• 74 procent er i 2014 "gode" læsere i 2. klasse
• 71 procent er i 2014 "gode" læsere i læsning i 4. klasse
• 76 procent er i 2014 "gode" læsere i læsning i 8. klasse
• 64 procent er i 2014 "gode" til matematik i 3. klasse
• 69 procent er i 2014 "gode" til i matematik i 6. klasse

Den nye skala er udarbejdet for at kunne følge vejen mod de tre resultatmål, som er aftalt i folkeskolereformen.

"På den baggrund vil elevernes resultater fremover ikke længere blive målt mod en norm, dvs. et gennemsnit for hvordan alle elever har klaret testene, men i stedet i forhold til nogle kriterier for, hvad der kendetegner henholdsvis fagligt stærke og svage elever", forklarer kontorchef i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Rasmus Vanggaard Knudsen.

Politisk debat: Kan nationale test vise om skolen er en succes? 

På længere sigt skal mindst 80 procent af eleverne ligge i området "god", "rigtig god" og "fremragende". De nye faglige testresultater er et udtryk for, hvor mange point eleverne forventes at score på et antal udvalgte opgaver. Opgavekommissionerne for dansk og matematik har udvalgt et antal opgaver inden for hvert profilområde i hver af matematik- og læsetestene, som de vurderer som dækkende for profilområdets faglige indhold.

Fagfolkene har så fastlagt kriterier for, hvor mange opgaver en elev forventes at kunne besvare korrekt, for at præstationen kan kaldes henholdsvis "fremragende", "rigtig god", "god", "jævn", "mangelfuld" eller "ikke tilstrækkelig".

"Selve testforløbet er uændret. Eleverne gennemfører stadig en adaptiv test, hvor opgaverne løbende tilpasses elevens niveau. Resultatet af testen i hvert profilområde omregnes til det faglige niveau. Det svarer lidt til, når der i forbindelse med prøverne udarbejdes omsætningstabeller, som danner grundlag for karaktergivningen", forklarer Rasmus Vanggaard Knudsen.

Skolerne skal styres efter elevernes præstationer i de nationale test

15 procent mangelfulde i matematik

Der er tre resultatmål i reformen. Foruden målet om 80 procent, der skal være gode til at læse og regne, skal andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik stige år for år, og andelen af elever med dårlige resultater tilsvarende falde år for år. Også de tal kan man nu følge for tre års nationale test i ministeriets nye ledelsesinformationssystem Lis (se link til højre). Og tendensen går hovedsageligt i den rigtige retning med et stigende antal elever i de øverste kategorier i både matematk og læsning. Dog er andelen af elever med dårlige matematikresultater stort set ikke faldet i de tre år, som er registreret. 15 procent af eleverne i 3. klasse og godt 16 procent af eleverne i 6. klasse har mangelfulde eller utilstrækkelige matematikfærdigheder. Omkring 10 procent af eleverne har mangelfulde eller utilstrækkelige læsefærdigheder.

Efter forårets testrunde vil lærere og forældre få testresultaterne i dansk og matematik på både den gamle og den nye skala. Ved en pilotafprøvning i år udarbejdede ministeriet et foreløbigt vejledningsmateriale om brugen af de nye kriteriebaserede resultater. Se links til højre.