39 procent af lærerne vil ikke længere arbejde gratis. De vil beholde den fulde tilstedeværelse på skolen i deres arbejdstimer og så holde fri om aftenen og i weekenden. De vil aldrig tilbage til det grænseløse arbejde, som flere af dem kommenterer i en ny undersøgelse, som Scharling Research har gennemført for Folkeskolen.

Over for dem står 51 procent af lærerne, som ønsker at vende tilbage til den tidligere arbejdsform. Eller som flere af dem beskriver - i hvert fald til en arbejdsform, hvor de selv har mulighed for at flekse deres arbejdstid til forberedelse og efterbehandling. Det kan ske på skolen eller hjemme. Udgangspunktet er, at de selv kan bestemme tid og sted. Og ja, de ved godt, at de så kommer til at arbejde flere timer, end de får løn for, men til gengæld kan de bedre stå til ansvar for deres arbejde. De vil føle sig bedre forberedt til undervisningen og kan bedre nå deres arbejdsopgaver.

Lærerne er splittede i spørgsmålet om fritid eller fleksibilitet.

Undersøgelsen viser, at mænd generelt har større tilbøjelighed end kvinder til at foretrække den tidligere arbejdsform, og det samme gælder lærerne på Sjælland eller i København/Frederiksberg. Jo ældre man er, jo større sandsynlighed er der også for, at man ønsker at vende tilbage til den tidligere arbejdsform.

Arbejder hjemme i smug

»Det er da bestemt gået op for mig, hvor mange timer jeg har arbejdet før uden at få løn for det«, skriver en lærer i kommentarfeltet til spørgsmålet om, hvorvidt man ønsker fuld tilstedeværelse på skolen - med fuld fritid - eller håber på at vende tilbage til fleksibilitet og dermed arbejde aften og weekend.

Søndag har været dagen, hvor mange lærere har læst, rettet opgaver og forberedt sig. Det går igen i mange af kommentarerne.

»Førhen havde jeg ingen undskyldning for at møde uforberedt - jeg kunne jo blot bruge resten af dagen og natten og søndagen til forberedelse!« I det hele taget fylder det meget hos lærerne at møde op uforberedt over for eleverne:

»Det har været svært at lukke helt af for skolen i fritiden. Men det har været en fast beslutning, og det går bedre nu. Til gengæld for glæden ved fritiden ligger der en snurren i maven over, at man ikke føler sig på omgangshøjde med den nærmeste tids undervisning«, skriver én.

Nogle indrømmer i undersøgelsen, at de arbejder om aftenen og i weekenden, når de er pressede. Andre skriver, at de får henvendelser fra kollegaer uden for arbejdstid.

»Jeg er den, der på skolen har råbt højest om, at vi gør det fandeme ikke! - arbejder derhjemme, vi arbejder efter reglerne. Hvis de vil have det sådan, så får de det sådan. Nu er jeg måske den største skruebrækker på skolen og har stort set lektier med hjem hver dag, men holder det hemmeligt for både kollegaer og familie«, skriver én.

Hellere tillid

Langt de fleste fortæller, at antallet af arbejdsopgaver er steget med folkeskolereformen, og at det er meget svært eller umuligt at nå det hele inden for arbejdstiden. Der er både flere opgaver og flere undervisningslektioner hver uge i den nye arbejdsform.

Men selv om de fleste ønsker at vende tilbage til større fleksibilitet, skal den ikke gælde alting;

»Jeg vil gerne vende tilbage til den form, hvor der er tillid til, at jeg administrerer min tid i forhold til udførelsen af de opgaver, jeg skal løse. Men jeg synes også, at der skal være en fast struktur på skolen til de møder, der er nødvendige, for at skolen skal kunne drives, og det er ikke op til den enkelte medarbejder at vælge, om man vil deltage i disse møder«, skriver én i undersøgelsen.

Mange lærere i undersøgelsen udtrykker glæde over at have fri, når de forlader skolen. For en stor del af dem er udsagnet dog fulgt af bekymring over det store arbejdspres og dårlig samvittighed over for eleverne.

»Jeg har aldrig haft så meget fritid før. Ønsker ikke at arbejde gratis igen«, som en lærer siger.

En anden kommenterer: »Jeg beholder den fulde tilstedeværelse, da jeg er holdt op med at arbejde overtid for mine blå øjnes skyld. Samfundet må som resultat af loven tage konsekvenserne af de nye arbejdstider, der er for lærerne«.