Det har primært været andre faggrupper, der har holdt for, når der skulle reduceres på CSU-Slagelse, mens det i høj grad er lykkedes at fastholde lærerne. Det skyldes, at centret har haft held med at skaffe finansiering til forskellige projekter inden for kompenserende specialundervisning for voksne.

"Vi har fortsat en medarbejderskare, der gør, at man kan specialisere sig og udvikle den enkelte afdeling, men det er i høj grad i kraft af de projekter, vi involverer os i", siger Ib Mathiesen, der er tillidsrepræsentant for lærerne på CSU-Slagelse.

Lærere på specialinstitutioner oplever massiv tilbagegang

Mobilprojekt involverer 65 læsesvage

Som it- og læsekonsulent er Ib Mathiesen ansat i en af de afdelinger, der har mange projekter i gang. Han er selv med i et toårigt forløb, der går ud på at finde løsninger, så 65 læsesvage kan bruge deres mobiltelefon eller smartphone til at læse en tekst op. Det skal hjælpe dem til enten at fastholde dem i job eller skaffe dem i arbejde.

"De har brugt it-rygsække, og det er der også stadig nogle, der gør. Men hvis man for eksempel er chaufør eller arbejder på et gartneri eller en planteskole, er det noget nemmere at tage et billede af en given tekst med sin mobiltelefon og få den læst op på stedet", siger Ib Mathiesen.

Projektet bidrager til en ny stilling

CSU-Slagelse samarbejder med Alexandra Instituttet i Aarhus, det lokale jobcenter, fagforeningen 3F, Refsnæsskolen i Kalundborg og Slagelse Sprogskole om mobilprojektet.

"Min rolle er at finde relevante løsninger, teste dem og instruere deltagerne i at bruge dem. Men den virkelige testning foretager de selv. Nok kan jeg lege ordblind, men det er deltagernes daglige brug af løsningerne, der gør os klogere", siger Ib Mathiesen.

Gennem sit netværk fandt han hurtigt ud af, at der er kommet flere gode apps til folk med læse- og skriveproblemer, og der kommer løbende nye til. CSU-Slagelse holder projektdeltagerne orienteret om de nye muligheder.

"Der er ikke penge til et fuldtidsjob i mobilprojektet, men det har været med til at finansiere noget af en stilling til en nyansat kollega. I begyndelsen arbejdede jeg selv på fuld tid i projektet, mens jeg nu fungerer som konsulent, når deltagerne har problemer med teknikken", siger Ib Mathiesen.

Læseafdelingen tæller otte medarbejdere mod tre ved overgangen til den nye kommunale struktur i 2007.

Struktur skal give mod til at søge job

Mens mobilprojektet er blevet til på initiativ af jobcentret, så har CSU-Slagelse selv fundet på ADHD-projektet 180 grader, som EU netop har besluttet af finansiere. En del af projektet går ud på at udvikle en app, som voksne med ADHD kan bruge til at strukturere deres dagligdag.

"Mine kolleger kan ikke finde relevante løsninger på markedet, så nu udvikler de selv en app, og efter sommerferien skal de undervise to hold kursister i at få struktur på hverdagen og i at styrke dem fagligt, psykisk og socialt, så de får mod på at gå i gang med en uddannelse eller et job", fortæller Ib Mathiesen.

Kontraktudløb kan føre til nye tanker

Læseafdelingen har også vundet opgaven med at teste og give studiestøtte og it-instruktion til ordblinde studerende på videregående uddannelser.

"Det gode ved at engagere sig i projekter er, at det udvikler os fagligt, men kontrakten med SU-styrelsen udløber snart, og får vi den ikke fornyet, skal vi enten selv finde på noget nyt eller skære i bemandingen".

Lærere fra læseafdelingen deltager også i et produktionsskoleprojekt under Taleinstituttet i Region Nordjylland.

"Produktionsskolerne screener deres elever, og hvis de har problemer med at læse og skrive, laver vi en yderligere afdækning på skoler i vores område og underviser eleverne efterfølgende", siger Ib Mathiesen.

Projekter kan blive lagt ned eller gjort permanente

Der er altid en risiko for, at et projekt bliver lukket ned. CSU-Slagelse har for eksempel skabt projektet Klar-Parat, som skal hjælpe folk med psykosociale problemer i arbejde.

"Vi synes, at kurset er så godt, at vi har etableret det første hold for vores egne udviklingsmidler, men vi har ikke kunnet få finansieret det næste hold, så vi må stopper kurset. Det er ærgerligt, for jobcentret har sukket efter tilbuddet", siger Ib Mathisen.

Kravet om at tjene penge stresser speciallærere

Når CSU-Slagelse skal søge projektmidler, retter man blikket mod fonde i EU, i Region Sjælland, hos kommunerne og i satspuljen.

"Vores kommunikationsafdeling, som underviser hjerneskadede, har oprettet Hjernens Hus, hvor man hjælper voksne med erhvervet hjerneskade til et aktivt liv med meningsfuld beskæftigelse. Huset blev udelukkende drevet for satspuljemidler det første år, hvorefter tilskuddet faldt med 25 procent om året. Slagelse Kommune har overtaget finansieringen, så vi sætter også ting i gang, som bliver permanente", siger Ib Mathiesen.

Ideerne kommer især fra nye medarbejdere

Før kommunalreformen blev CSU-Slagelse finansieret af en abonnementsordning. Det gav sikkerhed for beskæftigelsen. Til gengæld lå det stort set fast, hvad lærerne skulle lave.

"Vi har stadig en abonnementsordning, men vi er både udsat for besparelser og presses af kommunalt hjemtag, så vi er nødt til at finde på nye projekter", siger Ib Mathiesen.'

Både takster og abonnement giver usikre arbejdsvilkår

Det er ofte de nye medarbejdere og den nye ledelse, der kommer med ideerne.

"Vi har for eksempel fået et par lærere, som har undervist i læseklasser i folkeskolen. Deres erfaringer har vi trukket ind i blandt andet mobilprojektet. Selv om jeg er af den gamle skole og er vant til, at opgaverne kommer til mig, værdsætter jeg udviklingen, fordi jeg kan se, hvor meget jeg har udviklet mig. Jeg er utrolig glad for at være koblet på mobilprojektet", siger it- og læsekonsulenten.

Lærerne henter ideer i udlandet

Ib Mathiesen deltager også i det EU-finansierede ordblindeprojekt "Dys-Art", hvor CSU-Slagelse udveksler erfaringer med uddannelsesinstitutioner i England, Italien og Tyrkiet og med deres samarbejdspartnere.

Et af målene med projektet er at udbrede kendskabet til, at det er muligt at kompensere for problemer med at læse og stave gennem brug af teknologi. Et andet mål er, at landene bruger hinanden som løftestang til at forbedre mulighederne for ordblinde.

"Vi får øje på ting, som vi kan gøre anderledes, når vi besøger hinanden. I Italien så vi et program, som læsesvage bruger til at trække nøgleord ud af en tekst og sætte dem ind i et skema, så de hurtigt får overblik over teksten ved at få programmet til at læse nøgleordene op. Sådan et program kan vi måske være med til at få til Danmark", siger Ib Mathiesen.

Også centrets øvrige afdelinger, der underviser i kommunikation, hørelse, syn, psykiatri og STU, arbejder med projekter.