Det skal fremover være muligt for de aarhusianske skoleledere at konsultere et såkaldt referenceregister over medarbejdere, som kommunen mener er uønskede, når de skal ansætte nye lærere. 

Aarhus Kommune går nemlig med seriøse planer om at udvide et eksisterende register, kommunen har på sundheds- og omsorgsområdet, til også at omfatte børne- og ungeområdet.

Men hvorfor er det nødvendigt, når skolelederne i forvejen kan få adgang til ansøgernes børne- og straffeattest, og de i øvrigt også har mulighed for at indhente referencer hos fra kandidaternes tidligere arbejdsgivere, har lærernes lokale lærerformand Dorthe Ryom Fisker påpeget. 

Og det er langt fra de eneste spørgsmål, som indtil videre står ubesvarede hen. 

For hvad skal der egentlig til for at komme på listen? Kan man overhovedet komme af den igen? Og er det overhovedet lovligt i henhold til GDPR-lovgivningen at opbevare oplysninger om personer på den måde? 

Findes allerede på plejeområdet

Folkeskolen har spurgt Børn og Unge-forvaltningen, der dog endnu ikke har taget stilling til præcist, hvordan referenceregistret på børn- og ungeområdet kommer til at fungere. Direktør i Børn og Unge i Aarhus Kommune Tanja Nyborg skriver dog i en mail:

”Det er stadig alt for tidligt at sige noget om, hvordan et referenceregister i Børn og Unge vil se ud i detaljer. Vi er først lige gået i gang med at undersøge det, men det er klart, at der er mange spørgsmål, som skal besvares og hensyn, som skal tages. Det er vi fuldt ud bevidste om. Jeg kan dog allerede nu sige, at det bliver et register man kommer i, hvis man for eksempel har udvist en adfærd eller gjort noget, som er udtryk for en klar, tydelig og grov pligtforsømmelse”.

”Vi skal bestemt tage hensyn til spørgsmålet om medarbejdernes rettigheder, når vi laver sådan et register. Når det er sagt, er det min klare holdning, at hensynet til børnene og de unge må og skal veje tungest”, tilføjer Tanja Nyborg.

Redaktionen har derfor også rakt ud til kommunens sundhed og omsorgs-forvaltning for at høre til den liste, kommunen allerede har. 

Et register, som har eksisteret siden april sidste år efter en sag, hvor en sosu-medarbejder trods flere bortvisninger og politianmeldelser igen og igen var blevet ansat på arbejdspladser i kommunen. 

Hvis man står opført i registret, vil man så ikke kunne ansættes i kommunen?

”En registrering i referenceregisteret udelukker ikke pr. definition de registrerede fra ansættelse. Som led i ansættelsesprocessen i Sundhed og Omsorg bliver der altid slået op i referenceregisteret. Hvis der er et match mellem en ansøger og en registeret, fremgår det, at ansættende leder skal kontakte HR. Dernæst foretages en konkret vurdering af, om begrundelsen for bortvisningen konkret gør, at der er forhold, som taler imod (gen)ansættelse”.

Kan man blive slettet fra registret igen?

Kredsformand: Register over uønskede lærere truer retssikkerheden

”Oplysninger i referenceregisteret slettes efter 5 år”.

Deles oplysningerne med andre dele af kommunen?

”Sundhed og Omsorg er dataansvarlig for dets underliggende forvaltningsenheder ved behandling af personoplysninger om visse bortviste medarbejdere i Sundhed og Omsorg. Derved udgør behandlingen af de pågældende oplysninger i referenceregistret alene en intern deling, da udvekslingen af referencer ikke sker på tværs af forvaltningsområder”.

Overholder referenceregistret GDRP-lovgivningen?

”Der bliver i referenceregistret som det klare udgangspunkt alene registeret almindelige personoplysninger, som allerede fremgår af medarbejderens personalesag. Det er oplysninger, som Sundhed og Omsorg ifølge gældende regler allerede er forpligtet til at til at opbevare i personalesagen”.

Hvilke oplysninger er det?

”I det klare udgangspunkt er der tale om almindelige personoplysninger, der er omfattet af artikel 6 i databeskyttelsesforordningen. Det vil sige medarbejderens navn, fødselsdato, tidligere arbejdssted eller -steder samt overordnede tjenstlige oplysninger om baggrunden for bortvisningen. Med andre ord er situationen, at referenceregisteret alene medfører en supplerende opbevaring af oplysninger inden for samme forvaltningsenhed, der allerede opbevares af Sundhed og Omsorg”.

Kan I fortælle, hvad de seks medarbejdere, der er i registret, har gjort for at komme til at stå i det?

”Vi registrerer kun ved helt særlige bortvisningssager vedrørende for eksempel strafbare forhold eller anden meget grov pligtforsømmelse”.

 Artiklen er opdateret 9.41 med en kommentar fra Tanja Nyborg, som er direktør i Børn og Unge i Aarhus Kommune.