktskarakterer og eksamenskarakterer skal bedømme de samme faglige færdigheder", siger Beatrice Schindler Rangvid og henviser til Undervisningsministeriets hjemmeside, hvor der står, "at bredere hensyn som for eksempel elevens arbejdsindsats eller opførsel i klassefællesskabet kan som udgangspunkt ikke indgå i grundlaget for karaktergivningen".

Karakter-givningen kommer tættere på idealet 

For eksempel får elever med indvandrerbaggrund, som scorer et 7-tal ved 9. klasse-prøven, kun et gennemsnit på 6,51 i standpunktskarakter, og drenge, der får 7 til prøven, bliver i gennemsnit bedømt af deres lærer til karakteren 6,61. Den anden vej rundt trækker børn af højtuddannede forældre og piger standpunkts-gennemsnittet op, da de i gennemsnit bliver bedømt henholdsvis 0,37 og 0,09 højere end det 7-tal, de får ved afgangsprøven.

"Når man får dårligere karakterer i grundskolen, så vælger man også nogle mindre ambitiøse uddannelser efter 9. klasse", siger Beatrice Schindler Rangvid. Hun har i en videnskabelig artikel, der netop er offentliggjort i Economics of Education Review sat tal på, hvor mange flere, der ville fortsætte i en gymnasial uddannelse efter 9. klasse, hvis de havde fået en mere fair bedømmelse i folkeskolen. Forskellen på hvor mange børn af lavtuddannede og af højtuddannede, der går videre til en gymnasial uddannelse, ville blive reduceret med 13 procent.