Lærerne er usikre på, om Udbetaling Danmarks rådgivning stemmer overens med loven, og det med god grund, fortæller Niels Gæmelke, der er konsulent i Danmarks Lærerforening. På hans skrivebord ligger sager, hvor det med hans ord »er gået helt galt for Udbetaling Danmark«.

»Som et eksempel kan jeg nævne et medlem, der havde kontaktet Udbetaling Danmark og fået at vide, at hun kun havde få uger tilbage af sin barsel. Men da hun med os i ryggen bad om en skriftlig afgørelse med en klagevejledning, steg hendes ret til orlov til et halvt år«, fortæller Niels Gæmelke.

Han vurderer, at antallet af lærere, der henvender sig med lignende problemer, er vokset voldsomt, siden rådgivning og udbetaling af barselsdagpenge overgik fra bopælskommunen til Udbetaling Danmark.

Men ikke kun barslesdagpengene driller Udbetaling Danmark. Peter Schelle-Jækel er en af de lærere, der føler sig urimeligt behandlet. Danmark. Som førtidspensioneret, på grund af en øjensygdom, spurgte han Udbetaling Danmarks rådgivning, om det ville have konsekvenser for hans førtidspensions størrelse, at han giftede sig. Nej, svarede Udbetaling Danmark ham i et brev, som Danmarks Lærerforening også har en kopi af. Peter Schelle-Jækel giftede sig derfor i marts måned i år.

Men Udbetaling Danmarks svar var forkert.

Tillid til myndighederne

At Peter Schelle-Jækel indgik ægteskab, viser sig nu at komme til at koste ham 1.300 kroner månedligt. Da han om halvandet år fylder femogtres og dermed overgår til folkepension, hvor der gælder andre regler, er det samlede tab i førtidspensionen beregnet til 39.900 kroner før skat.

»Hvis jeg havde vidst, at det ville få de her økonomiske konsekvenser, så havde vi jo ventet med at gifte os, til jeg blev folkepensionist, for så ville det ikke have gjort nogen forskel«, siger Peter Schelle-Jækel, der arbejdede som lærer på Gildbroskolen i Ishøj frem til 2002. På det tidspunkt var hans øjensygdom, der gør ham blind i læsefelterne, så fremskreden, at han måtte gå på pension. Han blev uddannet fra Frederiksberg Seminarium i 1978.

I Danmarks Lærerforening besluttede man at sende Peter Schelle-Jækels sag til Ankestyrelsen, eftersom en klage til Udbetaling Danmark kun medførte et beskedent plaster på såret. Plasteret bestod i, at Peter Schelle-Jækel fik fem måneder til at vænne sig til indgrebet. Frem for at trække pengene allerede i april ville Udbetaling Danmark vente med at trække dem til september.

Peter Schelle-Jækel undrer sig over, hvordan beløbet mon er udmålt:

»Har de siddet og raflet om det, eller er der en bestemt takst, de går efter? Det kan også være, at de har så meget kendskab til min økonomi, at de siger, at det må være nok med fem måneder, så kan han klare sig. Men så kan jeg sige: Nej, det kan jeg ikke«. Han fortsætter:

»Hvis jeg havde givet forkerte oplysninger til kommunen eller Skat, så kunne jeg jo ikke spise dem af med et plaster på såret. De ville have det fulde beløb, og det ville få de fulde konsekvenser for mig. Men dem, der har kompetencen, viden om og adgang til, hvad lovgivningen på området er, får det ingen konsekvenser for. Jeg har ikke den viden, de har, så når jeg spørger myndighederne, hvad min retsstilling er, ja, så forventer jeg, at myndighederne svarer mig rigtigt«.

Kvantificeret sagsbehandling:
 Arbejdsskadestyrelsens afgørelser er ofte helt tilfældige

En ansvarsløs kultur

Ankestyrelsen har for nylig afgjort Peter Schelle-Jækels strid med Udbetaling Danmark.

