Restauranten Noma blev i 2011 kåret som verdens bedste. Grundstenen til Nomas succes blev lagt i 2004, hvor en gruppe kokke skabte det "nye nordiske køkken". Danske råvarer og traditioner blev støvet af og opdateret, og et køkken i verdensklasse opfundet.

Den samme øvelse vil Christine Antorini (S) og Nanna Westerby (SF) lave for den danske skole. De to vil iscenesætte en storstilet reform, der skal have ligeså stor indflydelse på skolen, som "Den blå betænkning" - grundbogen for den moderne skole.

"Det gode ved det nye nordiske køkken var, at de inviterede til samarbejde med landbrug, producenter og kokke. Vi har nogle særlige nordiske traditioner, som vi selvfølgelig ikke bare skal hvile på og sige, at nu er det hele fantastisk", fortalte Christine Antorini til folkeskolen.dk efter valgdebatten på Danmarks Lærerforenings kongres. Selvom udgangspunktet skal være danske traditioner, skal der også være plads til inspiration udefra.

"Vi vil samle stor inspiration fra det, der sker internationalt, men sætte det ind i den danske skoletradition. Og hvis de gør noget spændende i Singapore, så vil vi da lade os inspirere af det", fortæller Christine Antorini.

Tre principper

Foreløbig bygger "Ny nordisk skole" på tre principper, som også kan læses i efterordet til Lars Olsens "Uddannelse for de mange", som Westerby og Antorini har skrevet.

- Teori og virkelighed skal kobles sammen.

- Fælleskabet skal i front.

- Partnerskab om uddannelsesrevolutionen.

Dermed er de to uddannelsespolitikere på linje med lærerforeningsformand Anders Bondo Christensen, der netop har inviteret til partnerskab om skolen.

"Blå betænkning 2"

Selve indholdet af "Ny Nordisk Skole" er endnu ikke defineret. Opdateringen skal ske på baggrund af en "Blå betænkning 2", som de vil lægge til grund for reformen.

Den Blå Betænkning er ikke et tilfældigt valgt forbillede.

"Betænkningen var et banebrydende værk, der tog det næste trin for folkeskolen. Enhedsskole, fællesskab, hvordan man arbejder med undervisningsdifferentiering. Alle de ting satte Den blå betænkning på programmet. Og den gjorde det på baggrund af en lang debat, man diskuterede i fire-fem år, før man sagde: Godt her er det dokument, vi skal lave skole på", fortæller Christine Antorini, der netop ser den grundige debat som årsagen til Den Blå Betænknings succes i slutningen af 1950'erne/begyndelsen af 60'erne.

"Folkeskolen skal reformeres. Ikke bare for den næste valgperiode, men for de næste 30 år", siger Christine Antorini, der håber, at "Ny Nordisk Skole" kan ændre debatten om skolen.

Nobelpris i pædagogik

Det hele skal ændre den måde, vi taler om skolen.

"Jeg ærgrer mig over, at hver gang jeg bliver inviteret til skoledebatter, så kommer tre fjerdedele af tiden til at gå med diskussion af test, pisa, karakterer, og så videre. Hvis vi kan komme ud af det, så kan vi sætte et andet positivt fokus for debatten", siger Christine Antorini, der vil have nobelpriskomiteen til at indstifte en ny nobelpris

"Vi håber, at vi kan inspirere den svenske nobelpriskommite til at indføre en ny nobelpris. Nemlig nobelprisen i pædagogik. Det er en ny type kompetencer, som videnssamfundet har brug for, og det kan man anerkender ved at indstifte en nobelpris i pædagogik", siger Christine Antorini.

Tror du på en reform af skolen under overskriften: "Ny Nordisk Skole"?