Antallet af asylansøgere er det samme som i september sidste år - cirka 100 om dagen ifølge Udlændingestyrelsen - men Røde Kors oplyser, at asylansøgernes profil har ændret sig en smule. Hvor det sidste år var rigtig mange enlige mænd, som søgte asyl i Danmark, er det i år flere familier med kvinder og børn og flere uledsagede børn under 18 år. Samme billede ses i Sverige, oplyser Røde Kors.

DLF vil hjælpe flygtningebørn til en god hverdag

Selvom det samlede antal følger forventningen, kommer der altså flere børn end forventet - og det betyder også større pres end forventet på de skoler, der skal optage flygtningebørnene i modtageklasser. Det mærkes også i Danmarks Lærerforening, som oplever et stigende antal henvendelser fra skoler, der har brug for at vide, hvordan lovgivningen er, og hvordan de kan håndtere børnene bedst muligt.

"Vi har fået en del henvendelser og har derfor sendt en kredsudsendelse ud til de lokale kredse, så de kan læse, hvordan de skal forholde sig til flygtningebørnene - med de juridiske krav om modtagelsesklasser og lignende", fortæller Bjørn Hansen, der er formand for DLF's skole- og uddannelsespolitiske udvalg.

Kommunerne skal tilbyde undervisning

Så længe asylansøgerne ikke har fået opholdstilladelse, er det asylcentrene, som har ansvaret for, at børnene får skolegang svarende til den undervisning danske børn får i samme aldersgruppe - med mulighed for nedsat skoletid i op til tre måneder i særlige tilfælde, dog minimum 30 timer om ugen. Røde Kors' asylcentre har egne skoler, mens de kommunale asylcentre typisk samarbejder med lokale folkeskoler om opgaven.

"Flygtningebørn skal lære alt"

Undervisningen kan enten foregå i modtagelsesklasser, hvor der maksimalt må være tre klassetrin og 12 elever ved skoleårets start - en klassekvotient, der også skal tilstræbes resten af skoleåret. Undervisningen kan også foregå på særlige hold eller som enkeltmandsundervisning, eller i udvidede modtagelsesklasser for de tosprogede elever på 8.-10. klassetrin, der er flyttet til Danmark, efter de er fyldt 14 år.

Det er kommunerne, der afholder udgifterne til skolegangen, men staten dækker som udgangspunkt udgifterne efterfølgende. Bjørn Hansen forklarer, at de ekstra flygtningebørn alligevel kan komme til at presse skolerne, afhængig af hvordan kommunerne vælger at finde de penge, der skal til for at oprette de ekstra modtagelsesklasser.

Lærer på asylcenter: 
»Relationerne til børnene er både det bedste og det sværeste«

"Det kræver både lærerkræfter og plads at tilbyde flere modtagelsesklasser. Lærerne skal desuden have kompetencerne til at kunne varetage den opgave, det er, at undervise flygtningebørn og håndtere de traumer, de kan have med sig. Selvom staten dækker kommunernes udgifter til integration efterfølgende, skal pengene jo findes et sted her og nu, og det kan presse skolerne, hvis det bliver deres øvrige budget, der bliver ramt", forklarer han.