I 2010 blev der anmeldt rekordmange nye friskoler. Det var første budgetår efter kommunalvalget i 2009, og i mange kommuner var der godt gang i diskussionerne om at nedlægge folkeskoler, og det fik antallet af anmeldelser til at stige til 65.

Kraftig stigning i antallet af nyanmeldte friskoler

Siden har det ligget stabilt på omkring 30 anmeldelser om året, men nu skal lokalpolitikerne igen lægge det første budget efter et valg, og flere steder overvejer de at nedlægge skoler. Det har fået forældre til igen at varsle friskoler i stor stil. Fristen for at indbetale de 20.000 kroner, det koster at anmelde en friskole, udløb den 15. august, og Undervisningsministeriet er nu klar med en opgørelse, som viser, at der kan være 52 nye friskoler på vej.

Nordjyder stemmer med fødderne

Hele syv af dem ligger i Hjørring Kommune, hvor politikerne overvejer at nedlægge to byskoler og fem oplandsskoler. Men de har ikke sat navne på, og det kan have været med til at sætte skub i forældrene, vurderer Lars Busk Hansen, formand for Lærerkreds Nord.

"Forældrene frygter, at det bliver deres lokale skole, som skal lukke, og det har fået dem til at gardere sig og anmelde en friskole. Samtidig følte mange forældre sig ikke hørt, da vi havde en stor debat om skolestrukturen i 2010, så det virker som om, at man har opgivet at komme i dialog med politikerne og i stedet stemmer med fødderne", siger Lars Busk Hansen.

Choktal: Rekord i skolenedlæggelser

Diskussionerne i 2010 endte med, at politikerne nedlagde syv skoler i 2011, mens 15 andre skoler blev lagt sammen til fem skoler på flere matrikler. Seks af de syv friskoleanmeldelser kommer fra områder, hvor der ligger en mindre afdeling af en større skoler. Dem kan politikerne nedlægge uden at sende det i høring.

"Det kan også være den usikkerhed, som har fået forældre til at anmelde friskoler. Under alle omstændigheder får man ikke den store indflydelse, hvis en høring først gennemføres, efter at kommunens budget er vedtaget", siger Lars Busk.

25 procent kan komme til at gå i privatskole

I 2011 nedlagde politikerne i Hjørring skoler for at få råd til et højere timetal. Denne gang skyldes debatten i høj grad besparelser, hvoraf de 20 procent bunder i faldende elevtal.

"Hvis vi får syv nye friskoler, risikerer vi, at 25 procent af kommunens elever går i privatskole. Det er på niveau med Københavns Kommune og vil være en falliterklæring for vores politikere. Et stærkt skolevæsen har klangbund i et sammenhængende samfund. Desuden vil kommunen ikke opnå det forventede provenu, og så skal de tilbageværende skoler spare yderligere. Det kan føre til nye nedlæggelser", forudser Lars Busk Hansen.

Nuværende lærere er ikke garanteret job på nye friskoler

Også i 2010 anmeldte forældre i Hjørring syv friskoler, hvoraf de fem blev til noget. Siden er den ene dog lukket på grund af for få elever.

Vi håber, der er meldt for voldsomt ud

"Hvis politikerne besinder sig, vil mange af de syv friskoler, der er anmeldt til at åbne til næste år, ikke blive til noget. Men hvis friskolerne bliver til noget, er der ingen garanti for, at skolernes nuværende lærere får job på de nye friskoler. I 2011 var der mere undtagelsen end reglen, at lærere fra den nedlagte folkeskole blev ansat på friskolen. I stedet fik de job andre steder i kommunen, fordi der blev brug for flere lærere i forbindelse med det højere timetal. Det er ikke tilfældet denne gang, hvor det alene handler om at spare 128 millioner kroner på børne- og ungeområdet over de næste fire år", siger Lars Busk Hansen.

Nye friskoler spænder ben for optimering af skolevæsenet

Også andre steder i det nordjyske har forældre varslet nye friskoler. Både i Brønderslev og Thisted Kommuner er der anmeldt tre friskoler. Begge steder skyldes to af skolerne planer om at nedlægge folkeskoler.

