CSU Egedammen i Hillerød hører blandt de institutioner, der er gået over til takstfinansiering, og det har betydet en stor usikkerhed i ansættelsen.

"Taksterne bliver gradvist sat ned, og opsigelsesvarslet for hver enkel elev er forkortet. Desuden er der flere elever pr. lærer, så vi skal både lave flere undervisningsplaner og afholde flere konferencer", fortæller lærer og praktikvejleder Kirsten Zobel i den rundspørge, folkeskolen.dk har lavet til en række tillidsrepræsentanter fra den kompenserende specialundervisning.

Lærere på specialinstitutioner oplever massiv tilbagegang

Abonnementer tegnes for et år ad gangen

Usikkerheden går igen på Institut for Kommunikation og Handicap i Region Midtjylland. Også selv om instituttet ikke er takstfinansieret, men tegner abonnementer med kommunerne.

"Abonnementerne tegnes for et år af gangen, og det er med til at give en stor usikkerhed i vores ansættelse. Siden strukturreformen trådte i kraft i 2007, har der hvert år været nedgang i de abonnementer, kommunerne køber, samtidig med at de til enhver tid kan hjemtage opgaverne. Det giver et dårligere arbejdsmiljø, hvor folk både er angste for at sygemelde sig og for ikke at opfylde normen om undervisningstid", siger tale- og læsepædagog Kirsten Bach-Jensen.

Uden overskud sker der fyringer

På Kommunikationscentret i Region Hovedstaden har takstfinansieringen ført til store forandringer, fortæller logopæd Helle Jørgensen fra taleområdet.

"Vi skal hele tiden tilpasse indstillingerne til kommunernes tilsagn. Fagligt er det frustrerende og stressende, når vi ikke får tilsagn på undervisning eller kun skal undervise i reduceret mængde", siger hun.

Kommunikationscentre vil have rettet op på reformens ulemper

Takstfinansieringen betyder, at konsulenterne skal tjene et stort beløb ind, for at kommunikationscentret kan løbe rundt, tilføjer konsulent Pia Dorthe Rasmussen fra centrets taleteam.

"For hvert kvarter fører vi tid ind i den sag, vi arbejder med. Det gør vi 30 timer om ugen. Så er der to en halv time til frokost, to timer til teammøde, en halv time til morgentirsdagskaffe og torsdagseftermiddagskaffe. Indimellem holder vi dog også møde i kaffepauserne. Så er der halvanden time til uforudsete ting, der ikke kan tidsregistreres. Vi skal løbe stærkt, og vi ved, at hvis vi ikke genererer overskud, så sker der fyringer", siger hun.

Administration fører til længere ventetid for borgerne

Synskonsulent Philippa Steen genkender frustrationerne fra Center for Rehabilitering og Specialrådgivning i Odense.

"Vi har heldigvis en abonnementsordning på det meste endnu, men en del af de besparelser, vi har været udsat for, er hentet ved at gøre nogle ydelser til tilkøbsydelser, altså takstfinansieret. Der har været nogle afslag på gruppeundervisning af tinnitus-klienter, men foreløbig køber kommunerne det meste alligevel, så det eneste, der kommer ud af det, er mere administration for både os og kommunen og ventetid for borgerne", siger hun.

Speciallærere: Borgerne får et ringere tilbud

Speciallærer Peter Selch Bak oplever den samme problematik på Taleinstituttet i Region Nordjylland, der er takstfinansieret.

"Vi bruger alt for megen tid på at skaffe kunder, lave udredninger og forklaringer på, hvorfor borgeren skal have et tilbud, snakke med de bevilgende myndigheder i kommunerne og så videre og så videre. Alt sammen tid og resurser, som kunne være brugt bedre på at løse vores kerneopgaver: rehabilitering og undervisning. Derudover skal vi dokumentere og registrere, hvad vi bruger vores tid på. Vi vil helst bare løse vores opgaver", siger han.

Kommunerne kræver øget dokumentation

Også hørekonsulent Bettina Linden fra Kommunikationscentret i Esbjerg peger på et øget krav om skriftlighed.

"Vi er heldigvis på abonnementsordning med de samme fem kommuner som tidligere, men der er kommet et langt større krav om skriftlighed. Kommunerne stiller også større krav til os om at stå til rådighed, så vi kan vejlede deres sagsbehandlere. Kravene til sagsbehandlerne er steget, og det smitter af på os", fortæller Bettina Linden

Kommunerne vil have syn for sagen i forhold til, hvad de får for deres penge.

"Vi må vise vores effektivitet gennem omfattende dokumentation, og det påvirker undertiden arbejdsmiljøet med pressede undervisere, der må gå på kompromis med deres visioner og direkte tid til borgerne. Kollegerne har sværere ved at rumme hinanden, og de har det sværere med uforudsete ændringer og hvad der ellers kan følge i stressede og pressede situationer", siger Bettina Linden.

