»Børnene skal nok klare sig i det nye. Vi tager hånd om dem, men jeg kunne godt tænke mig, at nogle passede på mig på samme måde«, siger Susanne Andersen, der her er ved at indrette sin arbejdsplads.Foto: Hung Tien Vu
»Vi følger lov 409 – og så alligevel …«
Gårdvagter skal planlægges, møder arrangeres. Lærer Susanne Andersen har mentalt haft svært ved at holde ferie i år, men nu er planlægningen af skoleåret i gang. For sent, føles det.
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I går aftes besluttede Susanne Andersen, at hun ikke ville gøre rent i klasseværelset, før børnene kommer mandag. Men nu kan hun alligevel ikke lade være. For hvordan skal man sige til eleverne, at de skal værdsætte tingene, når der er beskidt? Skolens rengøring begynder først mandag, og Susanne Andersen vil tage imod børnene med pyntet lokale. På alle borde skal ligge et lamineret papir, hvor forældrene har nedskrevet tre styrker om deres børn.
Annonce:
Så ja, hun har syndet, som hun siger. Men det blev et kompromis.
»Vi har fået lov 409, og vi har aftalt indbyrdes, at så følger vi den. Vi vil ikke slå hinanden oven i hovedet, men vi følger loven. Jeg bruger Facebook-siden »Se mig i øjnene«, hvor vi netop skriver, at rengøring skal vi holde os fra. Men det kunne jeg så ikke helt«, siger Susanne Andersen, der er lærer på Frørup-afdelingen på 4kløverskolen i Nyborg.
Folkeskolen er med på en af de første arbejdsdage den første uge i august.
Dagens første møde er i klassesteamet. Der er en ny kollega, der skal have undervisning på skolen én dag om ugen i sløjd og natur/teknologi. Det betyder, at han kun har få timer til at lære 60 nye elever at kende.
»Børnene kan poppe op, hvis vi ikke hjælper dem, så vi har en stram struktur. Vi er i klassen, når det ringer, og der er klarhed om opgaverne. I dansk begynder vi altid timerne med 15 minutters læsning. De er smadderdejlige unger, men du kan kun hygge med dem, når strukturen er på plads«, forklarer klasselæreren.
Lærerne fortæller, at de har haft en måneds mobilforbud i klassen, fordi eleverne optog lærerne. Forbuddet er ophævet nu. Videncentret har været inde over klassen, og alligevel kan man godt gå frustreret fra en time. Teamet aftaler faste pladser i naturfag.
Annonce:
Læreren vil tale med lederen, fordi han ikke har fået et sekund til forberedelse af timerne her på skolen.
Et par fra teamet skal aftale møder, men det er svært. Hullerne i skemaerne ligger forskelligt, og en af lærerne er fleksjobber på 20 timer.
»Vi skal passe på vores fleksjobbere. De arbejder for meget«, lyder det fra den nye arbejdsmiljørepræsentant - Susanne Andersen.
Adfærdsregler i lærerrum
Annonce:
Susanne Andersen iler hen i biblioteket for at se, om hendes tyskbøger er kommet, eller om hun skal køre til skolens Ørbæk-afdeling senere. Hun skal til Ørbæk.
Hun er ikke tysklærer, men sagde før sommerferien, at hun godt kunne klare at tage en times tysk i den klasse, der vil have svært ved at klare at få en ny lærer i kun én ugentlig time. Nu har hun fået tysk i to klasser.
»Jeg skal have bøgerne, og så skal jeg læse på målene for tysk«.
Ved siden af biblioteket bliver hun mindet om en anden større opgave. Hun er it-vejleder sammen med en kollega og skal have sat 24 computere op i det lille, indelukkede rum, der udgør it-lokalet. En nødløsning.
Annonce:
Så går turen til indretning af arbejdsplads. Ni lærere skal sidde i et tidligere depot. De sidder tæt, men har alle fået hæve-sænke-borde og kontorstole. Tre lærere sidder i et andet rum. Her skal en printer flyttes, understreger den nye arbejdsmiljørepræsentant.
Hun banker forsigtigt på døren og træder ind. Taler med en kollega om adfærdsreglerne. Hun skal faktisk ikke banke på, for de har aftalt total arbejdsro. Hvis man vil tale med én i rummet, skal man lægge en post-it-seddel og sammen gå udenfor.
Hun har haft et stort arbejdsværelse hjemme, så på det nye bord står en flyttekasse. Alle har fået reol, rulleskab og et højt skab. Hun pakker et lille staffeli ud med foto af sin mand og to voksne børn. En gave fra manden sammen med blyanter og farvekridt til »den nye spændende undervisning«.
At passe på hinanden
Normalt bruger hun et par dage i sommerferiens begyndelse på at rydde op, så holder hun tre ugers ferie, og så forbereder hun sig, som det passer ind.
»Sådan har det ikke været i år. Mentalt har jeg haft svært ved at holde ferie, fordi jeg har vidst, at der var så meget, der skulle gøres klar senere«.
Hun har fået ny opgave i familieklassen i år og har AKT-timer (adfærd, kontakt, trivsel). Tidligere var der sat 180 timer af, men nu er der jo ikke afsat specifik tid. Hun har 720 timers undervisning og en pulje på 30 timer til aktiviteter efter klokken 17.
Hun møder klokken 7.30 til 15.00 eller 15.45 og tirsdag til 16.30.
»Tidligere læste jeg mails aften og morgen fra forældre for at være forberedt, det skal jeg lade være med. Alt kan læres, så det lærer jeg. Når KL har sat rigide rammer op og har mistillid til mig, følger jeg reglerne«.
»Jeg er stor tilhænger af folkeskolen. Folkeskolen er et fantastisk system og et demokratisk valg. Jeg følger lovens rammer, men nej, helt personligt kan jeg ikke. Og det gør mig vred, når politikerne siger: 'Lærerne gør jo tingene alligevel'. Jeg er tilhænger af meget i skolereformen. Tænk engang, at de har lovgivet om dét, jeg allerede gør«.
»Børnene skal nok klare sig. Vi tager hånd om dem, men jeg kunne godt tænke mig, at nogle passede på mig på samme måde«.
På dagens næste møde undrer lærerne sig over en opgave, de skal have løst de næste par dage. At planlægge gårdvagter for mellemtrinnet. De er kun få lærere, så der bliver travlt. Det må de tale om på stormødet.
Hun når en hurtig telefonsamtale med kredsen, men to do-listen har i løbet af dagen fået nye punkter sat på, så hakkene fylder ikke meget.