38 procent af 9.-klasse-årskaraktererne i 2008 var 7-taller, og 37 procent af prøvekaraktererne. Begge tal er faldet, så det sidste år kun var 35 procent af årskaraktererne og 32 procent af prøvekaraktererne. Dermed nærmer antallet af 7-taller sig de forventede 30 procent.

Censorerne fortæller i den evaluering af 7-trinsskalaen, som offentliggøres i dag, at de har stor hjælp af de hjælpemidler, som Ministeriet for Børn og Undervisning stiller til rådighed, og som beskriver, hvad der kræves i hver enkelt afgangsprøve for at opnå de forskellige karakterer og illustrerer med eksempler. Og kontorchef i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Tine Bak vurderer da også, at tilpasningen er sket, efterhånden som lærerne har vænnet sig til skalaen og lært vurderingskriterierne at kende.

Det brede 7-tal

Netop 7-tallet har været en udfordring for mange lærere, da karakterskalaen blev indført, fordi det er kommet større afstand til nabokaraktererne. Når en elev ligger et til "lille" 7-tal tæt på 4 og over en periode flytter sig rigtig meget fagligt uden helt at nå 10-tallet, savner mange en mulighed for at honorere den fremgang, viser evalueringen. Det er ikke noget problem, når karakteren bruges summativt ved en prøve, men kan være det, når karakteren bruges formativt, altså med et pædagogisk sigte, hvor tanken er, at eleven skal få indsigt i sin egen faglige udvikling.

Evalueringen konkluderer, at 7-trins-skalaen medvirker til at give en sikker differentiering i karaktergivningen, og at censorerne er tilfredse med trinbeskrivelserne og deres kobling til de faglige mål, og det glæder børne- og undervisningsminister Christine Antorini:

"Evalueringen viser, at både censorer og lærere bruger karakterskalaen rigtigt. Det er godt, at de på så få år har omstillet sig til at skulle bruge den nye skala, for det er naturligvis vigtigt, at vores elever og studerende får den karakter, der svarer til deres præstation, og det sikrer 7-trins-skalaen," siger Christine Antorini.