Udfordring at holde fokus på den gode ydelse

På det takstfinansierede Institut for Syn og Hørelse i Aalborg har medarbejderne opnået en vis rutine i at registrere alting på tid. Men det er en udfordring for institutionen at undgå, at det bliver et arbejdsmiljømæssigt problem.

"Vi skal som syns-, høre- og teknologikonsulenter kunne sælge gennemsnitligt 70 procent af vores tid. De resterende 30 procent er til alt det andet som deltagelse i kurser. Det er til stadighed en kæmpe udfordring at fastholde fokus på den gode praksisydelse og ikke på bonregnskabet", siger synskonsulent Hanne Dahl.

Den indbyggede stressfaktor i takstsystemet kommunikeres der åbent om i både medarbejder - og ledergruppe.

"At vi fra år til år afventer, hvorvidt kommunerne ønsker at gøre brug af vores tilbud, er en anden stressfaktor. Ligesom vi imødeser det med spænding, om vi nu også har solgt nok", tilføjer Hanne Dahl.

Også på det takstfinansierede CSU Egedammen i Hillerød er der meget opmærksom på at have kunder i butikken.

"Vi har mange aktiviteter med det for øje på såvel ledelses- som lærerplan. Vi er konstant ude i nye tiltag. Skolen satser på kvalitet - at det er lærere, der varetager undervisningen, og vi deltager i flere udviklingsprojekter og netværker med andre undervisningssteder", fortæller Kirsten Zobel.

Kollegerne søger væk

Center for Hjælpemidler og Kommunikation i Bov ved Padborg har en ordning, hvor kommunerne har et fast abonnement for nogle ydelser og i andre tilfælde betaler for varen på hylden.

"Der er konstant usikkerhed om aftalen mellem kommunerne og centret, og det påvirker naturligvis både stemning og arbejdslyst. Inden for det sidste kvartal er tre konsulenter søgt væk. Som center med mangeartede specialer er vi i høj grad vant til at arbejde tværfagligt, og den del af vores kompetence er skrumpet", siger logopæd Gitte Langberg Lildholdt.

Færre lærrere skal rumme en større mængde specialistviden

Kun en del af CSU-Slagelses tilbud er takstfinansierede, nemlig den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU. Den kompenserende specialundervisning for voksne er fortsat abonnementsfinansieret, men har inden for de seneste fire år været udsat for en besparelse på otte og yderligere en procent i 2013.

"Det betyder at vi skal være skarpe på, hvordan vi udnytter vores resurser. Samtidig er vi under pres i forhold til eventuelt kommunalt hjemtag, og det bliver derfor mere og mere tydeligt at vi er en forretning. I dagligdagen oplever jeg ikke, at mine kollegaer er nervøse for at blive sagt op, men for nogle har de løbende besparelser betydning for det psykiske arbejdsmiljø, så det er sket, at gode medarbejdere er smuttet, fordi de har fået et tilbud, hvor de har en mere sikker ansættelse", siger it- og læsekonsulent IB Mathiesen.

Speciallærer: Hjemtagelse behøver ikke være lig med forringelser

Rammebudget skaber økonomisk usikkerhed

Tildelingen til STU og specialundervisningen af voksne på Voksenspecialundervisningen i Nyborg er regnet ud med baggrund i en takst, der er blevet reduceret i forhold til amtets oprindelige takst.

"Inden for den fastlagte ramme skal vi tage de elever, der henvises. Vi står selv for visitationen af voksne, så der har vi styr på det. På STU skal vi også betale for de elever fra Nyborg, der modtager undervisning andre steder i landet. Det rammer os, da taksten ofte er 250.000 kroner, og det beløb svarer ikke til, hvad vores budget beregner pr. elev. Det er noget, vi slet ikke kan forudse. Noget, der pludseligt opstår og skaber økonomisk usikkerhed", siger vejleder Susanne Fabech.

Tidshorisonten for planlægningen er blevet kortere

Finansieringen af ASV Horsens er sat sammen af både rammebeløb og takster.

"Vi har haft indtægtsdækkende virksomhed i mange år, så vi har været vant til at arbejde på markedsbetingelser. Der er dog tale om en langt større uvished i planlægningen end før kommunalreformen, fordi andre aktører byder ind på undervisningsopgaverne. Hvor vi tidligere kunne planlægge et halvt til et helt år frem, så er vi nu nede på måneder, og der sker ofte noget natten over", siger speciallærer Henrik Juul Nielsen

Udviklingen betyder, at der er stor opmærksomhed på, hvilket serviceniveau, kommunerne ønsker.

"Der er både et optimerings- og et dokumentationspres på den enkelte medarbejder", siger Henrik Juul Nielsen.

Kritik: Strukturreformen evalueres i en lukket kreds 

Ældre speciallærere føler sig presset til at gå før tid