Med karakterer i idræt forventer fagfolk at faget bliver bredt ud, så hovedparten af tiden ikke "bare" benyttes på boldspil.
Foto: Torben Strange Pedersen
Karakter og prøve skal give mere faglig bredde til idræt
Med reformen bliver idræt et prøvefag med karakterer. En idrætslærer og fagkonsulenten er begejstrede over det statusløft, de forventer, det vil give faget og de satser på, at det vil sørge for, at fagets bredde bliver foldet ud.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Med folkeskolereformen får idræt og bevægelse en helt central rolle i elevernes skoledag, og som udskolingens sidste fag bliver også idræt nu et fag, som kan blive udtrukket til afgangsprøve. Desuden skal elevernes standpunkt i faget nu gøres op med en karakter.
Undervisningsministeriet forklarer, at lærerne siden 2006 har skullet skrive en udtalelse om den enkelte elevs faglige standpunkt, det standpunkt skal nu som noget ny udformes som en karakter. Ministeriet er på vej med vejledende karakterbeskrivelser for idræt, der på linje med udskolingens øvrige fags karakterer skal tage udgangspunkt i de faglige mål for faget.
Gunnar Sigaard Simonsen er idrætslærer på Bavnebakkeskolen og kredsformand i for Dansk Skoleidræt i Nordjylland. Han ser frem til det løft af idrætsfaget, som karakterer og en potentiel eksamen vil give.
"Det er fint, fordi det er det tredjestørste fag, vi har. Med en højere status bliver det nemmere at få flere resurser og lærere med linjefag i idræt, så det ikke bliver et "affaldsfag" ved fagfordelingen", siger Gunnar Siggard Simonsen til folkeskolen.dk
Han ser en udfordring i karaktergivningen, hvis der for eksempel er en undervisningssituation, hvor man skal vurdere mange elever samtidig.
Skoler laver forsøg med afgangsprøver i idræt
Et bredt funderet fag En kritik af faget har været, at det vil farvorisere elever, der i forvejen er dygtige til sport, men det forventer Gunnar Siggard Simonsen, at idrætslærerne vil kunne imødegå ved at lave varieret undervisning.
"Idræt er et bredt funderet fag. Jeg har lige været ude og skyde med 10. klasse. Der er det nogle andre end for eksempel i volleyball, der er de dygtige. Så det skal både være differentieret og varieret, så eleverne bringes i spil på forskellige områder", siger Gunnar Siggard Simonsen.
Ministeriet oplyser, at vurderingen af elevernes standpunkt består i en helhedsbedømmelse, som omfatter en vurdering af elevernes tilegnelse af fagets tre hovedområder: Kroppen og dens muligheder, idrættens værdier og idrættens kultur. Der er en proces i gang med at finde ud af, hvordan prøven i faget idræt skal være - ministeriet forventer, at det bliver en kombination af en praktisk og en mundtlig prøve.
Aktivitetstimer og afgangsprøve i idræt
Øger bredden Rikke Christine Stobbe er idrætslærer og undervisningsministeriets fagkonsulent for idræt, hun ser også frem til karakterer og afgangsprøve i idræt, det, mener hun, kan medføre mange gevinster.
"Først og fremmest har reformen et særligt fokus på bevægelse, og de steder, hvor der har været forsøg med prøver, har det affødt en styrket interesse for faget idræt", skriver hun i et skriftligt svar til folkeskolen.dk
Hun fortæller desuden, at det vil øge bredden i faget.
"Prøven kan være med til at styrke opmærksomheden på fagets forskellige aspekter og områder, hvilket er vigtigt, når vi ved fra bl.a. SPIF-rapporten fra 2012 ("Status på idrætsfaget 2011" af Mette Munk og Jesper von Seelen, red.), at der har været en tendens til at fokusere meget på idrætsfagets ene centrale kundskabs- og færdighedsområde, nemlig "Kroppen og dens muligheder". Og dette især med megen tid brugt på boldspillene", skriver Rikke Christine Stobbe.
Anmeldelse af SPIF: Hvor er idrætsfaget på vej hen?
"Og som vi kender det fra de øvrige prøver, så bidrager prøver til den faglige dialog og den pædagogiske ideudveksling, når faglærer og censor mødes. Faget vil med en forventet højere status, som en prøve giver, også blive taget mere alvorligt af elever, lærere og forældre. Der synes nemlig at være en tendens til, at mange lægger mest vægt på prøvefagene, når eleverne når 8. og 9.klasse", skriver hun.
Hun fortæller, at de første prøver skal afholdes i foråret 2015, og at ministeriet herefter vil indsamle erfaringerne fra praksis.
Lærere vil ikke undervise i fag uden afgangsprøve