Skolelederforeningen havde samlet et panel med undervisningsminister Christine Antorini, direktør Sine Sunesen fra KL og skoleledernes formand, Anders Balle, til en diskussion om skolereformen på sit årsmøde, der begyndte i Musikhuset i Aarhus i dag. Undervejs blev gæster inviteret på scenen for at deltage i debatten.

"Reformen kan kun blive til noget i et tæt samarbejde med lærere og pædagoger. De skal se, at der er flere muligheder end begrænsninger i reformen. Rammen og retningen skal være klar, men vejene derhen kan være forskellige. Derfor er det vigtigt med både ledelse og medledelse", sagde Christine Antorini i sit indledende oplæg.

KL magtfuld som det egyptiske militær

Der er et stort potentiale i de frihedsgrader, kommuner og skoler opnår med reformen, mente Sine Sunesen, direktør i KL. Hun er enig i, at reformen ikke kan realiseres, uden at medarbejderne medvirker aktivt.

Lærerne tror ikke, at lederne kan løfte skolereformen

"Vi ved, at mange lærere er usikre på, hvordan de kan bidrage til, at vi når reformens mål, og mange er også i tvivl om, hvordan hverdagen skal fungere rent praktisk, når de skal være mere på skolen. Vi kender ikke alle svar, men der har aldrig været en så stor og åben mulighed for at omstille skolen som med denne reform", sagde KL-direktøren.

Det fik debattens leder, tv-vært Clement Kjærsgaard, til at reagere.

"KL er en ufatteligt magtfuld organisation, der har samme rolle i Danmark, som militæret har i Egypten. Hvorfor er det, I er imod den aftale, som Aarhus Kommune har indgået med sine lærere?"

Nok ville Sine Sunesen vedkende, at KL er magtfuld, men i modsætning til det egyptiske militær står KL for forandring.

"Vi anbefaler kommunerne at holde sig fra aftaler, som låser skolen fast. Det er ikke for sjov, at vi har været igennem en lockout. Når vi har skabt et større ledelsesrum, skal vi ikke låse det fast i aftaler, som hører fortiden til", sagde hun.

Teamet fordeler selv arbejdstiden

For Anders Balle er samarbejde det gennemgående nøgleord, når reformen skal implementeres.

"Jeg opfordrer skolelederne til at finde mål og indhold, så det giver mening for lærerne at være på skolen i arbejdstiden. Vi står foran et alvorligt opgør med dansk lærertradition, så fremover skal de ikke kun samarbejde om undervisningen, men også i undervisningen. Det skal vi bruge til at sikre eleverne de bedst mulige resultater og til at udvikle arbejdspladser, så medarbejderne trives", sagde skoleledernes formand.

Der bliver brug for superledere

Opgaven er ikke at regulere lærernes arbejdstid i mindste detalje, understregede han.

"Lad os tage udgangspunkt i en 5. årgang med 65 elever. Alt efter elevsammensætning beslutter lederen, hvor mange lærere og pædagoger der skal til for at undervise årgangen. Det bliver så op til teamet at fordele arbejdstiden. I min drømmeskole beslutter teamet, om det er bedst, at alle lærere og pædagoger er sammen med eleverne onsdag formiddag, eller om det er bedre, at nogle går sammen og forbereder torsdagens undervisning. Der er teamet både nærmest og bedst kvalificeret til", sagde Anders Balle.

Den tråd tog Bob Bohlbro, formand for Lærerstuderendes Landskreds op, da han mod slutningen af debatten blev inviteret op på scenen.

"I en af mine praktikker brugte vi tre teammøder på at fordele arbejdstiden i forbindelse med terminsprøverne. Med ti mand i teamet var det 30 timers arbejde", konstaterede han.

Negative lærere må finde et andet job

Det er op til ledelsen at sparre, udfordre og give opbakning til medarbejderne.

"Vi er helt afhængige af, at medarbejderne bakker reformen op. Mange steder møder vi bitterhed og vrede på grund af forårets konflikt. Vi må være tålmodige og forstående for lærernes følelser, men det kan ikke blive ved. Vi kan ikke acceptere medarbejdere, som ikke går positivt ind i reformen", sagde Anders Balle og opfordrede alle led i DLF til at bakke op om skolens udvikling.

Det fik Clement Kjærsgaard til at spørge, hvad der skal ske med lærere, som ikke går positivt ind i arbejdet med reformen.

"Hvis du har 30 lærere, og de fire siger, at de godt kan lide dig, men at de ikke vil ændre deres arbejdsmetoder, hvad gør du så?"

"Så må jeg bede dem finde et andet job", svarede Anders Balle, der ellers tidligere i debatten havde tordnet imod overborgmester Frank Jensen fra København, som vil fyre skoleledere, hvis skolen ikke præsterer tilfredsstillende.

