Skolehistorie er både en fælles referenceramme og individets historie, mener Anne Katrine Gjerløff, der har lavet en test om skolens 200 år gamle historie.

Afprøv din paratviden om 200 års skolehistorie

Danmark er sprunget ind i året, hvor vores skolelov fylder 200 år. Test din viden om skolehistorie med en online jubilæums-quiz.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvad er mulkt? Og er Ferlen en tør kiks? Du kan udfordre din skoleviden i en online quiz i anledningen af undervisningspligten og skolelovenes jubilæum. Det er nemlig vigtigt at kende skolens fortid, selvom den er uddød fra folkeskolens hverdag anno 2014, mener Anne Katrine Gjerløff, der er sekretariatsleder for fejringen af skolejubilæet. 

Da der gik 50 elever i klassen

"Viden om skolens historie er vigtigt, fordi det giver en ide om, hvorfor nutidens skole er som den er. Skolen er en af de få fælles ting, vi har sammen i Danmark, så det er både en fælles referenceramme, men det er også en del af individets historie."

Skolelovene sikrede, at børn i Danmark har retten til at modtage undervisning og pligten til at blive undervist. Lovene blev udformet efter 20 års indledende arbejde af en skolekommission, og med kong Frederik d. 6.'s underskrift i juli 1814 trådte syv års undervisningspligt i kraft. 

"Som lærer er det vigtigt at vide, hvilken institution man har sit arbejdsliv i. I en tid, hvor lærerrollen er til debat, så er det vigtigt at finde forståelse og argumenter for, hvordan man i skolehistorien har reageret på omvæltninger", siger Anne Katrine Gjerløff, der har udarbejdet quizzen om skolehistorie. 

Skolen til debat Det er 200 års undervisningspligt, som Danmark i år kan fejre, mens folkeskolen som begreb derimod først opstod senere. Skolen var indrettet efter landets forskellige klasser, men gennemgående var tanken om, at folket skulle oplyses. 

Matroser og knapmagere var skolens lærere

"Det var ikke ukendt på denne tid, at børn skulle gå i skole. Men selve ideen om, at staten skulle bestemme over børnenes tid, kom til debat med skoleloven fra 1814. Mange steder var man afhængig af børnenes hjælp på eksempelvis landbrug, men med lokale regler forsøgte man at imødekomme børnenes pligter hjemme", fortæller Anne Katrine Gjerløff.

Du kan teste din skoleviden ved at trykke på linket i boksen "Ekstra" til højre. Sekretariatet for fejringen af skolens jubilæum er finansieret af Danmarks Pædagogiske Bibliotek, Undervisningsministeriet og Institut for Undervisning og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Sekretariatet formidler jubilæumsårets aktiviteter, som du kan følge på hjemmesiden www.skole200.dk.