"Vi har undersøgt en række studier, der både har drejet sig om faglige og sociale effekter af inklusion både i forhold til elever med særlige behov og i forhold til elever uden. Og flere af undersøgelserne viser, at inklusion i den almene undervisning er til gavn for både elever med særlige behov og almenelever", fortæller den ene af de to forskere bag korlægningen Michael Søgaard Larsen.

Han har sammen med Camilla Brørup Dyssegaard gennemgået 279 undersøgelser af effekten af inklusion fra USA, Europa, Canada, New Zealand og Australien efter 1994. Langt størsteparten af undersøgelserne er undervejs blevet sorteret fra, da de enten ikke var valide eller ikke så på både faglige og sociale effekter for både elever med særlige behov og almenelever. Det har efterladt de to forskere med 43 rapporter, og ud fra disse kan de altså konkludere, at inklusion gavner.

"Men enkelte studier viser også det modsatte, så det arbejde, vi skal foretage i efteråret, er at præcisere, hvilke forhold, der giver disse forskelle i resultaterne," siger Michael Søgaard Larsen.

Det er Christine Antorini, der har bestilt forskningskortlægningen hos Clearinghouse, og det er også hende, der nu giver grønt lys til, at de kan dykke endnu dybere ned i undersøgelserne for at fortælle, hvad der virker, og hvad der ikke gør.

"Vi har her fået bekræftet, at inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning støtter alle børns læring og udvikling. Jeg ser frem til, at vi med de nye resultater nu bedre kan hjælpe lærerne på vej til, hvordan de kan arbejde med inklusion i deres undervisning," siger børne- og undervisningsministeren.

Lærere og forældre: Inklusion kræver en indsats

Opskrifter på inklusion til lærererne

Rapporten skal munde ud i en bog til januar "Viden om inklusion", som kan give lærerne en række forskellige opskrifter på, hvordan inklusionen kan gennemføres med positive resultater.

Over halvdelen af undersøgelserne ser på skoler eller klasser, som har arbejdet med specifikke pædagogiske koncepter som tolærerordninger, mindful learning og lignende. Kun halvdelen af undersøgelserne specificerer, at børnene har en bestemt diagnose, og kun en enkelt undersøgelse har taget det økonomiske aspekt med. Så forskerne forventer ikke at kunne sige noget om disse områder.

Michael Søgaard Larsen og Camilla Brørup Dyssegaard glæder sig til at kunne formidle forskningen til lærerne.

"Jeg tænker, at lærerne kan finde ro i, at inklusionen kan være god. Det er ikke længere bare noget holdningspræget, men noget vi ved. Vores ærinde er ikke, at undervisningen skal være forskningsbaseret, for lærerne ved bedst, hvad der skal til for deres specifikke elever, men vi kan gøre dem forskningsinformerede, så de kan basere deres praksis på evidens", siger Camilla Brørup Dyssegaard.