En af de ting, som BUPL-formand Henning Pedersen er fortørnet over, er eksempler på pædagoger, som bliver sat til opgaver, de ikke er uddannede til at varetage.

BUPL-formand: Hver tredje pædagog er kommet dårligt fra reformstart

Pædagogernes rolle i skolen var til debat på Christiansborg-konference i dag. BUPL-formand Henning Pedersen løftede sløret for en måling, der viser, at 30-40 procent af pædagogerne har det svært med at finde sig til rette på skolerne under reformen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Christine Antorini indledte konferencen med at understrege pædagogernes vigtighed. De skal spille en rolle "hele vejen til og med 9. klasse", sagde hun og tilføjede, at hun synes, skolereformen er kommet rigtig godt fra start. 

BUPL har spurgt sine medlemmer om, hvordan de oplever reformen, og mange er kommet mindre godt fra start end ministeren.

"Hovedparten synes, det går godt. De har fået indflydelse og bliver taget alvorligt. Men desværre er der også en ret stor del, der ikke synes, de er kommet godt i gang", sagde Henning Pedersen.

Pædagogerne oplever, at de ikke har indflydelse eller er taget med på råd om deres arbejdsopgaver.

"Vi kan ikke acceptere, at nogle kommuner og skoleledere ikke kan finde ud af det", understreger Henning Pedersen, der kræver handling nu.

"Man kan ikke sætte tid på, hvornår det skal være på plads. Men det skal gå stærkt for de pædagoger, der ikke føler, de har indflydelse på deres arbejde. Vi kan ikke vente til den officielle reformevaluering om tre år, og vores tålmodighed holder heller ikke til et prøveår", siger han.

Lektor: Det ved vi om pædagoger i skolen

Samarbejde mellem lærere og pædagoger er kodeord for, at reformen kan blive en succes. Det var alle talere enige om. Ifølge en lektor på Institut for Skole og Læring findes der også beviser for gevinsterne ved samarbejde.

BUPL: Svært at understøtte undervisningen 

"Men det skal organisere, og effekten skal måles", sagde Andy Højholdt.

Der er også andre ting. For eksempel er der større polarisering blandt elever. Hvis man er først er røget ud på sidelinjen, er man ude.

"Derfor skal der tænkes i forebyggelse og inklusion meget tidligt", sagde Andy Højholdt som et eksempel på, hvor pædagoger kan spille en vigtig rolle.

Pædagog: Kan også spille en rolle i det faglige

En af de ting, som Henning Pedersen er fortørnet over, er eksempler på pædagoger, som bliver sat til opgaver, de ikke er uddannede til at varetage.

"Det skal ikke være sådan, som vi desværre hører eksempler på, at pædagoger bliver sat til at undervise i matematik i 8. klasse", sagde han.

Pædagoger underviser alene i Viborg

Men derfor kan pædagogerne godt give eleverne faglig støtte på en anden måde, påpegede en pædagog blandt tilhørerne.

"Én pædagogrolle er trivselsarbejde, men en anden er det faglige. Vi kan underbygge teori fra skolen på en anden måde end lærerne", sagde han.

Det mener Henning Pedersen også. Der findes eksempler på, at pædagoger står for lektiecaféen for udskolingselever. Det skal de ikke, men sammen med lærerne giver det mening, synes han.

Der er kommet færre pædagog-ledere i skolen

"Lektiecaféer har slet ikke fundet sin form endnu. Men lektiecafé handler både om fagligt indhold, men også om, hvordan man lærer bedst muligt. I mange tilfælde er der brug for en lærers direkte støtte, men pædagogerne kan noget andet. Vi kan noget forskelligt", siger Henning Pedersen.

Liberal Alliance har kaldt undervisningsminister Christine Antorini samråd om pædagogers varetagelse af undervisningen på tirsdag den 4. november kl. 14. Folkeskolen.dk live-rapporterer fra samrådet.