Kompetenceprojektet Folkeskolens Fællesskaber er delt op i to dele. Først besøger lærerne en skole i en uge og får først et oplæg om skolens måde at arbejde med inklusion på. Efter at have overværet undervisning reflekterer de over det, de har set, og de deler viden og erfaringer. I anden del får hver lærer besøg af en inklusionsvejleder, som hjælper den enkelte til at "se" sin egen undervisning.

I dag blev undervisningsminister Christine Antorini (S) præsenteret for tankerne bag projektet under et besøg på Lystrup Skole. Hun så blandt andet, hvordan eleverne i en 4. klasse, der til daglig går på Rosenvangskolen, gennem leg har lært 6-tabellen så godt at kende, at de kan den både forfra og bagfra.

"Leg er en god måde at danne fællesskab på, og det er god teknik til, hvordan elever, der ikke kan sidde stille hele tiden, kan bruge kroppen til at lære", sagde Christine Antorini, da timen var slut. 

Tre klap og armen i vejret giver ro

Inden ministeren slap eleverne, spurgte hun, om de har vist deres forældre, hvordan man kan lære ved at lege. Det har de, forsikrede de.

"Det ser ud til, at I har regler for, hvornår I skal holde mund og være stille. Hvordan er de regler?" lød et andet af hendes spørgsmål.

Lærer Helle Lønkjær lod pligtskyldigt eleverne svare:

"Når vi både skal se og høre efter, klapper Helle tre gange og holder armen i vejret", forklarede en pige.

"Og når hun pifter, så skal vi bare ind", tilføjede en dreng og fik Helle Lønkjær til at sætte lyd til.

Da Christine Antorini spurgte videre, belærte en elev hende om, at man ikke lytter til den elev, der bare giver sig til at snakke. Man tager dem, der pænt rækker hånden op og venter på, at det bliver deres tur. 

Far til skolepige afbryder ministeren

Det er vigtigt, at Aarhus Kommunen har skabet et samlet projekt til at give lærerne et kompetenceløft inden for inklusion, mener Christine Antorini.

"Lærerne skal ud på hinandens skoler for at se, hvordan man arbejder med inklusion dér, så de kan tage andres erfaringer med hjem. Jeg har ikke hørt om andre, der arbejder med inklusion på den måde. Både skoleledere og lærere er positive over for inklusion, men især lærerne er bekymret for, at de har værktøjerne til at løfte opgaven. Her får de dem af hinanden", sagde hun på pressemødet.

Hun blev afbrudt af en far, der fortalte, at hans datters klasse lider under en elev, der på grund af psykiske problemer optræder både voldeligt og med et meget grimt sprog.

"Det går ud over de andre elevers læring, så vi er nødt til at flytte vores børn. Det er trist, men nogle har allerede gjort det, så nu skal resten af eleverne fordeles ud på tre andre klasser. Hvor langt vil I gå med inklusion?" spurgte han ministeren. 

Tilbud til enkeltelever afgøres lokalt

Christine Antorini ville ikke forholde sig til den konkrete sag og opfordrede faren til at gå videre i det kommunale system.

"Skolerne skal rustes til at inkludere så mange børn som muligt. Det prøver vi at sætte rammerne for, for vi ved, at man kan lave undervisningsforløb, så det kan lade sig gøre. I nogle tilfælde rækker det ikke, og så må man løse problemerne lokalt", svarede hun og betonede, at det er vigtigt at få forældrene til at spille med på inklusionstankegangen.

Heller ikke børn- og ungerådmand Kristian Würtz (S) fra Aarhus Kommune ville kommentere den konkrete sag.

"Jeg har stor forståelse for, at det kan være vanskeligt for forældre og børn, når der opstår konflikter med en bestemt elev. Det afgørende er, at vi ruster vores lærere og pædagoger til at håndtere konflikterne, så børnene er i stand til at gøre det samme, når de forlader skolen", sagde han.

Lærere skal ikke føle sig alene

Folkeskolens Fællesskaber handler ikke om at inkludere elever, der har brug for et segregeret tilbud. Det er rettet mod de 10-15 procent af eleverne, der hænger i en gråzone mellem specialtilbud og normalundervisning.

"Der vil altid være nogle, som har så store vanskeligheder, at de har brug for et specielt tilbud, men andre børn, der har svært ved at klare sig i skolens rammer, vil gerne fællesskabet. Det kræver, at vi ruster det pædagogiske personale til at tage udfordringen med inklusion på sig, både i klassen og i forhold til forældrene", sagde Kristian Würtz.

Ideen med at lade lærerne udvikle hinanden bunder i, at kommunens skoler har rigtig mange erfaringer til sammen.

"Lærere står tit alene med eleverne, men de skal ikke føle sig alene. Derfor vil vi sikre, at de kan lære af hinanden. Samtidig er projektet en måde at skabe relationer mellem skolerne på, men også til vores pædagogiske afdeling i kommunen. Styrken er, at projektet foregår i praksis, det gør det mere virkelighedsnært", sagde Kristian Würtz.

Projektets skoledel begyndte sidste år og koster 30 millioner kroner over tre år. For yderligere 12 millioner kroner er fritidspædagogerne netop blevet koblet på.

Blogger på folkeskolen.dk Stine Classen er konsulent i Aarhus Kommunes PPR, og hun har beskrevet Folkeskolens Fællesskaber i tre indlæg på folkeskolen.dk. Læs dem her:

Fra kursuslokale til virkelighed? Hvad er en kok? Hvad er en inklusionsvejleder? Inklusion - hvad er det?