I rundspørgen til en række tillidsrepræsentanter på specialinstitutioner fortæller størstedelen om massive nedskæringer, som betyder, at færre lærere skal dække samme antal specialer som tidligere.

Færre lærere skal rumme en større mængde specialistviden

Lærere på specialinstitutioner oplever massiv tilbagegang

Folkeskolen.dk har bedt tillidsrepræsentanterne svare på, hvad udviklingen betyder for de borgere, der har behov for kompenserende specialundervisning.

"Borgerne får et stærkt reduceret tilbud i form af langt færre timer", lyder Kirsten Bach-Jensens kontante svar. Hun er tale- og læsepædagog på Institut for Kommunikation og Handicap i Region Midtjylland.

På Videnscenter for Specialpædagogik i Næstved får borgere med erhvervet hjerneskade og deraf følgende kognitive og/eller sprog- og talevanskeligheder stadig et relevant tilbud, dog i stærkt reduceret omfang.

"Det er ikke ualmindeligt, at afasiramte må nøjes med en undervisningstime pr. uge i en begrænset periode, på trods af at der er evidens for, at intensive forløb er mest effektive til at bedre sprogfunktionen", siger talepædagog Hanne Wolffhechel.

Borgeren må komme til læreren

Hørekonsulent Bettina Linden peger på, at et øget krav om skriftlighed betyder, at hun og hendes kolleger på Kommunikationscentret i Esbjerg må gå på kompromis med den tid, de har sammen med borgeren.

"Vi har den samme tid til undervisning og vejledning som tidligere, men kravet til skriftlig dokumentation er øget, og den tid går fra borgeren. Til gengæld har det den positive effekt, at vi langt mere præcist definerer og planlægger målet for undervisningen".

På Center for Hjælpemidler og Kommunikation i Bov ved Padborg har lærerne ikke mulighed for at give intensive eller længerevarende kontinuerlige forløb, da de er for få til at løfte opgaverne.

"Vi skal så vidt muligt have borgeren til at komme til os, så vi ikke bruger tid på landevejen. Det er ofte begrænsende for borgeren, der er ramt af såvel fysiske som psykiske funktionsnedsættelser", siger talepædagog Gitte Langberg Lildholdt.

Kommuner vil vise, at de kan selv

Det bekymrer synskonsulent Phillippa Steen fra Center for Rehabilitering og Specialrådgivning i Odense, at der ikke er nogen bundgrænse for, hvor lavt et niveau kommunerne må tilbyde. Men også, at kommunerne er så pressede, at de hjemtager områder, som de ifølge Philippa Steen ikke aner noget om.

"Nogle kommuner har stort set ikke tilbud, og serviceniveauet er voldsomt forskelligt, alt efter hvor man bor. Det bliver de stærke borgere, som forstår at kræve deres ret og klager, der får mest hjælp. Samtidig popper der private initiativer op til dem, der har råd. Initiativer, som ikke kræver nogen form for godkendelse", siger Philippa Steen.

Man skal passe på med at kritisere de tilbud, borgerne får i de kommuner, der her hjemtaget opgaverne, mener speciallærer Peter Selch Bak fra Taleinstituttet i Region Nordjylland. Men det holder ham nu ikke tilbage.

"Det er helt sikkert mange, der ikke får de muligheder, som vores meget specialiserede tilbud giver. Desuden har visse kommuner inden for konkrete områder etableret tilbud, der efter vores mening ikke er så gode som vores, og som derudover er dyrere. Blot for at vise, at de kan selv, og i hvert fald ikke skal bruge regionens tilbud", lyder svadaen.

Aarhus har nedlagt flere muligheder

I Aarhus har Lyngåskolen været igennem massive besparelser, og det kan borgerne mærke, fortæller speciallærer Jens Brünings-Hansen.

"De hjerneskadede har mistet undervisningsmulighederne, fordi Neurohuset er nedlagt. De lidt ældre borgere med få eller mange år på værksteder har mistet muligheden for at skifte spor i livet gennem daghøjskolen, der er fjernet som tilbud. Og at Aarhus Kommune mener, at 30 pladser på STU er tilstrækkeligt, må betyde, at nogle unge udviklingshæmmede ikke får det tilbud, loven tilsiger dem. Kommuner som Viborg og Horsens har mange flere pladser", siger Jens Brünings-Hansen og fortsætter:

"Vi forsøger fortsat at holde kvaliteten oppe, men har hårde odds med de givne rammer og den usikkerhed, som kommer af konstante ændringer og besparelser, der falder med stadig kortere tidsintervaller".

Som lærer og praktikvejleder Kirsten Zobel ser det, er problemet som sådan ikke manglende resurser på CSU Egedammen i Hillerød, men at der ikke bliver visiteret de samme elever som tidligere.

"Vi har ikke længere kompenserende specialundervisning på psykiatriske væresteder, dansk og matematik for læsesvage, kurser for tidligt diagnosticerede demente og undervisning på beskyttede værksteder", konstaterer hun.

Ventetid skaber plads til private udbydere

Medarbejderne på Kommunikationscentret i Region Hovedstaden forsøger at undgå, at borgerne kommer til at lide under manglende resurser, men det har i perioder givet ventetid med fare for, at andre udbydere får opgaven, fortæller logopæd Helle Jørgensen.

"Vi har været ude for, at private udbydere kontakter os for at høre, hvad vi har foreslået, da de ikke selv kender metoden. Vi har også oplevet, at en privat udbyder har sagt til en borger, at de ikke kunne hjælpe, så vedkommende måtte leve med sit handicap. Ægtefællen hørte tilfældigvis om os, og selv om der ikke var de største forhåbninger om hjælp, kunne vi bidrage med et alternativt hjælpemiddel".

Med flere aktører og faggrupper på banen er der åbnet for en - måske ensidig - fokusering på økonomien, mener Henrik Juul Nielsen fra ASV Horsens.

"Det kan resultere i, at kvaliteten af undervisningstilbuddene sammensættes ud fra mindstekravene i lovgivning og undervisningsvejledninger, og ikke med udgangspunkt i den enkelte borgers behov", advarer speciallæreren.

KritiK: Strukturreformen evalueres i en lukket kreds

Ældre speciallærere føler sig presset til at gå før tid