Kilde: DLF's undersøgelse af kommunernes budgetter for 2013, 16. september 20143
Landet over: Lærerne kommer til at finansiere reformen
Kommunerne følger KL’s og regeringens plan om at finansiere folkeskolereformen ved at lade lærerne undervise mere. 15 kommuner er endda så begejstrede for den finansieringsmodel, at de vil øge lærernes timetal endnu mere end de to timer, der er lagt op til, viser DLF’s undersøgelse af de kommunale budgetudspil.
Budgetundersøgelsen
DLF's lokale lærerkredse har besvaret et spørgeskema ombudgetsituationen i kredsens område den 16. september 2013. Der ersvar vedførerende 88 af 98 kommuner, hvilket giver en svarprocentpå 90 pct. Fem procent af besvarelserne er baseret på et vedtagetbudget, 21 procent er baseret på et budgetforlig, 39 procent erbaseret på et budgetudspil under eller efter førstebehandlingen afbudgettet i kommunalbestyrelsen, 25 procent er baseret på etbudgetforslag fra økonomiudvalget og 11 procent er baseret på etandet grundlag.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Danmarksrekord: Stevns-lærere skal undervise 26,7 lektioner om ugen
Lærerne i Stevns Kommune på Sydsjælland ser lige nu ud til at blive indehavere af danmarksrekorden som dem, der kommer til at tilbringe størstedelen af arbejdsugen ved katederet. Kommunen lægger 2,67 time over i det i forvejen høje timetal per uge per lærer. Dermed kommer Stevns-lærerne langt op over det timetal per lærer, som KL har lagt op til oven på forårets konflikt. Lærerne i Vejle skal hver levere 2,5 klokketimes ekstra undervisning for at få finansieret de ekstra skoletimer til eleverne i Vejle Kommune.
2,5 times ekstra undervisning per Vejle-lærer
"Det ser nemt ud på papiret at satse på, at reformen kan finansieres af lærernes arbejdstid, men der hviler et kæmpe ansvar på kommunerne og på den enkelte skoleleder for at få tingene til at hænge sammen i det kommende skoleår", siger formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen.
Danmarks Lærerforening har set på situationen i 88 af landets 98 kommuner den 16. september. I otte af dem var der endnu ikke taget stilling til, om lærerne skal have flere undervisningstimer næste år, men i de øvrige 80 kommuner er der lagt op til, at en del af den længere skoledag fra august 2014 skal finansieres ved, at hver lærer skal undervise mere. Dermed bliver der mindre tid til andre opgaver, herunder forberedelse og efterbehandling af undervisningen.
"Lærerne i folkeskolen vil gøre alt, hvad de kan for at sikre eleverne god undervisning, men mindre tid til forberedelse og alle de andre ting, der følger med undervisningen, og generel usikkerhed om, hvordan hverdagen skal tilrettelægges, risikerer at skabe store frustrationer. Lærerne vil få langt vanskeligere ved at tilrette undervisningen, så den tager udgangspunkt i den enkelte elev, og dermed vil det gå ud over elevernes udbytte af undervisningen. Især de elever der har særlige behov. Jeg tror slet ikke kommunerne er klar over, hvor stor en opgave skolerne står overfor. Ved at ignorere det i budgetlægningen sender kommunerne reelt aben videre til den enkelte skoleleder," siger Anders Bondo og peger på, at der efter lovindgrebet i konflikten i foråret jo ikke længere gælder en lokal arbejdstidsaftale mellem lærere og kommune.
Antorini slår fast: Lærerarbejdstid skal finansiere reform
"Kommunerne står derfor som udgangspunkt med det fulde ansvar for at sikre, at den enkelte lærer har ordentlige muligheder for at leve op til politikernes krav og forventninger. Jeg er sikker på, at mange kommuner vil efterspørge, at lærerkredsene tager et medansvar for skolen, men det kræver selvfølgelig, at man kan indgå i et fornuftigt samarbejde lokalt".
Aarhus-lærere får arbejdstidsaftale
