"Sproglærerforeningen har 50-års jubilæum. Det er godt gået!".

Sådan lyder det indledningsvist i formand for sproglærerforeningen Rita Mogensens tale under foreningens jubilæumssprogkonference 2. september.

Selvom det er Sproglærerforeningens 51. leveår, har foreningen først i år kunne markere den særlige dag grundet corona.

Konferencen er derfor også større end normalt med hele 120 tilmeldte, og det glæder Rita Mogensen.

"Det er vigtigt at markere, at foreningen har kunnet overleve i så lang tid", siger Sproglærerforeningens formand til folkeskolen.dk og slår fast, at sprogundervisningen har været under en rivende udvikling siden foreningens fødsel:

"I 70'erne kunne jeg på ingen måde forestille mig, hvor vi ville være i dag. Det er jo helt vildt".

Grundlæggende forandringer

Fejringen er en oplagt anledning til at kigge tilbage på, hvad der er sket for sproglærerne og sprogundervisningen i løbet af de 50 år, der er gået. Og ændringerne i sprogundervisningen må siges at være grundlæggende.

"Selve sprogsynet har ændret sig. Dengang i 70'erne havde man et mere formelt sprogsyn, og nu har man et funktionelt sprogsyn", fortæller Rita Mogensen og uddyber:

"Det er en gradvis udvikling, som er sket over tid. Og allerede i 70'erne var der jo også lærere, der beskæftigede sig med det funktionelle sprogbrug, samtidig med at der stadig er lærere i dag, der underviser ud fra det formelle sprogsyn".

Tidligere lærer vil have elever til at se deres sprog som skatte

Og netop den udvikling er et hit blandt eleverne.

"Det er meget mere motiverende for dem, når de mærker, at de kan bruge sproget til noget - eksempelvis samarbejde med klasser i andre lande", fortæller Rita Mogensen.

Engelsk stikker af

Der er særligt et sprog, som over årene har rykket sig mere og mere.

"Hvis man sammenligner, hvad eleverne kunne tidligere, og hvad de kan i dag, så skiller engelsk sig helt klart ud. Eleverne er blevet meget bedre til engelsk", fortæller Rita Mogensen og forklarer:

"Hvis man eksempelvis kigger på det undervisningsmateriale, der var tilbage i 70'erne, så er de alt for nemme i overbygningen nu om dage".

Engelsk skiller sig ud med lille fremgang i de nationale test

Det betyder dog ikke, at det er en ren leg at undervise i engelsk i dag.

"Udforingerne for engelsklærerne i dag er, at selvom langt størstedelen af eleverne er gode til engelsk, så er der også en ret stor bundgruppe, som bare ikke er gode til engelsk. Derfor er det også en udfordring for engelsklæreren at tilgodese de elever, der er dygtige og dem, der har særligt svært ved det".

Den tyske udfordring

Det er heller ikke alene positivt for sprogfagene over en bred kam, at eleverne har taget kvantespring, når det kommer til deres niveau i engelsk.

"Det påvirker elevernes lyst til at lære andre sprog på en negativ måde, at de er blevet så gode til engelsk. Dels fordi det er så meget nemmere for dem at lære engelsk end tysk og fransk, og dels fordi eleverne tænker, at de kan snakke engelsk med resten af verden".

PD: Engelsk har brug for ændringer i fagets afsluttende prøve

Det betyder også, at niveauet i tysk har ændret sig over de seneste 50 år.

"Det er mit personlige indtryk, at eleverne var bedre til tysk dengang. Engelsk hører de over det hele i dag, og det samme gør sig ikke længere gældende for tysk", fortæller Rita Mogensen og konkluderer, at det funktionelle sprogsyn er nøglen:

"Det er vigtigt, at eleverne bliver sat i situationer, hvor de skal bruge tysk og kan se, at de har brug for det - også udenfor skolen".

Knapt hver anden dansker mener, tysk er et vigtigt fag i skolen

Formanden for sproglærerforeningen mener dog også, at der de senere år har været tiltag, der trækker tysk i den rigtige retning.

"Det er mit indtryk, at eleverne er mere åbne overfor tysk, nu hvor de begynder på det i 5. klasse. Der kan eleverne nemlig lege sproget ind, og det er positivt. Lige nu kører der eksempelvis forsøg med tysk fra 1. kl. og fransk fra 3. kl.".

Fravalg og tilvalg

Også franskundervisning har udviklet sig de seneste 50 år, lyder det fra Rita Mogensen:

"Min fornemmelse er, at der var mange flere, der havde fransk tilbage i 70'erne, fordi eleverne ikke skulle vælge noget fra for at få fransk. Dengang valgte man det bare til. Den dag i dag er det jo sådan, at de skal vælge tysk fra, for at få lov til at vælge fransk".

Lærer inviterer tysk- og fransklærere til at lave en gruppeprøve i de to sprogfag

Alligevel har franskundervisningen på andre parametre rykket sig i en mere positiv retning.

"Jeg vil tro, at de fleste fransklærere vil mene, at niveauet er højere nu, hvor eleverne har fransk fra 5. klasse".

Sprogundervisningens fremtid

Hvad der kommer til at ske med sprogundervisningen i fremtiden, er dog svært at gisne om, lyder det fra formanden for sproglærerforeningen.

Alligevel har hun to bud på tendenser i fremtidens sprogundervisning.

"Udviklingen de næste par år kommer nok til at trække i en mere individuelretning, da eleverne fortsat kommer til at befinde sig på flere forskellige niveauer", fortæller Rita Mogensen og supplerer:

"Så kommer vi også til at se mere brug af CLIL (Content and Language Integrated Learning), hvor undervisningen i andre fag foregår på et fremmedsprog.".

Kun én ting er sikkert, mener Rita Mogensen:

"Udviklingen stopper i hvert fald ikke her".