Da folkeskolen.dk i søndags præsenterede den nye undervisningsminister, valgte en lang række lærere at byde hende velkommen både på facebook og i kommentarsporet under artiklen. Der var pæne ord - "Hun virker som en sympatisk politiker", ønske om en ny stil "Gad vide, om du ikke kunne blive den undervisningsminister, som underviserne kunne få det forhold til, der ikke pr. automatik udløser tiks, hovedrysten og koldsved" og håb om, at hun vil lytte "Det skal blive spændende at se, om Ellen Trane Nørby forstår at lytte til folkene på gulvet og faktisk gøre noget for at rette op på de katastrofale beslutninger, som folkeskolen og lærerne har lidt under siden indførelsen af lov 409 og folkeskolereformen".

Ellen Trane Nørby bliver ny børne- og undervisningsminister

Og lytte til lærerne vil Ellen Trane Nørby meget gerne. Hun inviterede med det samme lærernes formand Anders Bondo Christensen til et møde, som de holdt i går.

"Jeg er jo ikke en minister, der har siddet som ordfører. Jeg har siddet i uddannelsesudvalget tidligere, men det er jo ikke sådan, at jeg ved alt. Jeg vil gerne have de input, som folk har, hvad enten det er lærere, pædagoger eller forældre, ledere og andre aktører på området. For jeg tror på, at det er i fællesskab og dialog, at vi får gjort vores skoleverden stærkere,  og det er forudsætningen, at ministeren også reelt lytter og tager inputtene med i den videre proces. Jeg glæder mig til samarbejdet, også med Anders Bondo, og det var vigtigt at vi fik det møde meget tidligt, så vi kommer godt fra start. For uden lærerne får vi ikke folkeskolen til at fungere".

Bedre rammer for lærernes arbejde

Mange lærere opfordrede den nye minister til at gøre noget ved lov 409 og de ting, der ikke fungerer i reformen.

"Jeg er jo ikke en del af den konflikt, der var på lærerområdet. Og man kan i høj grad diskutere klogskaben af, at man tog en overenskomst oveni, at man gerne ville implementere en ny folkeskolereform. Jeg tror bare ikke, at vi kommer videre ved at tale om, hvad der skete under den tidligere regering. Jeg håber, at skiftet kan give en ny start. Og jeg vil prøve at inddrage lærerne så godt, som jeg kan"

Hun er sikker på, at hun vil få et godt samarbejde med lærerne og DLF, hvis begge parter går til det med det fælles ønske, at nu skal vi have folkeskolereformen til at fungere.

"Vi skal have skabt bedre trivsel for eleverne, og vi skal have skabt bedre arbejdsrammer for lærerne. Sådan at vi kan sikre en stærk folkeskole, som både eleverne og forældrene vælger til, og ikke som vi har set i periode, at de har valgt folkeskolen fra, fordi  de ikke har følt, at det var det bedste tilbud for deres børn. Der har vi en fælles udfordring i at sikre, at både lærere og elever får nogle gode rammer, og at vi får implementeret reformen ordentlig i fællesskab og lytter til de reelle problemer og ikke bare negligerer dem".

Lektiecafeer må ikke være eftersidning

I regeringsgrundlaget nævnes blandt andet turboforløb for fagligt svage elever. Det er vigtigt for Ellen Trane Nørby, at der bliver sat ind over for de børn, der ikke helt kan hænge med. Og hun peger på steder, hvor man har kørt sommerforløb og turboforløb, som kan give dem et løft, så de kan komme tilbage med nye kræfter. Ligeledes skal der skabes bedre rammer for børn med særlige behov. Finansieringen skal først diskuteres efter sommerferien. Samtidig skal der ses på samspillet mellem skole og fritidsliv.

Ny minister: Inklusionen fungerer ikke 

"Det handler både om bedre sammenspil mellem foreningslivet og folkeskolen, så vi får inddraget de mange forskellige kompetencer, der er. Og så vi også får sikret, at de bevægelsestimer, der ligger i reformen, reelt betyder, at man får rystet hovedet og kroppen, og at vi også får sikret, at vi dermed skaber rum til den faglige fordybelse, der skal være i de fagfaglige fag", uddyber Ellen Trane Nørby.

På samme måde er det vigtigt for hende, at lektiecafeerne bliver et ordentligt tilbud alle steder.

"Nogle skoler og kommuner gør det rigtigt godt, men der er også nogle steder, hvor indsatsen halter efter. Det betyder, at i stedet for, at det bliver et sted, hvor der bliver yderligere faglige udfordringer, eller man netop får ro og faglig rum til fordybelse til lektier, så bliver det en slags eftersidning, hvor der foregår alt mulighed andet en faglig fordybelse og videreudvikling af faglige områder".

Ingen snuptagsløsninger

Men lærerne skal dog ikke sætte næsen op efter, at reform eller lov 409 bliver rullet tilbage.

"Jeg har jo kun siddet i stolen siden i søndags, og man skal lade være med at tro, at man kan lave alle mulige snuptagsløsninger, sådan fungerer den her sektor ikke. Meget af det handler om at få tingene implementeret, så det ikke bare er teorier på et stykke papir, men at det også fungerer ude i virkeligheden".

Hun er helt på det rene med, at der er ting, der ikke fungerer. Men hun understreger, at folkeskolereformen ikke skal ændres hver og hver anden dag. Der er behov for ro i skolen til at implementere.  

"Der er lavet en overenskomstaftale og en folkeskolereform. Det er ikke sådan, at de bliver ændret og omkalfatret. Det er det, der er udgangspunktet. Men der er nogle ting, der ikke fungerer, blandt andet inklusionen, lektiecafeerne, den understøttende undervisning og andre ting. Og så handler det om, at vi er i god dialog med hinanden, og at vi får set på, om der skal småjusteringer til de steder, hvor dagligdagen ikke fungerer. Om det er noget, der betinger, at forligskredsen også er med til at lave småjusteringer, eller om det handler om, at implementeringen ikke lever op til det, der var målsætningen i reformen i forhold til også at skabe mere frihed og fleksibilitet ude på den enkelte skole".