I dag mødes de i Roskilde, i morgen Ringsted - landets kommunalpolitikere har fået travlt. Om et år slås dørene op på landets skoler til en markant anderledes hverdag. KL, der driver skolerne for regeringen, kalder i hvert fald skolereformen for et paradigmeskift.

KL klar til en Hattie-skole uden 'utålelige' bindinger

Fra Christiansborg er der nu lavet et en aftale - der dog endnu ikke er udmøntet i lovgivning - som sætter rammerne for den kommende reform af skolen. Det er den aftale KL med pjecen "En ny folkeskole" forsøger at gøre til virkelighed.

I pjecen kan man blandt andet læse:

"Omstillingen skal i sidste ende foregå på den enkelte skole, men det er kommunalbestyrelsens ansvar at drøfte krav til og sætte rammen for denne omstilling. Det kræver, at kommunalbestyrelsen ikke alene drøfter de økonomiske konsekvenser af reformen, men også støtter skoleledelserne og sætter retning for, hvordan der skal prioriteres på skolen. Det kan fx ske ved at stille krav til, hvor meget lærerne i gennemsnit skal være sammen med eleverne. Det kan fx ske ved at stille krav til, hvor meget lærerne i gennemsnit skal være sammen med eleverne".

Formanden for K'Ls Børne- og Kulturudvalg, Jane Findahl (SF) deltager i nogle af møderne. Hun fortæller, at KL ikke anbefaler en specifik procentsats, som lærerne skal bruge af deres arbejdstid sammen med eleverne.

"Det skal den enkelte kommunalbestyrelse finde ud af. Møderne handler om at få sagt, at nu skal de i gang, det skal ske i indeværende år, vi kan ikke overlade det til næste kommunalbestyrelse. Også fordi de skal vedtage konkrete budgetter,", siger Jane Findahl. Skolereformen træder som bekendt i kraft i august 2014, dermed skal fem ud af 12 af næste års budgetmåneder arbejde med den nye skolevirkelighed.

Skolelederne skal ud af kontorerne

Skal kende deres mål Hun fortæller, at kommunalpolitikerne de næste fem-seks måneder får travlt. Udover indførelsen af skolereformen, indeholder efteråret som bekendt også et kommunalvalg. Lige nu skal kommunalbestyrelserne ifølge Jane Findahl se på deres egne politikker og overveje, om der skal luges ud i nogle lokale mål.

"Skolerne skal kende deres mål og rammer, når den nye skolereform skal indføres fra august 2014", siger Jane Findahl.

Den målstyrede skole

Hvad skal ikke gøres? På det netop overståede Sorø-møde blev undervisningsminister Christine Antorini (S) spurgt, hvad hun foreslog, lærerne skulle bruge mindre arbejdstid på, når de nu skulle til at være mere sammen med eleverne. Ministeren svarede:

"Hvis jeg var medarbejder, ville jeg aldrig sige til min leder, at hvis du siger, jeg skal lave det og det, så skal du også sige, hvad jeg så ikke skal lave. Jeg ville selv fikse det. Det er den måde, vi skal til at tænke på. Vi skal tænke arbejde på en anden måde. Vi spiller bolden tilbage til jer". Spørgsmålet blev i øvrigt stillet af Bob Bohlbro, der er formand for Lærerstuderendes Landskreds.

Jane Findahl fortæller, at overvejelserne om, hvad lærerne skal gøre mindre, skal gøres lokalt ude i kommunerne.

"Det skal kommunalbestyrelserne til at diskutere nu. Ligesom de skal diskutere, hvordan de vil organisere fritidstilbuddene, og hvilke medarbejdergrupper der skal være sammen med eleverne i den understøttende undervisning".

Sorømødet viser Antorinis eksempler på god skole

Ingen lokal arbejdstid Selvom der i lærernes nye arbejdstidsramme, som blev defineret ved regeringsindgrebet, er plads til at lave lokale arbejdstidsaftaler, bliver det i pjecen afvist af KL.

"Der skal ikke indgås lokale arbejdstidsaftaler. Lokale arbejdstidsaftaler vil begrænse de muligheder for at udvikle og effektivisere lærerarbejdet, som kommunerne netop har opnået", står der i pjecen, som kan læses via linket til højre for artiklen.

Nu begynder slagsmålet om lokale arbejdstidsaftaler