Ny skole i min baghave – del 12 inkl. lidt om kommunale verus private skoler Den kommende nye skole – Skolen I Nordøstamager – er stadig overdækket af et kæmpe telt. Jeg har længe kunnet se det fra mit køkkenvindue, men hvad foregår der indenfor? Jeg har været forbi med mit kamera. Jan Thrane
”Huse der former os: Skolen” Tv-udsendelse om skolebyggeri, skoleindretning og skolepolitik i Danmark Jan Thrane
Skolen – det elskværdigste i nærheden Ny skole i min baghave del 11 – alle fortjener at have en lokal folkeskole Jan Thrane
Ny skole i min baghave del 10. Byen vokser – det samme gør behovet for den nye skole. Kig med her i et større perspektiv. Jan Thrane
Skolegårdes tilgængelighed uden for skoletid. Som tilflytter byder hovedstaden på mange overraskelser – ikke mindst arkitektonisk også på skoleområdet. Jan Thrane
Skoleudvikling går gennem læringsfællesskabet - og der er ingen smutveje Mange skoleudviklingsprojekter er udformet som koncepter og ofte drevet af eksterne konsulenter, der er hyret ind til på kort tid at skulle forandre og udvikle skolen som organisation. Vi ønsker at gøre op med den forestilling om lærernes professionsudøvelse og i stedet sætte fokus på en praksisnær tilgang til skoleudvikling, hvor lærere også betragtes som professionsudviklere. Ole Christensen
Læserne elsker Dansk Skolehistorie Læserafstemningen om årets historiske bog endte med en sejr til fem-bindsværket Dansk Skolehistorie. Jurymedlem Michel Steen Hansen er overrasket, men mener det blandt andet skyldes værkets nutidige relevans: "Jeg har siddet og klukket lidt, fordi bogen sætter fokus på debatter senest i 70’erne, som beskriver nøjagtig de samme argumenter, som vi ser i den nutidige debat om folkeskolereformen".
Er skolen blevet alles? Skolens udvikling fra 1970 til i dag har været præget af paradokser. For eksempel er der bred enighed om, at skolen er for alle, samtidig med at polariseringer vokser, og forældrene i stadig højere grad sender deres børn til de frie grundskoler.
Skabelsesberetninger Gennem skolens 200-årige historie har den skabt elever. Men i hvis billede? En ny afhandling indkredser seks fremtrædelsesformer, der som en transformerfigur udvikler sig for øjnene af læseren – som historisk indsigt og afsæt for bidrag til tidens debat.
Tragedie eller komedie: Teater om lærernes nye virkelighed Teateret Mungo Park Kolding vil være det første til kunstnerisk at evaluere folkeskolereformen. Folkeskolen var med, da seks lærere gav input til manuskriptet.
Forsker: Kan vi leve med flere privatskoler? Forældre søger i stigende grad mod privatskolerne, og landets folkeskoler bliver stadigt mere forskellige – både i udtryk og kvalitet. Det konkluderer skolehistoriker Ning de Coninck-Smith, som sammen med to kolleger netop har færdiggjort værket Dansk Skolehistorie i fem bind. Her har de fortalt historien om den danske folkeskole fra middelalderen til i dag.
Skole 200 - en musical Folkeskolen havde et stort jubilæum at fejre i år, det store 200 år. Det blev fejret ekstra godt på UCN Læreruddannelsen Aalborg med en festelig og farverig musical skabt af de studerende!
Lærerliv er værd at mindes Ute Johanna Schmidt blev uddannet lærer som 42-årig og nåede 26 år som lærer i folkeskolen. Hun beskriver det selv som sit livs bedste valg. Nu har hun vundet en pris for sin fortælling om livet som lærer.
200 klasser indsendte forslag til skolesang Søren Rasted har lavet melodien, og 200 skoleklasser har kommet med bud på teksten. Et dommerpanel har nu flettet de bedste bud på tekster sammen. Den nye skolesang skal bruges som fællessang på Spil Dansk Dagen den 30. oktober.
Lyt til Skolen Lyt til skolen er 20 korte hørespil om skolelivet fra dengang oldefar var barn og frem til i dag.
Lærer for livet: »Suset af glæde, når noget lykkes, er altid fantastisk« Det begyndte med en historie om én, der vandt en vulkan, og nu er eleverne ikke til at stoppe. Så i denne uge er det eleverne, der har planlagt undervisningen, kan man næsten sige. Jeg glæder mig lige så meget som eleverne til besøget i morgen, fortæller Janne Søltoft.
200-års-fejring presset af ny skolehverdag Skole 200 har inviteret skolerne til en landsdækkende og fælles markering af 200-års-jubilæet for undervisningspligten i denne uge. Men mange skoler har svært ved at finde tid, fordi skolerne arbejder på at finde fodfæste i en ny skolevirkelighed.
