Ro i klassen, det er lige, hvad der er brug for, tænker lærer Nils Wedel. Han sidder i sin bil og læser et læserbrev på b.dk på sin telefon. Det er skrevet af undervisningsordføreren for Dansk Folkeparti Alex Ahrendtsen, der argumenterer for ro, rammer og regler i undervisningen.

Nils Wedel sender med det samme en kronik om klasseledelse (se link til højre), som han lige er blevet færdig med at skrive, til undervisningsordføreren. Det er fredag aften ved 19-tiden.

Tre kvarter efter kommer der en e-mail fra Alex Ahrendtsen. Kan Nils Wedel komme ind til undervisningsordføreren på mandag klokken 10? Og kan han omformulere det, der står i kronikken, til nogle konkrete tiltag, som undervisningsordføreren kan tage med til forhandlingerne om folkeskolereformen i forligskredsen klokken 13?

Jep, det kan Nils Wedel godt. Mandag møder han op på Alex Ahrendtsen med nogle punkter: Loven skal forpligte skolelederen på, at skolen bedriver god klasseledelse. Loven skal forpligte lærerteamsne til at udføre klasseledelse, og de skal dokumentere, at de gør det. Skolen skal gennemføre obligatoriske kurser i god klasseledelse. (se link til højre)

Slutspurt: Aktivitetstimerne er på vej ud af skolereformen

V, K og O tager lærerens forslag med til forhandlingerne

Alex Ahrendtsen er begejstret. Han ringer til Venstres undervisningsordfører Karen Ellemann. Hun er på sit kontor på Christiansborg, og Ahrendtsen og Wedel haster nu op til Ellemann, som selv har en fortid som lærer. Også hun ser lyset, og inden mødet hos børne- og undervisningsministeren kommer de konservative også med på vognen.

Og nu er klasseledelse så pludselig på forhandlingsbordet i forligskredsen.

"Jeg er noget benovet over den medfart, som mine tanker om klasseledelse har fået efter mit møde på Christiansborg. Det er ikke lige de gange, vi plejer at betræde. For mig er det jo bare noget fagligt", siger Nils Wedel, der i øjeblikket skriver cand.pæd.-speciale om netop klasseledelse.

"Jeg skrev for bare få dage siden til Alex, at han ifølge forskningen har ret i, at ro er en vigtig forudsætning for et godt læringsmiljø. Man kan bare ikke lovgive sig til ro i klassen. Men man kan efter min bedste overbevisning give nogle anvisninger i loven på en klasseledelse, som kan skabe et frugtbart læringsmiljø. Og så var det, at han bad mig formulere nogle konkrete tiltag, og nu er de allerede i spil i den politiske proces", funderer Nils Wedel.

Ny forskning: Klasseledelse virker

DF: Vi kan ikke vide alt selv

Alex Ahrendtsen tog imod Nils Wedels oplæg med kyshånd.

"Det er et eksempel på, at man som borger kan få politisk indflydelse, hvis man kommer til de rigtige på det rigtige tidspunkt. Jeg kan jo ikke vide det hele", siger undervisningsordføreren.

"Vi har i Dansk Folkeparti altid haft ro, regler og rammer på dagsordenen, men vi har manglet redskaber, og så kommer der én med et oplæg, som kan operationalisere det. Vi justerede det lidt og har så taget det med i forhandlingerne. Nils har virkelig hjulpet", tilføjer Alex Ahrendtsen.

"Måske får jeg tæsk af kollegerne"

Nu er Nils Wedel spændt på, om det ender med, at klasseledelse bliver lovstof. Og hvis det gør, hvordan kollegerne så vil tage imod det.

"Det kan godt være, at jeg for tæsk for det", siger Nils Wedel.

"For nogle lærere vil måske tænke, åh nej, skal vi nu også dokumentere dét. Det vil faktsik også give noget ekstra skrivearbejde, men undervisningen bliver mere struktureret, og den bliver mere glidende, så det bliver et plus-regnestykke i sidste ende", tilføjer han.

"Hvis klasseledelsen bliver som i mit oplæg, så vil lærerne i teamet sætter sig ned og taler om, hvad det er, vi gør, og hvorfor vi gør det på den måde, og hvad forskningen viser, at det er godt at gøre".

"Og så vil teamet formulere en fælles holdning om, hvad god klasseledelser er, og så vil lærerne gå ud i klassen og gøre det. Og eleverne vil så opleve i sammenhængende linje, og det vil så give et roligere læringsmiljø", siger Nils Wedel.