Skolelederne står over for en række nye udfordringer efter sommerferien. Men deres kernetropper - lærerne - har i mange tilfælde ikke tillid til, at de kan varetage opgaven. Lærerne er i en ny undersøgelse foretaget af Scharling Research for fagbladet Folkeskolen blevet bedt om at vurdere deres skoleleders evner som administrativ leder, pædagogisk leder og personaleleder. Og mens 64 procent af lærerne ser deres leder som en meget kompetent administrator og varetager af skolens interesser udadtil, så vurderer over en fjerdedel af lærerne deres ledere som direkte inkompetente som pædagogisk leder eller personaleleder, og en tredjedel af lærerne siger, at deres ledere er inkompetente til at skabe engagement.

»Der mangler i den grad synlig pædagogisk og personalemæssig ledelse. Jeg gruer for, hvad lederen vil gøre næste skoleår. Politisk vil man have lederne ud af kontorerne og ud at sparre med de enkelte team. Jeg vil se det, før jeg tror det«, fortæller en lærer.

Der bliver brug for superledere

Ugebrevet Mandag Morgen offentliggjorde i august en undersøgelse, der kom med mange af de samme konklusioner. Mandag Morgen havde spurgt skolelederne, og en tredjedel sagde, at de ikke var klar til reformen. Mens tre ud af fire fortalte, at de vil blive udfordret af opgaven med at fordele lærernes arbejdstid. Også lærerne er usikre på den manøvre.

Lederne skal fremover fordele lærernes forberedelsestid forskelligt. Halvdelen af lærerne forventer, at deres ledere skal til at gøre det, men syv ud af ti lærere har ikke tillid til, at lederen kan bedømme, om et fag har brug for mere eller mindre forberedelse.

Den mistillid forstår lærernes formand, Anders Bondo.

»Jeg kan helt klart følge det store flertal af lærerne, og det er ikke en kritik af lederne, for de har ikke en chance for at vurdere det. Så man er ved at give lederne en umulig opgave«.

Også skoleledernes formand, Anders Balle, nikker genkendende til undersøgelsens resultater. Han mener, at lederne bliver nødt til at vurdere fagenes omfang i tæt samarbejde med lærerne. Men han er samtidig ikke i tvivl om, at der vil blive krævet mere af lærerne.

»Det er klart, at lederen skal lægge pres på. For udgangspunktet er, at alle skal undervise mere«.

Undervisningsminister Christine Antorini (Socialdemokraterne) håber, at lærernes frygt bliver gjort til skamme fra august 2014, så man vil få andre svar, hvis man spørger dem igen, når reformen er indført.

»Det her er i høj grad en holdningsdiskussion. Pædagogisk ledelse er en nøglefunktion. Vi kan se, når vi er ude at sammenligne os med andre lande, at Danmark halter bagud, når det handler om at ændre lederrollen til mere pædagogisk ledelse. Men jeg tror godt, at lederne kan blive klar«.

Mangel på tid

En del lærere i undersøgelsen fortæller dog også om gode ledere, men tiden er en problemfaktor.

»De er kompetente at sparre med omkring undervisning, sociale udfordringer og tilrettelæggelse af mit arbejde. Men fordi de er så pressede både økonomisk og tidsmæssigt, så taler de udenom og hjælper ikke med at finde løsninger på problemerne«, fortæller en lærer. Og flere peger på, at lederne er for hængt op af det administrative: »Ledelsen er i langt højere grad blevet embedsmænd, som styrer efter økonomien og forvaltningens udmeldinger. De skal i stort omfang administrere, organisere, styre økonomi og lignende, hvilket de ikke klædes på til i deres uddannelse. I øvrigt bruger vores ledelse uhensigtsmæssigt meget tid på møder i kommunalt regi og uddannelse«.

Lærere: Forskelsbehandling i tid vil give dårligere skole

Undervisningsminister Christine Antorini har lovet, at der med folkeskolereformen skal blive mere tid til den pædagogiske ledelse, fordi de administrative byrder vil blive lettet. Hun peger på, at der er sat 60 millioner kroner af til at opkvalificere lederne, og at der er et ledelsesinformationssystem på vej, hvor lederne kan få hjælp til styringen. Men lærernes formand har svært ved at se for sig, at lederne får mere tid til pædagogisk ledelse, når de fremover skal drøfte med hver enkelt lærer, hvor meget tid der skal bruges på opgaverne.

Ledernes formand, Anders Balle, ser også pædagogisk ledelse som et fuldtidsjob. Og skolelederne arbejder i forvejen gennemsnitligt 46 timer om ugen.

»Tidsmæssigt er det et problem. Det er derfor, jeg tidligere har peget på, at der er brug for ekstra ledere. For lederne vil gerne mere pædagogisk ledelse, men de har ikke tid til at være tæt på den enkelte lærer«.

KL-direktør Sine Sunesen er blevet interviewet, men ikke citeret i artiklerne, da der efterfølgende opstod problemer omkring redigering af interviewet.