Lærer for livet: »Der var et hav af positive forventninger til os« At holde skole er meget mere end faglighed forstået som noget, man læser i bøger. Skolen er et socialt system, hvor eleverne skal befinde sig godt for at lære – og befinde sig godt ved at lære, siger Peter Ussing.
Lærer for livet: »Jeg tør godt indrømme, at jeg i perioder arbejder for meget« Vi laver en masse spændende projekter, der gør det sjovt, interessant og personligt udviklende at være lærer. Om jeg er lærer for livet, ved jeg ikke. I hvert fald engageret lærer for nu, siger Signe Sloth.
Tillykke med de 200 år – men hvornår rykkede skolen? I år fejres 200-året for undervisningspligten – skolen har forandret sig i spring, men hvornår er der sprunget højest?
Lærer for livet: »Vi må holde lærerprofessionens fane højt« Jeg var ung og uprøvet og blev kastet ud i det, så jeg knoklede som en sindssyg, det var arbejde og arbejde hele tiden. Og det, forskerne fortalte os, gav os ikke nødvendigvis ny energi, fortæller Asger Muurholm.
Lærer for livet: »Jeg bliver helt poetisk, når jeg tænker på vores skolehave« At illustrere magma med franskbrødsdej og rosiner er så fedt! Når børnene arbejder, lytter, tænker, eksperimenterer, og der så går noget op for dem, hvad kan man så forlange mere, siger Marianne Gaalaas-Hansen
Folkeskolen skal fejres fagligt og festligt Folkeskolen fylder 200 år i år, og i uge 41 kulminerer festlighederne. Og selv om det er sjovt at fejre, kan det da sagtens være fagligt relevant samtidigt.
Hvem vil vinde århundredets skolefest til 100.000kr? Duellen er en konkurrence for alle skoler i landet, hvor de kan vinde en koncert med Wafande og en skolefest til 100.000 kr. torsdag d. 9. oktober. De skal blot uploade en kort video hvor de præsenterer deres drømmeskolefest.
Lærer for livet: »Der er jo det ved læringen, at den er usynlig« Jeg kan blive helt høj i de situationer, hvor eleverne glemmer alt om tid og sted og fordyber sig i det, de arbejder med. Så har jeg nået det, jeg gerne ville. Men det sker selvfølgelig ikke hver dag, skolen består ikke kun af stjernestunder, siger Janus Madsen.
Læs den her: Ny bog om lærernes kampe I anledning af folkeskolens 200 års fødselsdag udgiver Danmarks Lærerforening i dag bogen "Lærernes kampe - kampen for skolen". Læs hvordan Lærerforeningen de seneste 50 år har ageret i et spændingsfelt mellem varetagelsen af medlemmernes faglige interesser og ambitionen om at udvikle skolen.
Læreren mellem elever, kolleger og politikere De fleste lærere har det tilfælles, at deres arbejde har mening og retning på grund af eleverne. Men nedenunder har der udspillet sig politiske, pædagogiske og økonomiske kampe i en sådan grad, at man må knibe sig i armen. Derfor er man fuld af knibemærker efter læsning af denne bog.
Lærer for livet: »I teamet kan vi finde frem til de bedste løsninger« Det er det didaktiske, organiseringen og klasseledelsen, der for alvor betyder noget. Ellers kunne man jo bare ansætte folk fra universitetet. De kan deres fag. Vi kan undervise, det er den afgørende forskel, siger Per Haugaard.
Lærer for livet: »Så de kan aflæse verden og lægge nye dimensioner til« Jeg synes jo egentlig, at det er et kald at være lærer, men jeg synes mere og mere, at det bliver et lønarbejderjob, og det er synd. Det giver ikke en bedre skole, som politikerne hævder. Tværtimod, siger Mette Amstrup.
Lærer for livet: »Og så er naturfag jo mit hjerteblod« Der er jo meget, som vi ikke kan se, men som man skal forstå, og læreplansfolk, undervisere på læreruddannelsen og forlagsfolk skal altså vide, at børn skal have en vis alder og en vis kognitiv udvikling for at kunne forstå abstrakte sammenhænge, siger Juliane Ludvigsen.
TV 2 sender ny dokumentar om folkeskolen TV 2 sætter i denne uge fokus på folkeskolen. Både for at skue tilbage, i anledning af at undervisningspligten og –retten fylder 200 år, men også for at se på, hvad den nye skolereform betyder for undervisningen.
Lærer for livet: »Alle skal lære at læse, så jeg bliver ved« På seminariet havde vi 38 timers undervisning om ugen plus opgaver til hver eneste dag. Jeg fatter ikke, hvordan de unge i dag kan nøjes med tre dages undervisning. Det faglige fundament er vigtigt, og det er nødvendigt med en solid almenviden, siger Inger la Cour.