Der lægges vægt på, at Udbetaling Danmark skriftligt svarede Peter Schelle-Jækel, at det ikke ville have indflydelse på udbetalingen af hans pension, såfremt han blev gift med sin samlever. Alligevel beslutter Ankestyrelsen, at Peter Schelle-Jækels pension skal beregnes efter reglerne for gifte fra 1. september 2014.

I et bilag til den årligt udsendte pensionsmeddelelse i januar kunne Peter Schelle-Jækel have læst om indtægtsgrænserne for nedsættelse af pensionen for henholdsvis gifte og samlevende/enlige, skriver styrelsen. Den bemærkning provokerer Peter Schelle-Jækel:

»Jamen jeg kan jo ikke læse, fordi jeg er blind i læsefelterne, hvilket de ved, fordi det er selve grunden til, at jeg får førtidspension«, sukker han. Det giver ingen mening, at han skulle lede i bilag efter det korrekte svar på spørgsmålet, mener han.

I Danmarks Lærerforening kan konsulent Niels Gæmelke godt forstå lærernes frustration over Udbetaling Danmarks service.

Han fortæller, hvordan mange oplever, at medarbejderne i Udbetaling Danmark kun vil oplyse deres fornavn, for at borgerne ikke skal kunne vende tilbage og klage over dem.

»Det fungerer som et callcenter. Det vil sige, at den ene dag taler du med en medarbejder i Frederikshavn og dagen efter med en i Vordingborg. Det har givet en ansvarsløs kultur præget af fejl og dårlig rådgivning. Det er en model, der sparer penge for det offentlige, og vi kan frygte, at den vil blive anvendt mere i fremtiden«, siger Niels Gæmelke. Han tilføjer, at han og hans sagsbehandlerkollegaer i Danmarks Lærerforening selvfølgelig kun ser de værste sager.

»Mange sager løses ved, at der bedes om en skriftlig afgørelse. Det betyder, at Udbetaling Danmark 'vågner'. Et godt råd er, at man skal huske at skrive ned, hvad der bliver sagt i telefonen, og bede om medarbejderens fulde navn samt skrive dato og tidspunkt ned. Lærerne kan også forlange et skriftligt svar - eller en skriftlig afgørelse med klagevejledning i henhold til forvaltningsloven«, opfordrer han.

Underdirektør forsvarer servicen

I ATP, som Udbetaling Danmark er en del af, kan underdirektør Michel Weber ikke udtale sig om de konkrete sager.

»Men jeg vil ikke udelukke, at der sker fejl, når vi servicerer 2,9 millioner ydelsesmodtagere. Langt hovedparten af borgerne er dog tilfredse med vores service. Det ved vi fra vores tilfredshedsmålinger. Vi ved også, at antallet af klager fra borgerne er det samme, som da opgaverne lå i kommunerne«, oplyser han i et skriftligt svar til Folkeskolen og fortsætter:

»Når man ringer til Udbetaling Danmark, tages telefonen der, hvor der er 'ledige hænder', hvad enten det er i Hillerød eller Frederikshavn. Det giver kort telefonventetid. Alle vores rådgivere har adgang til alle sager og ved derfor, hvad der er sket i den konkrete sag. Derfor er det sjældent et problem, hvis flere rådgivere hjælper samme borger«.

Michel Weber understreger, at Udbetaling Danmark har høje mål for kundetilfredshed, og pointerer, at kritik altid bliver brugt til at overveje, hvordan man forbedrer sagsbehandlingen.

»Vi har en tæt dialog med rigtig mange faglige organisationer og deres rådgivere og bruger deres erfaringer til at give deres medlemmer en god service. Derfor har jeg også på baggrund af Folkeskolens henvendelse inviteret Danmarks Lærerforenings ledelse til dialog«, oplyser Michel Weber.

På Østerbro håber Peter Schelle-Jækel, at det vil føre til større retssikkerhed for borgerne, at Udbetaling Danmark og Danmarks Lærerforening nu går i dialog.