På skolerne i Randers har 91 procent af lærerne klasser, hvor elever med særlige behov er inkluderet. Men knap tre ud af fire lærere føler sig ikke uddannelsesmæssigt rustet til at undervise eller håndtere de inkluderede elever. Det viser en undersøgelse, som Randers Lærerforening har gennemført blandt sine medlemmer (se link til højre). Flere end halvdelen har svaret.

Mange lærere oplever, at deres elever ikke får den særlig støtte, som de har behov for (72 procent), og knap halvdelen har ikke fået nogen former for efteruddannelse.

Kurt Sørensen, der er formand for Randers-lærerne, er overrasket over undersøgelsens høje tal, og især over at mange af lærerne ikke føler, at de har en ordentlig baggrund til at varetage inklusion i undervisningen.

"Det er bekymrende, at lærerne ikke føler sig kvalificerede til opgaven. Det er også meget foruroligende at lærerne vurderer, at det har så stor indflydelse på andre elevers undervisning".

58 procent af lærerne mener, at inkluderede elevers betydning for trivslen i klassen er negativ, og 61 procent vurderer at inklusionen går ud over de øvrige elevers faglige udbytte.

Inklusion er blevet en spareøvelse i kommunerne

Går ud over arbejdsmiljøet 68 procent af de adspurgte lærere svarer, at de inkluderede elever har en negativ eller meget negativ betydning for arbejdsmiljøet

"Det påvirker lærerens arbejdsmiljø, hvis man har elever med diagnoser og ikke føler, at man har værktøj til at klare dem. Det går både ud over elever med behov og almindelige elever, fordi læreren måske ikke har tid til dem", siger Kurt Sørensen, og så går det også ud over lærerens professionelle følelse.

"Det har eskaleret, at der er blevet udlagt midler for enkelte integrerede elever og senere i specialklasser. Det er ikke nogen speciel udvikling i Randers i forhold til andre steder. Men vi har en oplevelse af, at det bliver tungere år for år. Det sker ud fra en tanke om, at inklusion er billigere end eksklusion, men sådan er det ikke", siger Kurt Sørensen, der ser et behov for flere voksne i skolen og en større andel i viden om inklusion, for eksempel gennem efteruddannelse. Netop efteruddannelse er Randers Kommune startet så småt på, da 100 lærere bliver sendt på et otte-ugers kursus i klasserumsledelse, der var det kursus, der lagde sig tættest op ad inklusion. Men af kommunens 800 lærere, mangler 700 stadig efteruddannelse pointerer Kurt Sørensen.

Problematikken overrasker også i kommunen, hvor næstformand i børn- og skoleudvalget Steen Bundgaard (Socialdemokraterne) har meddelt, at han vil tage problemstillingen op på næste udvalgsmøde i kommunen.

Landet over: Lærerne kommer til at finansiere reformen

Undersøgelse viser et generelt billede Formand for DLF's skole- og uddannelsespolitiske udvalg Bjørn Hansen genkender Randers-lærernes oplevelse fra mange andre steder i landet.

"Når jeg er rundt i kredsene, så popper inklusionsspørgsmålet op. Det fylder rigtig meget i lærernes hverdag. En af tingene er, at lærerne ikke får den støtte, der skal til, så eleverne i klassen både dem, der var der tidligere, og dem, der kommer ind, får et fagligt udbytte, og at trivslen og undervisningsmiljøet fungerer. Det er et generelt billede rundt om i landet", siger han.

Der er dog enkelte kommuner, der skiller sig positivt ud, og som har gjort noget ved inklusionsarbejdet ved for eksempel at lave en handleplan.

"Vi har efterlyst, at kommunerne laver en handleplan på området. Lærerne får lagt opgaven ud i klassen, men de får ikke hjælp til at håndtere den. Det giver øget forberedelsestid, som lærerne også giver udtryk for i undersøgelsen", siger Bjørn Hansen. Han opfordrer til, at kommunerne har en form for resursecenter, hvor lærerne kan hente faglig hjælp og støtte til inklusion.

Inklusionen presses yderligere ved budget 2014!

Inklusion bliver sværere med folkeskolereformen "Det gælder for næsten hele landet, at der ikke er en handleplan for hvordan inklusionsarbejdet kan lykkes. Når man ikke har det, så bliver det fra hånden til munden - vi har et problem, men der er et kursus her, lad os prøve det. Det dur jo ikke", siger Bjørn Hansen, og henviser til, at for eksempel lærerne i Randers skal på kursus i klasserumsledelse, fordi det nu engang var det, der var på hylden og ikke inklusion. Han er bange for, at det er tilfældigheder, der afgør, hvad kommunerne gør. Han er desuden bekymret for, at inklusionsarbejdet bliver endnu mere presset med den kommende skolereform, og fordi kommunerne ikke har sat resurser af til inklusionsarbejdet på budgetterne.

"Når der kommer flere undervisningstimer og større faglige krav, så bliver det nok svært at honorere, hvis ikke der er de ordentlige rammer, hvis ikke der er støtte eller uddannelse til lærerne. De penge er ikke fulgt med, så man kan godt frygte, at den nye reform gør inklusionsarbejdet sværere".

Bjørn Hansen hæfter sig dog ved en positiv konklusion i undersøgelsen, nemlig at lærerne føler en opbakning fra lederne.

"Jeg synes, at det er positivt, at så mange procent af lederne bakker op om lærerne. Det er lederne, der skal tage hånd om inklusionsarbejdet og sørge for, at lærerne har ordentlige rammer. Det er muligt, at lederne ikke kan give de ordentlige rammer på grund af økonomi, men det er vigtigt for lærerne, at de mærker en opbakning fra ledelsen".