Pris

Politikens chefredaktør Christian Jensen overrakte et diplom til 7. b fra Søndre Skole fra Viborg.

Her er vinderne af årets Mediekonkurrence

Seks klasser blev i går hædret for at have lavet årets bedste aviser i Mediekonkurrencen. 

Unge med usynligt handicap. Ukrainske flygtninge. Hooliganisme. Grænser mellem køn. Sociale medier. Klima.

Historierne blandt årets vinder af Mediekonkurrence var mange. Seks klasser blev i går hædret som vindere i JP/Politikens Hus i København. En konkurrence, som afholdes af Red Barnet, Ole Kirk’s Fond, Politiken, Ekstra Bladet og Jyllands-Posten.

Årets tema var "grænser", og det havde klasserne på ”modig”, ”reflekteret”, ”virkelighedsnær” og ”seriøs” vis formået at undersøge med journalistikkens værktøjer, lyder vurderingen fra juryen af journalister fra Ekstra Bladet, Politiken og Jyllands-Posten. 

”God journalistik begynder ofte med en personlig undren over tingenes tilstand og sammenhæng, og her har børn og unge et helt fantastisk journalistisk potentiale. Det ser vi også i årets aviser”, siger generalsekretær i Red Barnet Johanne Schmidt-Nielsen i en pressemeddelelse.

Årets bedste Jyllands-Posten-aviser:

6.-7. klasse: Romalt Friskole, Randers 

8. – 10. klasse: Gilbjergskolen, Gribskov

Årets bedste Politiken-aviser: 

6.-7. klasse: Søndre Skole, Viborg 

8. – 10. klasse: Bernadottekolen - Bag masken, Gentofte

Årets bedste Ekstra Bladet-aviser: 

6.-7. klasse: Strandmølleskolen, Assens 

8. – 10. klasse: Løkken Undervisningssted, Hjørring

De vindende seks klasser modtager hver en præmie på 5.000 kroner til deres klassekasse.