På Mors har forældre anmeldt Nordmors Friskole. Her er Nordmorsskolen blevet en afdeling af M.C. Holms Skole i Nykøbing fra dette skoleår, og det ligger i kortene, at afdelingen bliver nedlagt på grund af udtynding af børn i den skolepligtige alder. Det har fået forældre til at anmelde en friskole. Men de spænder ben for kommunens bestræbelser på at optimere skolevæsenet på grund af et drastisk faldende børnetal. mener Philip Lehn Brand, formand for Thy-Mors Lærerkreds.

"Borgerne siger, at kommunen lukker skoler for at spare, men det sker, fordi folk flytter væk. Enhver kommune vil bevare servicetilbuddet så mangfoldigt og solidt som overhovedet muligt, men urbaniseringen får stadig mere fart på", siger han.

Perspektivet med en friskole bør være mere end seks år

De forældre, som anmelder friskoler, har netop valgt at blive boende i Morsø og Thisted Kommuner, men de tænker kun på sig selv, mener kredsformanden.

"Solidariteten er væk. De udhuler kommunens budget, fordi man ikke kan lave optimale klassestørrelser i folkeskolen. De argumenterer med, at hvis skolen lukker, så gider ingen flytte ud i de små samfund, men flytter folk derud, når man opretholder skolen? Nej. Hvis borgerne kunne pege på, at de skabte en række nye arbejdspladser, var der et perspektiv i friskolerne, men det gør de ikke, så når deres egne børn er færdige med at gå i skole, kommer der ikke nye til. Når man opretter en friskole, bør perspektivet være mere end seks-syv år frem", siger Philip Lehn Brand og peger på, at friskolerne i de to kommuner typisk går til 6. klasse.

"De har ikke resurser til at køre en overbygning, så efter 6. klasse skifter eleverne til en folkeskole. Det burde give forældrene en interesse i, at vi har en velfungerende folkeskole".

Forældre lægger pres på politikerne

Ofte håber forældre bag friskoleanmeldelser, at de kan presse politikerne til at bevare den lokale folkeskole. Det kan også sagtens være tilfældet i Thisted og Morsø, erkender Philip Lehn Brand. Og det virker.

"Selv om Thisted Kommune er blevet større, er de små lokalsamfund ikke langt væk fra politikernes bagland. Men også andre ting spiller ind. I Thisted ser politikerne både på skoler, daginstitutioner og plejehjem, og hvis de følger forvaltningernes oplæg, risikerer de at lukke hele områder i Thy ned. Det er ikke deres hensigt, så hvis de vælger at bevare lukningstruede skoler, behøver det ikke skyldes, at forældre har anmeldt nye friskoler", siger Philip Lehn Brand.

Otte gengangere fra 2013

Der bliver anmeldt friskoler af andre årsager end skolenedlæggelser. For eksempel kalder Sønderborg Friskole sig et alternativ til folkeskolereformen, og heller ikke folkene bag Per Gyrum Skolen i Nivå tror på ideen om heldagsskolen.

Der er også initiativtagere, som tror så stærkt på deres idé om en friskole, at de prøver én gang til, selv om det ikke lykkedes at oprette en friskole i første forsøg. Hele otte af de 52 anmeldte friskoler stod også på listen over nyanmeldte friskoler i 2013.

Det er skoler med navne som Babylon Privatskole i København, Den Holistiske Skole Zofia i Helsingør og Knud Holmboe Skole, også i København. Knud Holmboe var en rejselysten journalist, som to år før sin død i 1931 blev muslim og tog navnet Ali Ahmed. Dermed var han blandt de første danskere, som konverterede til islam.

13 nye friskoler fra i august i år

Sidste år blev der anmeldt 29 nye friskoler, hvor fire skyldtes udsigten til en skolenedlæggelse. I Varde valgte politikerne at frede Billum Skole, mens friskolerne i Præstø, Stadil-Vedersø i Vestjylland og på Fur i Limfjorden åbnede tidligere på måneden.

Højst fire nedlagte folkeskoler erstattes af en friskole i 2014

I alt er 13 af de 29 anmeldelser blevet til noget, hvoraf mindst to bor i bygninger fra folkeskoler, som blev nedlagt for to-tre år siden.

Se lister over nyanmeldte friskoler og de friskoler, som er åbnet i år, via linkene til højre.