De kommunale budgetter for 2014 er nu puslet på plads i landets mange kommuner. Opfyldelsen af folkeskolereformens krav om flere undervisningstimer til eleverne har fyldt regnearkene på mange skriveborde hos lokalpolitikerne.

Fokus har været på underfinansiering af reformen, mere undervisning betalt af lærernes arbejdstid, renovering af skolebygninger, øget digitalisering og kompetenceudvikling af lærere - i hvert fald i de kommuner, hvor man har prøvet at følge op på indholdet af reformen.

Men foreningens undersøgelse af de forventede budgetter viser et kæmpe problem!

Næsten hver fjerde kommune reducerer i budgetterne til støtte for elever med særlige behov, hvilket næsten uundgåeligt vil medføre store problemstillinger på skolerne.

Der skal inkluderes flere elever i år, men tilsyneladende med færre midler til at udføre arbejdet. Det får betydning for reformens mål om, at alle elever bliver så dygtige, de kan. I stedet vil man opleve, at alle elever i klassen får sværere ved at nå målene, når hjælpen, der for eksempel kan være støtteperson i klassen, supervision eller efteruddannelse af læreren, tages væk.

Samtidig vil sådan en situation i klasserummet også forringe elevernes trivsel og undervisningsmiljø samt lærernes arbejdsmiljø med stor risiko for sygemeldinger!

Budgetundersøgelsen viser også, at 23 procent af kommunerne vil spare på budgettet til den specialpædagogiske indsats for elever uden for normalklassen. Men de skal også nå reformens mål om at blive så dygtige, de kan, og det bliver rigtig svært uden ordentlige resurser til indsatsen.

Derfor skal politikerne til kommunalvalget stilles spørgsmål om, hvordan de vil sikre, at kommunens inklusionsindsats fører til, at alle elever når så langt, de kan. Hvordan gives ordentlige rammer for et inkluderende læringsmiljø på skolen?

Politikerne skal vide, at både lærere og forældre er meget bekymrede. Og medierne står på spring for at få en »kioskbasker« om mislykket inklusion.

Det kan hverken elever, lærere, forældre eller politikere være tilfredse med.

Hvis reformen skal kunne føre til bedre resultater for elevernes læring, så skal der også satses på at håndtere inklusionsarbejdet kvalificeret. Ministeriets inklusionsudvikling er i gang, men deres midler kan ikke klare hele folkeskolens behov. Det kræver resurser, indsatser og både kort- og langsigtede handlingsplaner fra kommunerne, som de nyvalgte byråd må prioritere at udforme!