Faglig læsning styrker eleverne i sløjd og håndarbejde
Sløjd- og håndarbejdslærere kan styrke deres undervisning betragteligt ved at arbejde bevidst med fag-sproget i timerne, mener underviser på UCC Kristine Kabel. Hun præsenterer i en ny bog, hvor vigtigt det er, at eleverne lærer at begå sig på fagenes specifikke sprog.
Forløb med flybyggeri i sløjd i 5.klasse
1. Under optakten til arbejde medfremstillingen af flyet drøftes problemstillinger ud fra en vistmodel.
2. Arbejdsgange drøftes, og det drøftes, hvilke materialer der vilvære egnede, og hvilke værktøjer der skal bruges.
3. Instruktion udleveres og læses i fællesskab. Nøgleord nedfældespå skrift til senere brug. Støt-tende struktur på tavlen.
4. Undervejs i elevernes arbejde gøres der stop for samtale om"hvad laver du her og nu, og hvad er næste trin?" Elever arbejder igrupper.
5. Undervejs tages billeder af arbejdet for at fastholdeprocessen.
6. Billederne bruges til fælles samtale om, hvad eleverne lavedeundervejs
7. Til sidst sætter eleverne slev ord på hele forløbet mundtligtog anvender fagudtryk. Nogle op-tages på video.
Kilde: Læsning og Skrivning i Alle Fag, side 222.
Forløb med filtmus i håndarbejde i 4.klasse
1. Under optakten til arbejdet med at fremstille et filtdyrdrøftes i fællesskab, hvad filt er, og hvad musen kan bruges til udfra viste eksempler.
2. Læreren gennemgår arbejdsgangene sammen med eleverne. Derer fokus på processerne og læreren viser, hvilke materialer derskal bruges. Fælles samtale.
3. Instruktion udleveres og læses i fællesskab på smartboardog i kopi. Med støtte fra læreren markerer eleverne nøgleord iteksten, og der tales i fællesskab om, hvor der står hvad, oghvorfor teksten er opbygget, som den er. Nøgleordene er processerneog de få udtryk, der gi-ver central information om detaljer ved,hvordan arbejdsgangen udføres. Det er centralt, at der er mulighedfor fælles samtale, spørgsmål og overvejelser fra elevernes side,så det ikke er læreren, der dikterer, men så samtalen netop kanfungere stilladserende. Det kan også være et valg, at elevernesidder med teksten i grupper første og bagefter samles op fællesmed fokus på arbejdsgangen, og hvordan de udtrykkes i opskriften.Læreren kan også fastholde nøgleord og strukturen for deninstruerende tekst på plancher eller lignende, så det er synligt ilokalet, også efter den fælles læsning.
4. Eleverne går i gang. Undervejs stoppes der op for ifællesskab at tale om, "hvad laver du her og nu, og hvad er næstetrin?". Eleverne sidder i grupper og arbejder. De vil ikke værelige langt med fremstillingen og taler derfor ud fra, hvor de hverisær er.
5. Undervejs tager eleverne billeder af hinandens arbejde forat fastholde processen.
6. Når musene er færdige, bruges billederne til fælles attale om, hvad eleverne lavede undervejs. Læreren støtter ved attale om, hvordan man kan sætte ord på såvel arbejds- somdesignpro-cessen. Dette vil ofte ske berettende. Eleverne har brugfor at anvende udsagnsord i datid. De kan med andre ord trække pånøgleordene fra opskriften, men har brug for at brugeudsagns-ordene i en anden tid. Læreren støtter også ved at givetidslige forbinderord, som "først", "så", "derefter" og "tilsidst". Denne viden om, hvordan der kan sættes ord på processen,kan også med fordel fastholdes på plancher, der eksemplificererstruktur og sproglige træk som forbinderord og datidsform.
7. Til sidst sætter eleverne selv ord på hele forløbet vedmundtligt at berette om processen, eventuelt til venskabsklassereller i andre meningsfulde sammenhænge. De får støtte afnøgle-ordene fra den fælles læsning og samtalen (og eventuelleplancher) om, hvordan en beretning kan opbygges og bindessammen.
Kilde: Læsning og Skrivning i Alle Fag, side 169
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Hækl 74-76-80 løse lm på nål 5 med 1 tråd Karisma" eller "Efter bukningen slibes rundjernet med smergellærred for at få det løse af glødeskallen af". For de indviede glimrende instruktioner, men uden at kende sløjd og håndarbejdes fagsprog kunne det ligeså godt være russisk.
"Det er meget vigtigt at arbejde med det fagspecifikke sprog, så eleverne ikke bare forstår det læreren siger - det i sig selv kan give udfordringer - men også selv kan udtrykke sig fagligt om det, de laver i de to fag", siger underviser på UCC Kristine Kabel.
Hun har gennem flere projekter arbejdet sammen med sløjd- og håndarbejdslærere om at have fokus på faglig læsning og skrivning.
"Fordi det er kreative fag, som har haft fokus på nogle andre sider af elevernes udvikling, så er det ikke noget, der er blevet arbejdet så meget med - af gode grunde. Men eleverne skal også være faglige eksperter i disse fag. Hvis de har bygget en flyver i træ, så styrker det deres motivation og fremtidige læring, hvis de også kan sætte ord på den læring de har fået. Det kommer ikke af sig selv. De udvikler ikke selv det fagsprog, så der spiller læreren en afgørende rolle for at tydeliggøre det - især for de elever, der ikke har det med hjemmefra".
Eleverne skal ikke til at sidde stille og læse Kristine Kabel fortæller i bogen "Faglig Læsning og Skrivning i Alle Fag" om to specifikke forløb fra sløjd og håndarbejde, hvor læreren bevidst har arbejdet med sproget.
Anmeldelse: Læsning og Skrivning i Alle Fag
Hun understreger, at det ikke betyder, at eleverne nu skal sidde ned og læse og skrive tekster i fagene. De skal fortsatte arbejde med at designe, formgive og skabe. Men ligeså snart man går ind i en proces med at sy en kjole eller bygge en træflyver, så vil der være værktøj, designprocesser og materialer, som man skal kende.
"Det handler om, at man som faglærer tænker over, hvordan man kan udvikle elevernes sprog. Kan jeg indtænke sprogbrugssituationer, hvor de aktivt bruger fagsproget, så det ikke bare er kreativt tavse fag, men også fag, hvor eleverne kommer på banen sprogligt med støtte fra læreren. Man ved, at elever møder en fagsprogsmur i 3. 4. og det gælder også sløjd og håndarbejde".
Særnummer om læsning og skrivning i fagene
Det kræver linjefagsuddannede lærere For at kunne arbejde med fagets sprog, skal man kende det godt. Derfor er Kristine Kabel også helt klar på, at det skal være linjefagsuddannede lærere, der underviser børnene i sproget. "Jeg kommer selv fra dansk, og jeg ville aldrig have kunnet arbejde med børnenes sprog i sløjd og håndarbejde, hvis det ikke var foregået i samarbejde med deres faglærer". Det vil give udfordringer i forhold til det nye Håndværk og Design-fag, fordi de to fag ikke har samme sprog og traditioner.
