"Normalt har vi seks-otte kursister på et hold for at få dynamik i undervisningen, men nu er vi nede på hold med blot tre kursister: Hvis en er fraværende, er der ikke længere tale om et hold, men om et par", siger Helle Jørgensen.

Svært at samle voksne kursister nok til holdundervisning

Det er vanskeligt at etablere holdundervisning, når færre borgere får tilkendt den undervisning, som kommunikationscentrenes fagfolk anbefaler. Borgene mister et værdifuldt og dynamisk samspil, når de ikke bliver undervist med ligesindede kursister.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mange kommuner holder igen med at købe ydelser til deres borgere hos kommunikationscentrene, og det gør det vanskeligt at opretholde holdundervisning. Det svarer blandt andre logopæd Helle Jørgensen fra Kommunikationscentret i Region Hovedstaden i den rundspørge, folkeskolen.dk har foretaget blandt DLF tillidsrepræsentanter inden for kompenserende specialundervisning.

Lærere på specialinstitutioner oplever massiv tilbagegang

"Enten risikerer borgerne at skulle vente meget længe på, at der er kursister nok til at fylde et hold bliver op. Eller også må vi køre med små hold. Normalt har vi seks-otte kursister for at få dynamik i undervisningen, men nu er vi nede på hold med blot tre kursister, og hvis en er syg eller fraværende af andre grunde, er der ikke længere tale om et hold, men om et par", uddyber Helle Jørgensen fra taleteamet i centrets afdeling i Ballerup.

Kun læreren til at give input

Borgerne oplever ikke nødvendigvis, at et hold med færre deltagere resulterer i et ringere tilbud, erkender Helle Jørgensen fra stemmeområdet.

"Jeg har lige haft et hold, hvor jeg endte med kun at have én kursist med en motorisk lidelse. Hun synes, at hun havde et stort udbytte, fordi hun fik meget individuel undervisning. Men der var ikke andre end mig til at give hende input. Det giver noget andet, når det er kursister, der er i samme situation som én selv, der siger, at man skal tale højere, tydelige eller langsommere", siger Helle Jørgensen.

Speciallærere: Borgerne får et ringere tilbud

Svært at oparbejde en teamgejst

Helle Jørgensen arbejder primært med stemmetræning, men billedet går igen på afasiområdet, fortæller konsulent Pia Dorthe Rasmussen.

"Holdene bliver for uhomogene og når et hold bliver for lille, er vi nødt til at slå det sammen med et hold på et andet niveau. Dertil kommer, at der er løbende optag. Det er en stor pædagogisk udfordring og gør det svært at få oparbejdet en teamgejst på holdet", siger hun.

Før havde kommunikationsentret en holistisk tilgang på hjerneskadeområdet. Alle blev - efter behov - vurderet ved hjælp af test og observationer af en logopæd, en psykolog, en ergoterapeut, en fysioterapeut og en speciallærer. Derudover samlede en socialrådgiver folk op, der socialt var ved at forsumpe. Nu plukker kommunerne blandt de forskellige elementer.

"Mange kommunale sagsbehandlere har ikke den faglige indsigt, der skal til for at foretage en vurdering, så vi oplever, at borgere får afslag på ydelser, vi anbefaler som fagfolk. Mange kommuner hjemtager opgaven, selv om det betyder, at borgeren på for eksempel det logopædiske område får en generalist og ikke en specialist til at afhjælpe sine vanskeligheder", siger Pia Dorthe Rasmussen.

Speciallærer: Hjemtagelse behøver ikke være lig med forringelser

Kommunerne kan ikke undvære kommunikationscentret

For at klæde de kommunale visitatorer bedre på inviterer kommunikationscentret dem til møder om, hvad borgere med forskellige funktionsnedsættelser får ud af kompenserende specialundervisning.

"Vi er begyndt at have ventetid for hjerneskadede, fordi kommunerne har ansat hjerneskadekoordinatorer. De kommer ind som et led før visitatorerne og skal definere, hvad borgeren har brug for, så nu håber vi, at kommunerne også begynder at bruge os på andre områder", siger Helle Jørgensen.

Ifølge tillidsrepræsentanten er det ved at gå op for kommunerne, at de ikke helt kan undvære Kommunikationscentret.

"Hvis de udhuler os, mister de den ekspertise, som de godt kan bruge. Jeg har for eksempel en kursist med Parkinson, som også har vanskeligheder med synet, og her sparrer jeg med en af vores synskonsulenter. Vi er også stærke på hjælpemidler til kommunikation", siger Helle Jørgensen.

Også svært at skabe hold andre steder

Problemet med at samle et tilstrækkeligt antal deltagere til holdundervisning er ikke et københavnerfænomen. Det er også tilfældet hos Center for Kommunikation og Hjælpemidler i Vejle.

"Som udgangspunkt er der ikke sket nogen ændringer hos os, da ydelserne er de samme som tidligere, men grundlaget for holddundervisning er blevet reduceret forholdsmæssigt i takt med, at tre ud af fem kommuner har hjemtaget opgaver", siger hørepædagog og tillidsrepræsentant Camilla Andreassen.

På Center for Rehabilitering og Specialrådgivning i Odense har man hentet en del besparelser ved at gøre nogle ydelser til tilkøbsydelser, altså takstfinansieret.

Både takster og abonnement giver usikre arbejdsvilkår

 "Foreløbig køber kommunerne det meste alligevel, men der har været afslag på gruppeundervisning af tinnitus-klienter. Samtidig får vi flere elever på holdene. Nogle oplever at skulle undervise elever med så vidt forskellige behov, at de har svært ved at tilgodese den enkelte på holdet. Tilbuddet risikerer at blive så udvandet, at det ikke længere har effekt", siger synskonsulent Philippa Steen.

Fusion af tre centre inden for kommunikation orienterer sig mod vækst

Også på CSU-Slagelse bliver holdene større.

"Vi skal yde mere, så der bliver jævnt hen ad vejen skruet op, for eksempel gennem større hold", siger It- og læsekonsulent Ib Mathiesen.

Færre lærere skal rumme en større mængde specialistviden

 

Kritik: Strukturreformen evalueres i en lukket kreds