Efter lange forhandlinger mellem partierne bag budgetforliget i Odense lykkedes det i går at finde i alt 52 millioner kroner til byens folkeskoler i 2014 og 2015. Det betyder, at de ventede fyringer af 70-90 lærere og andre skolemedarbejdere alligevel ikke bliver virkelighed.

Odense: Tilbagerulning af skolebesparelser møder modstand

Lærerne bliver heller ikke nødt til at bruge en time og fire minutter mere af deres ugentlige arbejdstid på undervisning og én underviser kommer ikke til at stå alene med op til 40 elever. Børn- og Ungeforvaltningens forslag om at lade pædagoger varetage 70 procent af den understøttende undervisning bliver også fejet af bordet.

De mindre børn betaler I Fyens Stiftstidende kan man læse, hvor politikerne endte med at finde millionerne til skolen. Den seneste budgetopfølgning gjorde dem blandt andet opmærksomme på, at der passes færre børn og derfor bruges færre millioner, ligesom der også kan spares penge ved, at færre børnehuse end ventet har madordning. Hvis ikke der kan hentes nok penge her, så må de findes i kommunens kasse. Det var de borgelige partier i udgangspunktet ellers meget skeptiske overfor, men så dukkede der uventet 60 millioner kroner op.

Ifølge Fyens Stiftstidende præsenterede social-og arbejdsmarkedsrådmand Peter Rahbæk Juel (S) pludselig en gevinst på 60 millioner kroner, som på grund af særlige refusionsregler forventes at dumpe i kommunekassen, fordi de odenseanske ledighedstal er faldet mere end landsgennemsnittet.

Venstres Jane Jegind siger til avisen: "Nu er der sat navn på de penge, og der er flere i kassen, end vi havde regnet med. Derfor føler vi os trygge ved, at det ikke ender med at komme til at gå ud over andre velfærdsområder, at vi tager nogle af pengene til skolerne".

Boye og Dybro fortryder i sidste øjeblik skolebesparelser

Tilfreds rådmand

Børne- og ungerådmand Brian Dybro er yderst tilfreds med, at de mange millioner til folkeskolen i Odense nu er fundet.

"Det er jo rigtig dejligt, først og fremmest for skoleeleverne, og så betyder det, at vi ikke behøver fyre lærere i skoleåret 2014/2015. Det kan skabe ro på lærerværelserne forhåbentligt. Man har i forvejen været hårdt hængt op", siger han til folkeskolen.dk. At der fortsat skal fyres medarbejdere på det samlede børne- og ungeområde, nemlig 60 dagplejere, 19 medarbejdere på fritidsområdet og 26 på børn-og familieområdet er selvfølgelig rigtig ærgerligt, tilføjer han: "Færre stillinger gør aldrig noget godt for kvaliteten".     

Oprindeligt havde de odenseanske politikere vedtaget et budget uden at have regnet på, hvad det ville betyde for folkeskolen - hvilket Folkeskolen og folkeskolen.dk tidligere har skrevet om.

Rådmand kan ikke besvare spørgsmål om reformfinansiering i Odense 

Spontane klapsalver på skolerne

Anne-Mette Kæseler Jensen, der er formand for Odense Lærerforening, fortæller, at beskeden om de tilbagerullede lærerfyringer udløste spontane klapsalver på skolerne.

"Jeg er selvfølgelig utrolig glad for, at vi ikke skal ud i en ny fyringsrunde, som, vi ved af erfaring, er en meget barsk proces. Vi kunne have risikeret at skulle fyre i gennemsnit 2,5 lærer pr. skole i kommunen, hvis besparelserne ikke var blevet trukket tilbage", siger Anne-Mette Kæseler, der ved, at flere odense-lærere naturligvis har haft det rigtig skidt med udsigten til fyringer. Men hun understreger samtidig, at politikernes tilbagetrækning af fyringer ikke ændrer ved, at den generelle økonomiske prioritering af folkeskolen i Odense fortsat er voldsomt dårligere end i landets andre store kommuner.     

"Jeg håber, at politikerne efter alt det her også vil tænke på folkeskolen, når de taler vækststrategi. Jeg hørte om et ungt lægepar, der overvejede at købe praksis i Odense, men blev i tvivl, da de læste om nedprioriteringen af folkeskolen", siger Anne-Mette Kæseler Jensen.       

Artiklen er opdateret med kommentar fra rådmanden d. 31/10 kl.12:30 og igen kl. 14:30 med kommentar fra Odenses lærerformand.