Rygraden i folkeskolereformen er de nye Fælles Mål, som lige nu bliver skrevet i arbejdsgrupper under Undervisningsministeriet.

Efter folkeskolen.dk i sidste måned skrev om processen for arbejdsgrupperne, stillede Enhedslistens folkeskoleordfører Lars Dohn et paragraf 20-spørgsmål til undervisningsminister Christine Antorini(S), hvori han bad hende redegøre for processen (se spørgsmål og svar via linket til højre for artiklen).

I sit svar slår ministeren fast, at arbejdsgrupperne har mulighed for at bruge deres faglige bagland til sparring om faglige spørgsmål. De tre arbejdsgruppeformænd, som folkeskolen.dk  spurgte om det samme, gav modsat forklaring, men de tre har altså tilsyneladende misforstået meldingerne fra ministeriet.

Nye Fælles Mål skrives bag lukkede døre

Derudover fortæller Christine Antorini i svaret, at arbejdsgrupperne er bredt sammensat, og at der forestår en afprøvning af målene på udvalgte skoler i februar.

"I forbindelse med afprøvningen vil Undervisningsministeriet have en åben dialog med lærere, skoleledere, forældre og elever og andre aktører om de foreløbige mål i dansk og matematik", skriver ministeren og fortsætter:

"Derudover vil Undervisningsministeriet drøfte målformuleringerne i dansk og matematik og de øvrige fag med de faglige foreninger, inden arbejdsgrupperne afleverer deres endelige anbefalinger".

Opposition kritiserer lukket proces om Fælles Mål

Knap to måneders høring De nye Fælles Mål bliver en helt ny måde at tænke mål - en helt ny måde for lærerne at planlægge næste års undervisning. Men netop lærerne og resten af offentligheden får først indblik i de konkrete mål til maj, det fremgår også af ministerens svar.

"De endelige udkast til mål i alle fag forventes sendt i offentlig høring i maj 2014, hvor der bliver mulighed for en bred faglig debat om målene", skriver Christine Antorini.

Der er altså et vindue for debat, der er åbent fra målene bliver sendt i høring til maj - til folketinget går på sommerferie midt i juni.

Asger Baunsbak-Jensen er tidligere landsformand for Radikale Venstre, og forhenværende direktør i Undervisningsministeriet. Sidste år udkom han med pamfletten: "Sidste udkald - kampskrift for folkeskolen". Han har blandt andet i Dagbladet Information været ude med kritik af det tempo, der bliver gennemført reformer i og kalder processen, som er ved at føre til en ny skolereform, for "forrykt".

"Der er ikke tid til at inddrage befolkningen i overvejelserne. Det var allerede galt, da loven blev vedtaget i juni sidste år. Der blev fremsat et forslag i december 2012, der kun i begrænset omfang var udtænkt af folk med skoleerfaring. Så gik der seks måneder uden offentlig debat af betydning og herefter var der en aftale i forligskredsen. Den lov, der blev vedtaget i juni 2013, og som træder i kraft i august 2014, den er overhovedet ikke modnet i en offentlig debat", siger Asger Baunsbak-Jensen, der er bekymret for den måde folkestyret bliver brugt.

"Demokratiet bliver mere og mere et sted, hvor man stemmer hvert fjerde år, men hvor befolkningen er fraværende", siger han.

Nye Fælles Mål: Forenkling bliver til firedobling

Fire-fem års debat

Asger Baunsbak-Jensen mener, at tidligere store reformer er bygget på et fundament af brede offentlige debatter. Et synspunkt, der i øvrigt også blev indtaget af Christine Antorini ved en valgdebat i september 2011. Hun sagde om den Blå Betænkning fra 1960, at den satte en række kernebegreber på dagsordenen:

"Og den gjorde det på baggrund af en lang debat. Man diskuterede i fire-fem år, før man sagde: Godt her er det dokument, vi skal lave skole på", fortalte Christine Antorini, der dengang så den grundige debat som årsagen til Den Blå Betænknings succes.

Fra valgdebebat 2011: Antorini melder ud: 'Ny nordisk skole'

Ikke stærke nok

Asger Baunsbak-Jensen ser det som et symptom på magtforholdet mellem politikere og departementet.

"Demokratiet og de folkevalgte er ikke stærke nok til at klare embedsværket, som er universitetsuddannede, men som ikke har forbindelse ud i befolkningen. Styrelserne i Undervisningsministeriet er stort set uden skolefolk, der har stået i et klasseværelse", siger Asger Baunsbak-Jensen, der frygter den reaktion, der vil komme fra befolkningen, når reformen træder i kraft til august.

"Demokratiet lider under, at det er den anonyme magt, der regerer. Når Christine Antorini beder arbejdsgrupperne arbejde i tavshed, så er det fuldstændig uden forbindelse med det demokratiske krav om involvering af befolkningen", siger han.

Eksdirektør i Undervisnings-ministeriet: Politikerne har givet op