Lærer for livet: »For mig er det en livsstil at være lærer« Jeg lukker aldrig fuldstændigt ned, jeg sidder altid med en lille snært af forberedelse i baghovedet. Hvordan kan jeg gribe dansk an? Hvordan kan jeg nærme mig det barn? Jeg har det godt med at arbejde på den måde, siger Lonni Østergaard.
Lærer for livet: »Det er ikke bare et job at være lærer, det er du hele tiden« Hvis vilkårene ændres, så lærerjobbet kun bliver et lønarbejde, synes jeg, at man skal finde noget andet at lave, for så bliver det hverken godt for eleverne eller for læreren, siger Ditte Tholstrup.
Ikoniske lærere gennem tiden 29. juli 1814 underskrev Kong Frederik den 6. en række skolelove, der gav alle børn i Danmark ret og pligt til undervisning. I de 200 år, der er gået siden da, har mange mennesker gjort en forskel for skolen, elever og lærere. Natalie Zahle grundlagde et undervisningsimperium med pigeskole, gymnasium og seminarium for kvinder. Christen Kold realiserede Grundtvigs pædagogiske tanker og gjorde dem kendte i den brede befolkning, og han grundlagde højskole- og friskolebevægelsen. Læs her om andre store lærerpersonligheder, der har haft betydning for skolen.
»Læreren er hverken repræsentant for staten eller kommunen« En god skole betyder, at barnet får lov til at vokse med opgaven, og at man kan sine ting. At man får myndighed til at være medborger i samfundet. En god skoletid betyder, at man oplever, hvad et fællesskab er. En god skole handler om demokratisk dannelse, siger Marianne Jelved.
Lærer for livet: »Som lærer får man lov til at dele liv med liv« I ægte forkyndelse tilbyder man tilhøreren muligheden for at tage imod – eller at forkaste. Det andet er manipulation eller indoktrinering; det kan jeg ikke gå ind for, siger Josua Christensen.
Rollespil giver lyst til læring Rollespil giver engagerede elever og gør de tørre emner interessante. Sådan lyder budskabet fra Claus Raasted og Jonas Trier-Knudsen i dette gæsteindlæg fra Rollespilsakademiet, der har udviklet et læringsrollespil sammen med Skole i 200 år. Jonas Trier-Knudsen
Lærer for livet: »Verden er jo kæmpestor – og spændende« Seminariet lå tættere på end biblioteksskolen, derfor blev Lotte Bjerreskov lærer. Begyndelsen i skolen var vanskelig, alligevel er hun på 23. år en glad og engageret lærer, som langt fra selv er færdig med at lære nyt. Men det sidder i kroppen at have været hængt offentligt ud.
Lærer for livet: »Så sagde min skoleleder, at jeg burde overveje at stoppe helt« Jeg tror ikke, der har været en dag i mit liv, hvor jeg har tudet så meget. Det er jo meget dobbelt: at sige farvel til noget, man rigtig godt kan lide, og samtidig have en fornemmelse af, at det er rigtigt at stoppe, fortæller Marie Hyldgaard Kjeldsen.
Lærer for livet: »Dengang var der politikere, der bakkede lærerne op« I sommerhalvåret startede seminariets undervisning ti minutter over syv, og i vinterhalvåret klokken otte. Jeg husker det, som om vi gik til eksamen hele tiden, vi skulle i hvert fald op i 32 fag, fortæller Ib Holdt.
Lærer for livet: »Jeg vågnede op og tænkte: Jeg skal da være lærer« Det blev så til verdens bedste arbejde, og medmindre KL gør os til lønslaver, ville jeg vælge samme uddannelse igen. Jeg kunne ikke forestille mig at lave noget andet, siger Lone Heldt.
Old school: Vestjysk Jysk særordning: Skolelovgivningen fra 1814 blev i udstrakt grad administreret og tilpasset lokale forhold og behov. Og så er der ifølge mr. Higgins stor forskel på dialekter dengang og nu, hvor elever taler bysprog.
Skole, fællesskab og sammenhængskraft Skolen har til alle tider skulle andet og mere end blot forsyne eleverne med faglige færdigheder. Skolen skal bygge bro mellem samfundsgrupper og forme fortidens borgere - høj som lav - til hele og harmoniske medmennesker. Det var en af hovedkræfterne bag de nationale skolelove i 1814, C.D.F. Reventlow, ganske bevidst om, og det er fokusset for årets særudstilling på Reventlow-Museet Pederstrup.
