Denne artikel er en af seks beskrivelser af KLs arbejdsgrupper, der skal hjælpe med en hurtig implementering af skolereformen, så den kan indføres i august 2014.

Reformen vil ifølge KL kræve ændringer af styringen af skolen.

"Der vil være forskel på, hvordan den enkelte kommune vil og bør tilrettelægge omstillingen. Derfor vil der blive udarbejdet 3 - 4 konkrete styringsmodeller, der kan fungere som arketyper til at tydeliggøre, hvilke beslutninger, som skal træffes i omstillingen, og hvordan en fremtidig styring kan finde sted."

"På det politiske niveau skal der tages stilling til hvilke retningslinjer, der skal fastsættes for omstillingen i kommunen. Eksempelvis tyder de foreløbige udmeldinger fra regeringen på, at en del af det øgede timetal til eleverne skal leveres ved, at lærerne underviser mere."

KL slår fast, at med skolereformens ens timetal over hele landet, er det ikke længere et relevant parameter for kommunerne.

"Den skolepolitiske diskussion kommer dermed i højere grad til at handle om indholdet i skolen og kvaliteten (effektiviteten) i udmøntningen på den enkelte skole, herunder prioritering af faglige, pædagogiske og digitale indsatser."

"På forvaltningsniveau skal økonomichefen og skolechefen forholde sig til, hvad reformen betyder for budgettildelingen til de enkelte skoler, der typisk vil basere sig på elev- og klassetal samt evt. socioøkonomiske parametre. Det vil fx være dyrere for små skoler med lav klassekvotient end store skoler med en høj klassekvotient at implementere reformen."

"Da folkeskolereformen i givet fald vil have virkning fra 1. august 2014, vil reformen have 5/12 effekt på det budget, som kommunalbestyrelserne skal vedtage i oktober 2013. Sammen med budgettet for 2014 skal politikkerne desuden vedtage de styringsmæssige og skole- og børnepolitiske principper som skal gøre sig gældende, når reformen skal implementeres."

Læs mere om de andre arbejdsgrupper her.