Forsøgene begynder som pilotforsøg allerede i år.

Nyt forsøgsprogram skal bryde social arv i og uden for skolen

Satspuljepartierne har afsat 35,6 millioner kroner over fire år til et forsøgsprogram på tværs af skole- og socialområdet. Forsøgene begynder som pilotforsøg allerede i 2015 og skal i alt køre i 500 klasser. Anders Bondo hilser projektet velkommen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Fakta om indsatser inden for undervisningen

I det første halvår af 2015 vil en systematisk vidensopsamlingsikre et solidt grundlag for udvælgelsen og udviklingen af dekonkrete forsøgsindsatser.

Vidensopsamlingen inkluderer:

Viden fra international forskning

Registerdata om, hvordan social baggrund påvirker fagligeresultater i folkeskolen

Viden fra nyere danske forsøg og kommunernes erfaringer

Rådet for Børns Lærings formandskab er ekspertgruppe forprojektet og vil afgive anbefalinger til, hvilke forsøgsindsatserder kan afprøves på baggrund af vidensopsamlingen.

Målgruppen for indsatserne inden for undervisningen er elevermed den svageste socioøkonomiske baggrund, hvor forældrene ikke hareller har meget begrænset uddannelse efter grundskolen.

Undervisningsministeriet er ansvarlig for at gennemføreforsøgsprogrammets indsatser inden for undervisningen

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

500 klasser med mindst fem elever, hvis forældre ikke har eller har meget begrænset omfang af uddannelse efter grundskolen skal over de næste tre år være med i systematiske forsøg med alternativ undervisning, som efterfølgende skal breds ud og evalueres. Derudover skal 500 udsatte børn være med i indsatser uden for undervisningen.

Satspuljemidler understøtter reformer

Baggrunden for forsøgene er, at Danmark i flere år har haltet efter de andre nordiske lande i forhold til at løfte elever med svag social baggrund. Børn, der er udsatte, klarer sig markant dårligere end deres kammerater både målt ved de nationale tests i folkeskolen, men også når de går ud af 9. klasse. 

"Det er afgørende, at vi får løftet elever med svag social baggrund, så de får samme muligheder som andre børn, når det gælder ungdomsuddannelse og deres videre liv. I udlandet kan vi se, at mange af de metoder, som generelt skaber god undervisning for alle børn, er særligt vigtige for børn, der er udsatte. Det gælder tutorordninger, gruppearbejde mellem eleverne, monitorering og feedback. Det er nogle af de metoder, vi nu skal teste og udbrede viden om, så alle skoler får de nødvendige redskaber," siger undervisningsminister Christine Antorini.

Lærernes formand Anders Bondo Christensen er positiv over for forsøget.

"Jeg tror alle lærere har haft den oplevelse, at man har nogle elever, som man ikke synes, man har kunnet gøre det godt nok for. Og det at vi som lærere for en større viden og noget hjælp til at kunne løfte også de elever, som har nogle særlige udfordringer, det har vi brug for", siger han til Radioavisen.

Hjælp både i skolen og hjemme

Forsøgsprogrammet har to hovedområder: Indsatser i undervisningen og indsatser uden for undervisningen.

I undervisningen vil mange udvælge de bedste indsatser baseret på international forskning go kommunernes erfaringer. Fx tutorordninger, som en rapport fra SFI i forrige uge viste har positiv effekt særligt for udsatte børn. Forskerne konkluderede på baggrund af amerikanske, canadiske og svenske forsøg, at der er tre indsatstyper, som er særligt lovende og kan overføres til danske forhold: tutoringfeedback/monitorering samt cooperative learning.

Faglig støtte hjælper bedst, når den sker tidligt

Uden for undervisningen afprøves to indsatser, der ifølge international forskning har vist sig at have positiv betydning for anbragte børns faglige niveau: "Klub Penalhus", hvor pakker med bøger og andet materiale sendes direkte til barnet i en periode, og "Makkerlæsning", hvor lærere, plejeforældre og forældre til børn, der er udsatte, bliver undervist i at læsetræne deres børn.

"Vi ved, at en god skolegang er nøglen til at bryde negativ social arv. Det gælder især for de børn, som er anbragt uden for hjemmet. Derfor er jeg glad for, at vi nu prøver flere metoder, som kan være med til at styrke netop skolegangen for de her børn. For eksempel skal plejefamilier trænes til at læse med deres børn i pleje, og børnene kan få tilsendt bl.a. lydbøger og spil, som hjælper dem med at lære dansk eller matematik. Jeg håber, at det kan give dem det løft, som regeringen også sigter efter med et af de sociale 2020-mål," siger socialminister Manu Sareen. En række forskere skal kvalificere indsatserne og sikre den bedst mulige implementering. Interessenterne på området vil blive inddraget i en følgegruppe, der følger programmet. De samlede udgifter til programmet udgør 35,6 mio. kr., og de første resultater præsenteres i foråret 2017.

Læs mere