Lærerformand laver aftaler hver eneste dag

Jesper Skorstengaard, formand for Århus Lærerforening, blev inviteret på scenen for at fortælle om Aarhus-aftalen.

"Vi har netop taget den dialog, som bliver efterlyst. Præmissen er, at når vi skal lave skolen anderledes, skal vi også lave en anderledes aftale, men det er ikke anderledes, at skolen er befolket af ledere, lærere og pædagoger", sagde han.

"Er aftalen i Aarhus så ikke et skridt frem mod dialog", spurgte Clement Kjærsgaard KL-direktør Sine Sunesen.

Aarhus-lærere får arbejdstidsaftale

"Det må de have vurderet i Aarhus, men det behøver ikke være tilfældet i andre kommuner. Det er ikke nødvendigt at indgå aftaler for at kunne gå i dialog. Det er helt forkert at indsnævre skolelederens ledelsesrum, når det nu er blevet lige så stort som i resten af den offentlige sektor", sagde hun.

Den retorik forstod Jesper Skorstengaard ikke.

"I Aarhus har vi aftalt at gå i en bestemt retning, og så ser vi, hvordan det virker. Det er ødelæggende, at I bliver ved at sige, at vi ikke må lave aftaler. Jeg laver aftaler med mine børn hver eneste dag", sagde han.

Skolelederen skal lede på opgaven

Christine Antorini undrede sig over, at paneldeltagerne skulle bruge tid på at diskutere Aarhus-aftalen.

"Vi har en god model på det danske arbejdsmarked, hvor ledelse og medarbejdere er i tæt dialog. Og hvis der er en dårlig ledelse, så kan medarbejderne få hjælp hos deres tillidsrepræsentant eller fagforening. Skolen er ikke et sted, hvor kun chefen bestemmer. Ledelsen sætter retning for opgaven og går i dialog med medarbejderne om, hvordan de skal udfylde rammen. Skoleledelsen skal som alle andre steder lede på opgaven og ikke på tid. Det er det, der er ændret nu", sagde ministeren.

Balance mellem undervisning og forberedelse skal udfordres

Jesper Skorstengaard erklærede sig enig, men mindede om, at lærernes undervisningstid samtidig stiger.

"Undervisningen skal stadig forberedes, og det skal der være tid til. Det bekymrer mig, at Skolelederforeningen ikke har sagt, at der skal være lidt mere balance i tingene".

"Det er det, vi skal have afprøvet: Hvor er balancen? Så må vi justere på det, hvis der er for lidt tid til forberedelse, men det kan også være, det er bedre med mindre forberedelse, hvis der er to lærere i klassen. Hvis der ikke stod undervisning på lærerens skema efter A08, så gik han ikke ind i klassen, selv om han vidste, at kollegaen havde problemer", sagde Anders Balle.

Skolelederens formand vil gøre op med den solistkultur, der har præget lærernes arbejde.

"Vi skal ud at observere undervisningen og sparre med medarbejderne, og det kræver ledelsestid. Her er de faglige vejledere en del af svaret. Ikke som ledere, men som et ledelsesværktøj. Et andet svar kan være teamkoordinatorer, som sparrer med kollegerne og sørger for, at deres samarbejde fungerer", sagde han.

Lærerne må ikke gå en forkert vej i ti år

Den ide bakkede Jesper Skorstengaard op, men han pegede igen på dilemmaet med tiden.

"Hvis teamkoordinatoren skal have tid til at sparre med kollegerne, skal de øvrige lærere i teamet undervise endnu mere. Det dilemma må vi ikke glemme, for der kommer næppe ekstra resurser flyvende ind i skolen", sagde Aarhus-lærernes formand.

Det spørgsmål, Christine Antorini fik stillet flest gange i foråret, gik netop på, hvad lærerne ikke skal lave, når de skal til at undervise mere. Men det kan ikke besvares.

"Et mål med reformen er at sikre en anden faglighed, og det forudsætter både dialog, og at man deler sine erfaringer. Lærerne skal arbejde sammen, og de skal evaluere, hvad der kommer ud af undervisningen, så de ikke går en forkert vej i ti år", forklarede ministeren.

KL har tillid til, at skolelederne kan løfte opgaven

Sine Sunesen er ikke i tvivl om, at skolelederne kan løfte opgaven med at gå i dialog med lærerne om reformen.

"Hvorfor skulle skolelederne ikke have lige så gode kompetencer som andre ledere i det offentlige? Spørgsmålet er, hvad de vil bruge friheden til. Det er ikke det samme, som at de ikke kan finde ud  af det", understregede KL-direktøren.