Eleverne på STU på spejde forgæves efter et ungdomskort, som giver adgang til rabat på bus- og togbilletter.

STU-elever kan godt få studiekort, men ikke ungdomskort

STU-elever føler sig forskelsbehandlet, fordi de hverken får studiekort eller ungdomskort. Det er op til det enkelte uddannelsessted at udstede studiekort, svarer undervisningsministeren. Ungdomskort har eleverne til gengæld ikke udsigt til, og det skuffer Autisme Ungdom.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ud over at dokumentere at en elev går på en uddannelsesinstitution, giver et studiekort ofte adgang til rabatter hos for eksempel frisører, pizzarier og cafeer. Men det er ikke Børne- og Undervisningsministeriet, som regulerer ordningen med studiekort. Derimod beslutter den enkelte skole, om og hvordan der udstedes studiekort til institutionens elever og studerende.

Hvem kan fåungdomskort?

Du kan få et Ungdomskort, hvis du er:

  • SU-berettiget eller går på en godkendt ungdomsuddannelse
  • SU-berettiget eller går på en videregående uddannelse
  • Mellem 16-19 år og ikke under uddannelse

Reglerne om ungdomskort administreres af Uddannelses- ogForskningsministeriet. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen haransvaret for godkendelse til befordringsrabat, menstrafikselskaberne står for udstedelse af kortene.

Kilde: borger.dk og Børne- ogUndervisningsministeriet

Det svarer undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) på et spørgsmål fra Venstres Anni Matthiesen og Dansk Folkepartis Jens Henrik Thulesen Dahl, om, hvorfor unge på STU ikke er bevilget hverken studiekort eller ungdomskort.

"Det står institutionerne frit for at udstede studiekort, og der er ikke nogen formkrav knyttet hertil", skriver Pernille Rosenkrantz-Theil og oplyser, at ministeriet ikke ved, hvad det koster at udstede studiekort.

Unge STU-elever skal betale mere for et ungdomskort

Anderledes ser det ud med ungdomskort, der giver adgang til rabat på offentlig transport. Her bekræfter Pernille Rosenkrantz-Theil, at STU ikke er blandt de uddannelser, som er godkendt til ungdomskort.

"Alle mellem 16 og 19 år - også STU-elever - har mulighed for at købe et særligt ungdomskort, der giver fri rejseret i det takstområde, de bor i. Prisen er dog højere end for elever, der går på en godkendt ungdomsuddannelse, men den samme som for studerende på en videregående uddannelse", skriver ministeren.

Hun forklarer, at den højere pris for STU-elever skal ses i lyset af, at kommunerne i dag har pligt til at sørge for eller afholde udgifterne til fornøden befordring af unge, som har et særligt behov for befordring mellem hjem og skole.

"Derfor eksisterer der allerede i dag en række muligheder relateret til elevernes transport", skriver Pernille Rosenkrantz-Theil.

Regeringen har ingen planer om at godkende STU til studiekort

Anni Matthiesen og Jens Henrik Thulesen Dahl spørger også, hvad det vil koste at tildele alle elever på STU et ungdomskort.

Det kan Pernille Rosenkrantz-Theil ikke svare præcist på, da det kun vil være relevant med et ungdomskort for den gruppe af de cirka 5.500 STU-elever, som er stand til at køre med offentlig transport. Ministeriet ved ikke, hvor stor den gruppe er, men skønner, at den statslige udgift vil udgøre mellem 4,5 og 13,7 millioner kroner årligt, alt efter om 1.000 eller 3.000 STU-elever benytter sig af ordningen. Dertil kommer, at kommunerne fortsat skal finansiere den eksisterende ordning for de elever, som har brug for særlig transport.

Pernille Rosenkrantz-Theil svarer anderledes kontant på spørgsmålet fra Anni Mathiesen og Jens Henrik Thulesen Dahl om, hvornår hun vil tage initiativ til at sikre, at elever på STU kan få bevilget henholdsvis studiekort og ungdomskort

"Regeringen har ikke aktuelle planer om at tage initiativ til, at alle STU-elever kan søge om ungdomskort med befordringsrabat. I forhold til studiekort opfordres de unge og deres forældre til at gå i dialog med den enkelte institution", lyder det fra ministeren.

Autisme Ungdom ser flere problemer i ministerens afvisning

Svaret skuffer Silke Svare, der er talsperson for Autisme Ungdom, som har været med til at rejse problematikken om manglende studiekort og ungdomskort til STU-elever. Hun hæfter sig blandt andet ved, at ministeren ikke kommer ind på, at STU-elever ofte er ældre end 19 år, da man kan få tilbudt den treårige-STU, indtil man fylder 25 år.

"For det første koster et ungdomskort til 16 til 19-årige over 200 kroner mere om måneden, end for unge på godkendte ungdomsuddannelser. For det andet er mange STU-elever over 19 år. For det tredje sender det et signal om, at STU ikke betragtes som en rigtig uddannelse, når eleverne ikke kan få samme vilkår som på andre ungdomsuddannelser", siger Silke Svare.

Hun har det også svært med, at ministeren opfordrer den enkelte elev til at gå i dialog med sit uddannelsessted om at få et studiekort.

"Det er problematisk, at man lader det være op til eleverne selv at sørge for at få et studiekort. De elever, der får bevilliget en STU, har en grad af funktionsnedsættelse, som ikke tillader dem at gå på en almindelig uddannelse, og derfor har de brug for at kunne koncentrere deres energi på selve uddannelsen", siger talspersonen.

STU mangler elevråd til at tage sagen op på skolerne

Silke Svare peger også på, at det halter med elevdemokratiet på STU.

"Jeg har ikke hørt om et eneste sted, hvor der er et elevråd, så hvor skal jeg som talsperson for Autisme Ungdom gå hen med en besked til eleverne om, at nu skal de gå i gang med at sikre sig studiekort? Jeg kan kun håbe, at skolerne selv tager emnet op", siger hun.

Du kan læse undervisningsministerens svar via disse link:

"\r\n

Ministerens første svar

Ministerens andet svar

\r\n"

Læs mere

Ministerens første svar

Ministerens andet svar