Godt syv ud af ti danske udskolingslærere – svarende til OECD-gennemsnittet – har været på kursus i løbet af en 12 måneders periode. Men af tallene til højre ses det, at de danske lærere kun har brugt fire dage på kurserne, mens Talis-lærerne i gennemsnit har været på kursus i otte dage. De har også kun brugt halvt så meget tid på uddannelseskonferencer og –seminarer som det internationale gennemsnit.

Danske lærere får meget mindre efteruddannelse end resten af OECD

Danske udskolingslærere er i gennemsnit på kursus halvt så lang tid som deres kolleger i de øvrige OECD-lande, viser OECD’s Talis-undersøgelse, som offentliggøres i dag. Danske lærere savner især efteruddannelse i specialundervisning.

Karen Ravn

Offentliggjort onsdag 25. juni 2014 - 13:00

Talis

Teaching AndLearning InternationalSurvey er en internationalspørgeskemaundersøgelse om undervisning og skoleledelse gennemførtaf OECD, som også står bag Pisa-undersøgelserne.

Den anden runde af Talis, Talis 2013, er netop offentliggjortved et seminar i Tokyo. Her har 30 lande deltaget i en måling, somomfatter lower secondary, hvilket for Danmarks vedkomendeer 7.-10. klasse.

De deltagende lande er:

Australien, Belgien (den flamske del), Bulgarien, Brasilien,Canada (Alberta), Chile, Danmark, England (UK), Estland, Finland,De Forenede Arabiske Emirater (Abu Dhabi), Frankrig, Holland,Island, Israel, Italien, Japan, Kroatien, Republikken Korea,Letland, Malaysia, Mexico, Norge, Polen, Portugal, Rumænien,Serbien, Singapore, Slovakiet, Spanien, Sverige, Den TjekkiskeRepublik, USA.

En dansk Talis-rapport, der omfatter hele grundskolen samtungdomsuddannelser, offentliggøres 3. oktober.

typiske udskolingslærere

i Danmark:

60 procent er kvinder
gennemsnitsnalderen er 45 år
97 procent har afsluttet en længerevarende videregåendeuddannelse
94 procent har en læreruddannelse
gennemsnitligt 16 års lærererfaring
90 procent er fuldtidsansat, 96 procent fastansat
underviser en klasse med 21 elevert

i Talis-landene:

68 procent er kvinder
gennemsnitsnalderen er 43 år
91 procent har afsluttet en længerevarende videregåendeuddannelse
90 procent har en læreruddannelse
82 procent er fuldtidsansat, 83 procent fastansat
underviser en klasse med 24 elever

Typiske udskolingsskoleledere

I Danmark:

68 procent er mænd
Gennemsnitsalderen er 53 år
99 procent har en længerevarende videregående uddannelse
88 procent er læreruddannede, 55 procent har nogetskolelederuddannelse, 87 procent har fået lederuddannelse
Har 13 års ledererfaring og 18 års lærererfaring
67 procent er fuldtidsledere uden undervisningsforpligtelser,33 procent er fuldtidsansat med undervisningsforpligtelser
Leder en skole med 401 elever og 33 lærere

I Talis-landene

51 procent er mænd
Gennemsnitsalderen er 52 år
96 procent har en længerevarende videregående uddannelse
90 procent er læreruddannede, 85 procent har nogetskolelederuddannelse, 78 procent har fået lederuddannelse
Har 9 års ledererfaring og 21 års lærererfaring
62 procent er fuldtidsledere uden undervisningsforpligtelser,35 procent er fuldtidsansat med undervisningsforpligtelser
Leder en skole med 546 elever og 45 lærere

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Har ikke været på kursus i år

Talis 2013 - en OECD-spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og skoleledere i udskolingen i 30 lande - er netop offentliggjort i Tokyo. 73 procent af de danske lærere i undersøgelsen fortæller, at de har været på kursus sidste år - nogenlunde som gennemsnittet. Men de danske lærere har kun fire efteruddannelsesdage i løbet af et år, mens det internationale gennemsnit i OECD er otte dages kursus per lærer på et år. Danske lærere har altså kun været på kursus i halvt så lang tid som de øvrige.

Har taget matematikvejlederuddannelse

Det samme billede tegner sig, når det kommer til lærernes deltagelse i konferencer. Kun 36 procent af de danske lærere mod 44 procent i Talis generelt, har været på en form for uddannelseskonference eller -seminar i det forløbne år, og også her har de kun brugt halvt så meget tid. Talis-lærerne har i snit været på konference i fire dage - de danske kun i to dage.

Læs også

DLF om dansk efterslæb: Kurser er ikke svaret

Mangler efteruddannelse i specialundervisning

Det, de danske lærere i højeste grad savner efteruddannelse i, er undervisningen af elever med særlige behov. Det har 28 procent af de danske lærere givet udtryk for, at de har et stort behov for. Men trods inklusionsloven får danske lærere faktisk mindre efteruddannelse i specialundervisning end det internationale gennemsnit. En fjerdedel af de danske udskolingslærere har været på kursus mod en tredjedel af Talis-lærerne generelt.

Plan betyder mere efteruddannelse

Talis-rapporten har også et bud på, hvad der skal til, for at flere danske lærere får den efteruddannelse, de har brug for. Der er nemlig stadig kun godt 70 procent af de danske skoleledere, der har brugt tid det seneste år på at udarbejde en medarbejderudviklingsplan for skolen. Og det viser sig, at på de skoler, hvor skolelederen har lavet sådan en plan, er der 50 procent større sandsynlighed for, at en given lærer har fået efteruddannelse.

Overenskomstfuser: Ingen efteruddannelsesplaner til lærerne

Skolelederne på overbygningsskolerne er blevet udspurgt om, hvordan de anvender deres ledelsestid. I mange lande svarer næsten alle skoleledere, at de ofte meget ofte arbejder med at minde lærerne om deres ansvar for, at eleverne opnår de læringsresultater, de skal. Men i Danmark, Finland og Norge siger over halvdelen, at det er noget, de sjældent bruger tid på.

Længere arbejdsuge

Lærerne er også blevet spurgt til, hvordan de bruger deres arbejdstid. De danske lærere har med 40 timer om ugen en længere arbejdsuge end gennemsnittet på cirka 38 timer. De bruger 19 af dem på undervisning, hvilket er helt normalt i forhold til de andre lande, otte timer på forberedelse, tre på at rette opgaver og give karakterer, to på administration, tre på teamsamarbejde, to på at rådgive elever, to på forældre, mens resten går til andre opgaver.

Ifølge undersøgelsen er de danske undervisningstimer effektive - 84 procent af undervisningstiden består af regulær undervisning og læring mod et Talis-gennemsnit på 79 procent . 10 procent af tiden må de danske lærere bruge på at skabe ro, hvilket er mindre end gennemsnittet på 13 procent.