"Vi leverede resultatet af vores arbejde d. 9. april efter en konstruktiv proces, hvor alle havde samarbejdet om at nå faglige kompromiser. Desværre er centrale dele af målene - helt konkret tre 'søjler' af færdigheds- og vidensmål inden for læseområdet - siden blevet ændret af embedsmænd fra Undervisningsministeriet", fortæller Jeppe Bundsgaard, der som lektor ved Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet har siddet med i den arbejdsgruppe, der har udarbejdet forslag til de nye Forenklede Fælles Mål for dansk. Sammen med to andre medlemmer af ekspertgruppen, hhv. lektor Lene Storgaard Brok fra Nationalt Videnscenter for Læsning samt lærer og læsevejleder Henriette Langkjær fra Billundskolen, tager han nu et drastisk skridt og offentliggør en skarp kritik af ministeriets arbejdsgang i den afsluttende fase af arbejdet med de nye mål for elevernes læring.

"Vi har gjort alt, hvad vi kunne på de indre linjer for at gøre opmærksom på det, vi synes er så problematisk, at vi ikke kan stå inde for det. Men det har simpelthen ikke været muligt for os at komme i dialog med ministeriet, der ikke vil svare på vores kritik", siger Bundsgaard til folkeskolen.dk

Riisager kræver ministersvar om ændrede Fælles Mål

 Hvad handler det om?

De nye mål svarer til de mål, der er for de nationale test, hvilket ikke var tilfældet, da skrivegruppen afleverede deres færdige udkast. Jeppe Bundsgaard mener dog ikke, at ministeriet har ændret i målene blot for at få dem til at passe til testene. Det handler også om synet på læsning:

"Det er klart, at de nu passer rigtig godt til de nationale test. De stemmer faktisk fuldstændig overens. Og det er jo mildest talt ærgerligt, hvis læringsmålene skal bestemmes af, hvad man teknisk er i stand til at måle", siger han og fortsætter: "Det går bare imod, hvad vi har fået at vide fra starten, nemlig at testmetoderne skulle tilpasses målene og ikke omvendt".  

Han mener imidlertid ikke, at man kan se på det så simpelt som, at det for eksempel er dyrt og besværligt at ændre i de nationale test og derfor mere behændigt at gå imod ekspertgruppen og ændre i Fælles Mål.

"Jeg tror også, at det har været afgørende, at de skulle passe til de nationale test. Men den primære grund, tror jeg, er forestillingen om, at læsning er en forholdsvis simpel proces, der kan måles. Den holdning står ministeriet bare meget alene med", forklarer Jeppe Bundsgaard, der sammen med Lene Storgaard Brok og Henriette Langkjær nu har indgivet høringssvar til ministeriet, hvori de rejser en kritik af det traditionelle læsesyn, der gennem embedsmændenes arbejde ifølge dem bliver et tilbageskridt for arbejdet med læsning i skolen. (Læs høringssvaret til højre for denne artikel)

"Kort fortalt går vores argumenter ud på, at ministeriets nye forslag er uambitiøst og i alt for vidt omfang fokuserer på tekniske delelementer i den komplekse kompetence, det er at kunne læse", refererer Bundsgaard. 

Lærere stejler over fagsynet i de nye Fælles Mål

Ministeriet: Gruppen skulle lave anbefalinger

I Undervisningsministeriet forklarer kontorchef Jacob Hess, at det fra starten har været meldt ud til arbejdsgrupperne, at det, som grupperne afleverede, var anbefalinger til mål i de enkelte fag. Herefter ville målene blive efterbehandlet i ministeriet med henblik på at blive sendt i offentlig høring.

"Ministeriet har i langt den overvejende del af målene i dansk fulgt arbejdsgruppens anbefaling, men har på baggrund af kritik fra ledende læseforskere ændret 3 ud af 23 søjler for at sikre, at målene udtrykker en afbalanceret læsepolitik. Ændringerne skal styrke fokus på elevernes afkodning i læsning", siger Jacob Hess.

Læseforsker: Fælles Mål i læsning var ude af balance

Da arbejdsgruppen afleverede deres forslag til Fælles Mål d. 9. april var der med Jacob Hess' formulering "enighed på langt de fleste punkter". Han forklarer dog, at arbejdsgruppen var delt på spørgsmålet om afkodning og ministeriet orienterede i den forbindelse arbejdsgruppen om, at ministeriet ville se på, om der var behov for ændringer på læseområdet på baggrund af kritikken fra læseforskerne.

Arbejdsgruppen har fået forelagt det reviderede udkast, inden det gik i offentlig høring. Bortset fra Bundsgaard, Langkjær og Storgaard Brok er resten af gruppen, herunder formanden enig i den linje, der er lagt i høringsudgaven, fortæller Jacob Hess.

Medforaftter på Fælles Mål: Intet underligt i ministeriets proces

Udtryk for snæver forståelse af læsning

Ser man på internationale undersøgelser som Pirls og Pisa, så har man her, ifølge Bundsgaard og co., et langt mere udfoldet læsesyn, og det er ikke uden grund, at danske elever klarer sig bedst i de mest basale dele af Pisa som at finde og uddrage informationer, mens de klarer sig forholdsvis dårligere i de mere komplekse delmål, altså når det handler om at sammenkæde og fortolke informationer samt at reflektere over og vurdere informationer.

"De nye mål har alene fokus på skrift og ikke på de komplekse sammenhænge med billeder, ikoner, menupunkter, grafiske modeller osv.", mener Jeppe Bundsgaard, Lene Storgaard Brok og Henriette Langkjær.

"Målene er udtryk for en snæver forståelse af, hvad det vil sige at læse, en forståelse som har været fremherskende i Danmark i en årrække, men som internationalt, og efterhånden også i Danmark, bliver mødt af mere nuancerede forståelser af kompleksiteten i læseudfordringen", lyder det fra de tre, som blandt andet fremhæver den type mål, man arbejder med i Ontario i Canada.