Lærer for livet: »Man ved jo aldrig, hvordan det ville være gået« Tids- og lønmæssigt hænger det ikke sammen. Men jeg kan godt lide at komme på arbejde hver dag. Jeg elsker samarbejdet med mine kolleger og mine elever ude i klasserne. Jeg har verdens bedste arbejde, siger Bjarne Døfler-Brun
DLF fylder 140 i skolens jubilæumsår Samtidig med at Danmark fejrer 200-året for skole og undervisningspligt i 2014, har Danmarks Lærerforening også et halvrundt jubilæum – foreningen fyldte 140 år i går den 4. maj. I anledning af begge jubilæer udkommer til september en bog om Lærerforeningens senere historie, »Lærernes kampe – kampen for skolen«.
Skriv dig selv ind i historiebøgerne Hvad har gjort indtryk på dig som lærer? I anledning af 200-året for retten og pligten til at modtage undervisning efterlyser historikere lærernes egne erindringer. Det kan være alt fra oplevelser fra sidste år, til hvordan ’rundkredspædagogikken’ blev oplevet i 1970’erne
Lærer for livet: »Jeg var praktiserende lærer, samtidig med at jeg studerede« Det er et fantastisk privilegium at leve i et land, hvor vi har en rigtig god folkeskole for det helt store flertal og mulighed for, at mindretallene kan lave skole på egne præmisser, siger Arne Pedersen.
4.c tester 200 års pædagogik I morgen aften er der premiere på en tv-dokumentarserie, hvor 4.c fra Trekroner Skole i Roskilde afprøver fire af folkeskolens mest udbredte undervisningsformer. Første afsnit, hvor eleverne får klassisk klasseundervisning, kan ses nu på dr.dk
Gratis workshops til skolerne Skole i 200 år udbyder 60 workshops til skoler i hele landet. Søg inden den 1. maj om kom i betragtning til et madpakkeværksted eller en workshop med Lommefilm.
Lærer for livet: »Vi ved, at forældrene er de vigtigste i børnenes liv« Jeg blev både almindelig lærer, børnehaveklasseleder og leder af fritidsordningen, fordi der var så få børn, og hvis vi ikke tilbød alle funktioner, ville forældrene fravælge skolen, fortæller Birte Fahnøe.
Tamp Tugt, prygl, tamp og ris: Kært barn har mange navne, og fysisk straf har været et alment accepteret disciplineringsmiddel i størstedelen af skolens historie.
Lærer for livet: »Der er jo ikke nogen, der har lyst til at jonglere med luft« Alt skal være gennemtænkt, så nogle gange har jeg svært ved at holde arbejdsugen på de 42 timer, og det har mine kolleger også. Vi kommer til at arbejde for meget, men så må vi arbejde lidt mindre i andre uger, siger Berit Schmidt.
Skole sang for Mary I anledning af Skolernes Sangdag i dag har mange elever ladet deres røst lyde på landets skoler. På Sønderbro Skole i København kom kronprinsesse Mary på besøg og lod sig underholde, da skolens elever sang deres 21 vers lange hyldestsang til folkeskolen.
Lærer for livet: »Det kan ikke blive mere simpelt, og det kan ikke blive større« Hvis jeg er til et privat selskab, fortæller jeg med stolthed i stemmen, at jeg er lærer. Det er der folk, der er trætte af at høre, for de mener jo at vide bedre, men så fortæller jeg om det fascinerende og det udfordrende ved vores arbejde, siger Xenia Kofoed.
Dansk Skolehistorie: Da lærerinderne kom ind i skolen Håndarbejde var i gamle dage forbeholdt lærere og elever af hunkøn, men paradoksalt førte det til mere ligestilling i skolen. Kvindernes monopol på faget gjorde, at de blev autoriteter inden for deres område, og en af de første kvindelige, højere embedsmænd var håndarbejdslærere.
Lærer for livet: »Læreren er hverken repræsentant for staten eller kommunen« En god skole betyder, at barnet får lov til at vokse med opgaven, og at man kan sine ting. At man får myndighed til at være medborger i samfundet. En god skoletid betyder, at man oplever, hvad et fællesskab er. En god skole handler om demokratisk dannelse, siger Marianne Jelved.
Lærer for livet: »Det kunne være blevet en ren katastrofe« Lærergerningen er ikke et kald, men et dejligt arbejde, når det lykkes. Et vigtigt og meningsfuldt arbejde. Og det har altid været en del af det at være lærer at være optaget af lokalsamfundet og samfundslivet, siger Ove Pedersen.
Skolen er også kulturhistorie ”Det er jo ikke en bog, som kun handler om skolen. Det er jo en hel kulturhistorie, I har skrevet. Både fordi vi alle sammen har et forhold til skolen – men også fordi I fortæller en historie om hele samfundets udvikling i perioden”. Sådan sagde undervisningsminister Christine Antorini i sin tale, da Dansk Skolehistorie Bind 3 blev præsenteret på Læringsfestivalen i Bella Centret.
