Inklusionsdebatten er kørt af sporet, mener Agi Csonka, formand for Rådet for Børns Læring, der netop har udgivet en rapport med bud på, hvordan der bliver plads til alle i skolen
Foto: SFI
Rådet for Børns Læring: Både toppen og bunden skal inkluderes
Godt organiserede to-lærerordninger, elev-til-elev-læring og et godt samarbejde mellem almen-lærere og specialister er vejen frem, hvis alle børn skal have mere ud af undervisningen i folkeskolen, konkluderer Rådet for Børns Læring i ny rapport.
SÅDAN DEFINERER RAPPORTEN INKLUSION
"I den offentlige debat er der en tendens til at reducereinklusion til et spørgsmål om fysisk integration af nogle børn (medspecielle behov) i et fællesskab (den almene undervisning).
Men den fysiske integration er kun én dimension af inklusion,som udelukkende siger noget om, hvem der er til stede ifællesskabet. For at der reelt er tale om et inkluderendefællesskab, må andre dimensioner tages med i betragtning.
Social inklusion finder sted, når eleven deltager i fællesskabetbåde fagligt, socialt og kulturelt. Man kan tale om socialinklusion eller accept, når eleven er en del af fællesskabet og harbåde samarbejdsmæssige og venskabelige relationer til andre eleverog rent faktisk oplever og føler sig som en del affællesskabet.
Endelig rummer inklusion i en skolemæssig sammenhæng en fagligdimension, hvor der er fokus på, om eleven oplever en fagligprogression og læring"
- Rapporten 'Inkluderende læringsfællesskaber for alle børn'
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det tidligere Skoleråd hedder nu Rådet for Børns Læring, og de har i 2014 fokus på inklusion. Det har nu kastet en rapport af sig, hvori rådet giver deres bud på, hvad der skal til, for at inklusionsindsatsen i folkeskolen kan lykkes bedst muligt.
"Debatten er kørt af sporet og tager afsæt i ulykkelige enkeltsager. Inklusion kan ikke reduceres til et spørgsmål om nogle 'særlige børn', der skal rummes i en skoleklasse. Inklusion handler om, at alle børn skal føle sig som en del af et fællesskab, uanset social baggrund, hudfarve eller funktionsevne. Og det kræver en stærk faglighed og et godt professionelt samarbejde", siger Agi Csonka, der er formand for rådet.
Barren er sænket
En del af regeringens målsætning for inklusionsindsatsen er at mindske den sociale arv. I rapporten hæfter rådet sig ved, at forskellen mellem elever fra bogligt stærke og svage hjem er blevet mindre siden Pisa 2003. Men:
"Dette skyldes dog ikke, at det er lykkedes at løfte niveauet for elever med lavere socioøkonomisk baggrund. Det skyldes, at elever med højere socioøkonomisk baggrund klarer sig dårligere end i 2003. Sammenlignes resultaterne med eleverne i de øvrige nordiske lande, så er Danmark det land, hvor elevens socioøkonomiske baggrund har størst betydning for elevens faglige niveau".
Derfor skal der både satset på inklusion af de stærke og de svage - ja, faktisk alle - elever, påpeger rapporten.
"At forskellen mellem elever fra socioøkonomisk svage hjem og elever fra socioøkonomisk stærke hjem er blevet mindsket ved, at de dygtigste elever klarer sig dårligere end tidligere, indikerer, at inklusionen af de særligt begavede elever har svigtet, samtidig med at de udsatte elever ikke er blevet løftet. I en talentrapport fra 2011 fremgår det, at de talentfulde elever mister motivationen og bliver skoletrætte, når de ikke får passende udfordringer". skriver rådet.
Tre hovedtemaer og løsninger
Derfor identificerer rapporten tre temaer, som Rådet for Børns Læring gerne ser mere fokus på.
"Vi har ikke alle svarene, men med afsæt i forskningen kan vi pege på tre vigtige temaer, som aktørerne omkring skolen skal forholde sig til, hvis inklusionen skal lykkes", siger Agi Csonka.
De tre temaer er 'fælles fundament for det professionelle arbejde med inklusion', 'god undervisning i inkluderende læringsfællesskaber' og 'organisering af inkluderende læringsfællesskaber'.
"Det er svært at overvurdere behovet for kompetencer på dette område. Ingen lærer må føle sig ladt i stikken og stå alene med ansvaret for at få inklusion til at lykkes. Men nok så mange ressourcer gør det ikke alene. Bruges ressourcerne ikke dygtigt, så gavner det ingen", siger Agi Csonka.
Rådet for Børns Læring anbefaler på den baggrund tre konkrete indsatser, som ifølge forskningen har en gavnlig effekt på inklusionen: Godt organiserede to-lærerordninger, elev-til-elev-læring og et godt samarbejde mellem almen-lærere og specialister.
Læs hele rapporten via link til højre.
Formandskabet for Rådet for Børns Læring består af direktør Agi Csonka, rektor Stefan Hermann, dagtilbudsleder Fie Lademann, forsknings- og udviklingschef Andreas Rasch-Christensen, skoleleder Gitte Reimann, professor Charlotte Ringmose og børne- og kulturdirektør Anders-Peter Østergaard.
