Lærerne har fordelt sig rundt omkring i 70'er-skolens lyse murstensgange og fællesrum og skriver digitale målstyrede årsplaner ind i et system, som skolen har købt. Det er et nyudviklet it-system, som skal hjælpe lærerne til at skrive årsplanerne og dele dem.

Forberedelse af næste år i Skjern: Nu skal vi være foran!

Rundt omkring ved bordene kan man finde både glæde og bekymring.

I biblioteket, hvor Jens Vognsen sammen med en kollega sidder mellem reolerne og forbereder forløb i fysik og kemi, fylder begejstring absolut mest. Den erfarne lærer vifter en bog over hovedet og siger:

"Det her er en kanongod ide. Jeg har været lærer her i 20 år. Denne bog og dens forgænger har jeg brugt i 20 år. Det er også en glimrende bog. Men når man starter med målene, er det nemmere at gå ind i bogen og se, hvad der skal bruges - og også anvende andet materiale. Derefter kan man se på, hvilke emner man skal hænge op på målene. Det er en hamrende god proces. Og så er det dejligt, at vi har tiden til at tænke hvorfor i stedet for kun hvordan", siger han og smiler glad.

DLF: Lærerens vurdering skal fortsat vægte mere end målstyring

Også i den anden ende af skolen, hos den nye børnehaveklasseleder, fylder tilfredsheden:

"Jeg er jo helt ny i det her. Det føles trygt, at jeg er sikker på, at jeg når rundt om det, jeg skal - jeg bruger det til at blive helgarderet. Det er helt vildt nemt at bruge systemet. Det er også en god ide, når jeg til næste år skal samarbejde med en lærer, som kommer i 0. klasse og arbejder med læsning og med en pædagog - så kan de se, hvad vi arbejder efter", siger Marlene Juul-Henriksen.

Men der er også lærere, som er betænkelige. Midt i fællesrummet, hvor resterne fra morgenmaden er stillet over på et bord og der kan hentes kaffe i automaten, sidder Dorte Knudsen med sine kolleger:

"Selvfølgelig skal der være nogle mål, men det kan blive lidt for styret. Målene skal være der, men det er godt, at vi kan gå ind og justere undervejs", siger Dorte Knudsen, som har været lærer siden 2010.

Ministeriet: Læringsmålstyret undervisning er ikke obligatorisk

Mål i tre niveauer

Det digitale system, som lærerne arbejder i, er et nyudviklet planlægningssystem fra minuddannelse.net. Det  kan koble op på EMU'en og herfra kan man hente de nye Forenklede Fælles Mål direkte ind, så man sparer skrivearbejde. Man kan også skrive en tekst til forældrene om forløbet og målene. Senere skal der arbejdes med at nedbryde målene til læringsmål for eleverne. På Amagerskolen sker det i tre niveauer: Mål som alle skal kunne nå, mål som nogle skal kunne nå og mål for de få.

Herefter skal man så fordele eleverne på et niveau i forhold til hvert mål og gå i gang med en mere detaljeret planlægning af de konkrete undervisningsforløb. Skolen har aftalt, at det sidste niveau: "Tegn på læring" skal udfyldes i en proces sammen med eleverne.

Når det hele er klar, kan systemet udskrive en elevplan, som elever og forældre kan få med hjem.

Bagsiden af systemet

Ingen af lærerne nævner metodefriheden, men inde på skolelederens kontor går der ikke mange sekunder, før emnet kommer på banen. Skoleleder Katja Uth har fulgt med i debatten i folkeskolen.dk og mener, at der er tale om en misforståelse, hvis målstyring opfattes som et angreb på metodefriheden:

"Målstyring og metodefrihed kan sagtens gå hånd i hånd!" Stemmen er ivrig, for nu skal skolelederen forklare folkeskolen.dk, at det er en falsk modsætning, der bliver diskuteret. Hun stiller sig rutineret op ved tavlen og tegner og skriver.

"I stedet for at sige, at vi skal have et cirkus-emne i dansk, så ser man på de mål, der skal opnås. Det kan være at skrive en fagtekst og læsestrategier plus et par stykker til. Det kan godt ende med, at man beslutter, at målene skal pakkes ind i et cirkus-forløb. Men det er ikke der, man starter. Det er vendt rundt i forhold til, hvordan man tidligere har gjort mange steder. Det er en didaktisk tilgang, hvor målene er i centrum", siger hun, mens kridtet hurtigt fylder den grønne tavle.

"Metodefriheden er der stadig, for når du skal til at beslutte, hvordan undervisningen skal bygges op for at nå målene, så kan det jo være alle former for undervisning, der kommer i spil. Det er dig som lærer, der beslutter, hvordan du når målene", fortsætter hun.

Så det er efter hendes mening ikke metodefriheden, som kan give problemer i forhold til for meget målstyring.

Skolen kan stilles til ansvar

Der er to andre alvorlige vanskeligheder:

Der er udfordringer i forhold til forældrene. Det hele kan blive for … hun smager på ordet: "gennemsigtigt".

