Merete Riisager fra Liberal Alliance mener, at processen omkring skrivningen af Fælles Mål burde være langt mere åben.
Opposition kritiserer lukket proces om Fælles Mål
”De mål, der bliver sat for Folkeskolen, får enorm betydning. Derfor er det slet ikke i orden, at man kører så lukket en proces”, siger Liberal Alliances Merete Riisager. Lars Dohn fra Enhedslisten vil via et paragraf 20 spørgsmål have ministeren til at uddybe processen.
fakta: Her er spørgsmålet fra larsdohn
Det fremgår af folkeskolen dk, at dearbejdsgrupper, der netop nu er i gang med at udforme forslag tilnye formuleringer af fælles mål, har fået instruktion om at sno siguden om aktindsigt ved at anvende en bestemt formulering imails.
Finder ministeren, at denne arbejdsform harmonerer med denoverordnede holdning til åbenhed og dialog, som regeringen udmeldtei sit regeringsgrundlag.
Her var arbejdsformen flg. "S R SF-regeringen har ikke de enesteløsninger på alle Danmarks udfordringer. Og den vil lytte før denhandler"
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Er det ok, at man ruller gardinet ned, så arbejdsgrupperne, der står for at skrive skolens nye Fælles Mål, får ro til at skrive uden offentlighedens indblanding? Som Folkeskolen.dk har beskrevet, så har ministeriet været optagede af at sørge for, at arbejdsgruppernes arbejde ikke kan gøres til genstand for aktindsigt. Ligesom formændene fra en række arbejdsgrupper, har fortalt, at de er blevet instrueret i, at de ikke måtte diskutere konkrete ting fra arbejdet udenfor grupperne. Arne Eggert, der er afdelingsleder i ministeriet har siden forklaret, at "Det er dog helt fint, at medlemmerne vender specifikke spørgsmål, som har været til diskussion i grupperne, med en kollega".
Nye Fælles Mål skrives bag lukkede døre
Oplysningen om den lukkede proces, møder kritik fra Enhedslisten og Liberal Alliance, som begge står udenfor forligskredsen, der bakker op om den nye folkeskolereform.
"Jeg synes overhovedet ikke, at det er i orden. De mål, der bliver sat for folkeskolen, får enorm betydning for hele den måde, som folkeskolen fungerer på. Derfor er det slet ikke i orden, at man kører så lukket en proces", siger Liberal Alliances Merete Riisager. Hun ser processen i forlængelse af forårets lockout og lovindgreb.
"Det er ødelæggende for samarbejdskulturen med lærerne, som jo er dem, der skal udføre arbejdet i praksis. Det har regeringen slet ikke øje for. Og hvis man har bare minimal indsigt i organisationskultur, så ved man, at hvis man bekriger dem, der skal udføre det, så får man et dårligt resultat, uanset hvilke hensigter man har", siger Merete Riisager.
Nu går arbejdet med de nye Fælles Mål i gang
Underlig tillid Enhedslistens Lars Dohn ser også skrivningen i lyset af løfter om tillid og samarbejde.
"Med hele folkeskolereformen og lovovergrebet, så har regeringen især på det her område behov for at skabe tillid. Det her er jo med til at give ordet 'tillidsreform' en underlig klang på folkeskoleområdet. Jeg forstår ikke, at man ikke vil bruge den viden og interesse, der er for området i arbejdet med nye Fælles Mål", siger Lars Dohn. Han ser det i lyset af, at folk med folkeskolebaggrund har måtte vige pladsen i ministeriet, til fordel for folk med samfundsfaglig baggrund, folk der typisk er organiseret i fagforbundet DJØF. Han vil bede ministeren forklare processen i et såkaldt paragraf 20-spørgsmål.
Nye Fælles Mål: Forenkling bliver til firedobling
Lærerne er repræsenteret Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Alex Ahrendtsen er ikke enig i kritikken. I sidste uge fik han og resten af forligskredsen forelagt de nye Fælles Mål for dansk og matematik, de to fag er "frontløbere" og altså længere fremme i processen end de øvrige fag. Han er uenig i kritikken af den lukkede proces.
"Lærerne er jo repræsenteret i arbejdsgrupperne, så man kan jo bare spørge repræsentanterne. I forhold til aktindsigt er det helt normalt, at man vil have arbejdsro til arbejdsgrupperne. Det her ønske om ekstrem gennemsigtighed er at føre det for vidt. Arbejdsgrupperne skal melde tilbage til os i forligskredsen, og vi er jo folkevalgte politikere", siger Alex Ahrendtsen, der understreger, at en behandling af aktindsigt er tidskrævende.
"Arbejdsgrupperne har travlt. De skal ikke bruge tid på en aktindsigt midt i det hele", siger han.
»Nye Fælles Mål vil styrke dannelsen«
Ville tage imod med kyshånd I forhold til selve indholdet i de nye mål, er Alex Ahrendtsen begejstret.
"Jeg er dybt imponeret over det, vi fik at se. De 1700 sider, som Fælles Mål består af i dag, bliver kogt ned til et online redskab, med maksimalt tre niveauer på alle alderstrin. Det bliver let at gå til både på fag og alderstrin. Jeg havde ikke forventet, at de ville forenkle og forbedre så meget", siger Alex Ahrendtsen.
"Det, vi har fået forelagt, er ganske enkelt fremragende. Det er et virkeligt godt redskab, som vil være til gavn for elever og lærere. Det er operationelt, og jeg ville tage imod det med kyshånd, hvis jeg var lærer", siger han.
Fælles Mål for de forskellige fag skal afleveres i starten af februar og herefter afprøves på skoler, hvorefter de skal i høring til april.
Skoleledere og KL vil gøre Fælles Mål til et styringsredskab
Opdateret 08.20 med spørgsmålet fra Lars Dohn.
