”Det har aldrig været meningen, at Fælles Mål bliver tilrettet efter nationale test. Det er reduktionistisk i forhold til læring, hvis det er rigtigt”, siger Merete Riisager.
Riisager kræver ministersvar om ændrede Fælles Mål
Liberal Alliances Merete Riisager vil have undervisningsministeren til at svare på, hvad formålet er med, at Fælles Mål har ændret sig i 11. time. ”Det er dybt problematisk, hvis Fælles Mål tilrettes efter de nationale test”, siger Merete Riisager.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Folkeskolen.dk kunne i går berette, at Fælles Mål for faget Dansk er blevet ændret, efter at arbejdsgruppen havde indgivet deres forslag til Fælles Mål til ministeret.
Undervisningsministeriet har ændret arbejdsgruppens anbefalinger, så de Fælles Mål nu er tilpasset efter de nationale test, lyder kritikken fra en af deltagerne i gruppen, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik i Aarhus Jeppe Bundsgaard.
Embedsmænd har ændret i Fælles Mål efter aflevering
"Det har aldrig været meningen, at Fælles Mål bliver tilrettet efter nationale test. Det er reduktionistisk i forhold til læring, hvis det er rigtigt", siger Merete Riisager.
Hun vil nu have Christine Antorini til at svare på, om formålet med de Fælles Mål har ændret sig og stiller derfor i dag et skriftligt spørgsmål til ministeren om, hvad hendes kommentar er til den kritik, som kommer fra skrivegruppen bag Fælles Mål for dansk.
"Det er fint nok at sammenligne den her afgrænsede del af fagligheden, men man skal ikke bilde sig ind, at det er hele fagligheden", siger hun.
Merete Riisager er parat til at kalde ministeren i samråd, hvis det skriftlige svar ikke er tilfredsstillende.
Lærere stejler over fagsynet i de nye Fælles Mål