"Forældrene forventer, rimeligt nok, at der kommer noget ud af deres skattekroner. Så når lille Peter kun har sat to prikker og ikke tre ud for et mål (og dermed indikeret, at han ikke synes, at han helt har nået målet. red.), så vil de spørge dig: Hvad vil du gøre, for at Peter får de tre prikker? Nu kan de stille lærerne og mig direkte til regnskab", konstaterer hun.

Men også den bredere dannelse og elevernes personlige udvikling kan komme i klemme, mener hun.

"Det er besnærende, at man sætter de rigtige mål, og så finder man ud af sammen med eleven, om de er nået. Men det har en bagside. For hvordan træner vi eleverne i at tænke helt selvstændigt, ud af boksen, at være så innovative, at de kan se tingene på en måde, som ingen - heller ikke læreren - har tænkt på. Det helt unikke. Man risikerer at miste det, som motiverer det enkelte barn", siger hun.

Hver kvadratcentimeter bliver målt

Karen Engelund er pædagogisk læringscenter-vejleder på det tidligere skolebibliotek, som nu hedder Pædagogisk Læringscenter. Hun er projektleder på projektet med at hjælpe lærerne til at få planlagt i det nye system inden næste skoleår og i dag går hun rundt i grupperne og svarer på spørgsmål og hjælper. Hun går 100 procent ind for målstyring af undervisningen:

"Mål er gode at have, og det er nemmere for eleverne at nå et mål, som de kender", understreger hun. Der er ingen tvivl om, at hun er en ligeså stor fortaler for målstyring som sin skoleleder. Men også hun er bange for, at det kan blive for styret.

Hun er for eksempel kritisk over for, at 'fagets formål' ikke findes inde i systemet. Det skal lærerne selv finde frem, når de leder efter målene.

"Faren er, at man kun ser fagligt stringent på målene og så tror, at man har styr på det og glemmer de mere bløde mål", siger hun. Og det hænger sammen med, at hele systemet er blevet mere fagligt. Det har hun og skolelederen talt en del om:

"Hvad sker der med børnene, når hver kvadratcentimeter bliver prikket af og vurderet, og de nærmest ikke kan slå en prut uden, at den er målsat", spørger hun.

"Med de nye forenklede fælles mål har man gjort fagene stringent faglige - elevernes dannelse og alsidige udvikling er i høj grad pillet ud af fagenes matrix og ligger i stedet for som tværgående emner, som man selv skal lægge ind. Disse tværgående emner ligger ikke som direkte krav i systemet. Du skal ud og finde fagets formålsbeskrivelse for at se, at for eksempel i 0. klasse skal leg stadig være det dominerende. Det står ikke inde i systemet, hvor du finder målene," siger hun.

Ender det med resultatløn?

Karen Engelund frygter også, at det kan give problemer for både lærere og elever:

"Vi skal være skarpe på at lave mål, som alle kan opfylde, for ellers kan vi komme til at tabe nogle af børnene undervejs. Det er skræmmende". Og det kan gøre samarbejdet med forældrene sværere:

"Målstyring giver lærerne et større ansvar. Fællesmålenes meget tydelige "Eleven kan….og eleven ved… - færdigheds- og vidensmål - stiller krav om at eleverne rent faktisk 'kan' og 'ved' mere efter undervisningsforløbet -  ikke bare at de har modtaget undervisning i området. Før kunne vi sige til forældrene:  "Jeg har undervist dit barn i dette. Jeg har trukket til truget, men jeg kan ikke tvinge ham/hende til at drikke", forklarer hun og fortsætter:

"Med de nye læringsmål er vi først i mål, når barnet har drukket. Det giver selvsagt mere læring, men stiller samtidig flere krav til lærerne, som - hvis ikke læringen sker - skal variere undervisningsformen mere og prøve at finde nye læringskanaler til det enkelte barn. Samtidig er forberedelsestiden til at planlægge denne mere varierede undervisning beskåret", forklarer Karen Engelund.

"Og hvis det bliver rigtig slemt, kommer der måske resultatløn oveni", frygter hun.

Julekalender og fællesskab

Karen Engelund er også bange for, at nogle af de bløde værdier forsvinder:

"På Skalmejeskolen, hvor jeg var før, bruger lærerne for eksempel en halv time hver eneste dag i december på at spille julekalender. Det giver et stort fællesskab og en følelse af at høre til. Jeg frygter, at den slags forsvinder", siger hun.

Men det er muligt at supplere med en anden tilgang, mener hun.

De fleste lærere på Amagerskolen arbejder med såkaldte 'blomstermål'.

"Det er en blomst, som alle eleverne selv udfylder og hænger op i klassen. Det er et middel til undervisningsdifferentiering, hvor lærer og elev sammen skriver individuelle mål på bladene.  Det kan være alle typer af mål, for eksempel at lave en powerpoint om et interesseområde og fremlægge den for klassen, at turde sige sin mening, 7-tabellen, dobbeltkonsonanter, eller at læse en fagbog om heste etc. Efterhånden som de når målene, farvelægger de dem", fortæller hun.

Det håber hun, lærerne vil arbejde videre med, for det er samtidig en måde at følge op på de læringsmål, den enkelte elev ikke når i mål med. De kan så overføres til elevens blomst og få ekstra fokus i den understøttende undervisning, forklarer hun. Men foreløbig er der lige et digitalt system, som skal læres.